Svøm 3,86 kilometer, kør 180,25 kilometer på cykel, og løb så lige 42,20 kilometer.
En Ironman lyder måske uoverskueligt for de fleste, men nogle gør det alligevel, og andre igen er rigtig gode til det.
Der er mange ting, der spiller ind, når man ser på, hvorfor nogle deltagere kommer hurtigere i mål end andre.
Men to danske forskere fra Center for Sund Aldring på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet har sat sig for at teste en bestemt ting:
Kroppens evne til at lave fedt om til energi.
»Vi kan have 4-500 gram sukker i musklerne, op til 100 gram i leveren og så kan vi optage en meget begrænset mængde i tarmen. På et tidspunkt under en ironman vil deltagerne ikke have mere sukker, og så vil de primært begynde at forbrænde fedt. Derfor kunne man forvente, at de personer, som er bedre til at forbrænde fedt, præsterer bedre,« siger Jacob Frandsen, der er videnskabelig assistent på projektet ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.
I videoen øverst i artiklen, kan du se, hvordan det gik til, da forskerne testede Videnskab.dk’s journalist Rasmus Kerrn-Jespersen, der skal deltage i KMD Ironman Copenhagen på søndag 21. august.
LÆS OGSÅ: Det er ikke farligt at være 'supermotionist'
Første forsøg af sin slags
Forskerne regner med, at en god fedtforbrænding vil være en fordel for deltagerne til Ironman Copenhagen, men det er faktisk ikke lykkedes andre forskere at vise det.
»Vi regner med, at der er en korrelation (sam-relation, red.) mellem maksimal fedtoxidation og præstation. Det er ikke blevet vist før, men det er også meget sjældent, at man udfører forsøg, der varer over fire timer,« siger Jørn Wulff Helge, professor ved Center for Sund Aldring på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.
Forsøgsdeltagerne bliver i dagene før ironman-konkurrencen skannet i en såkaldt DEXA-skanner, der blandt andet måler deres muskelvæv, fedtvæv og knogletæthed.
Herefter får de taget en blodprøve, og så skal der måles, hvor meget fedt deres krop kan forbrænde under en cykeltest.
»Forholdet mellem iltoptagelse og CO2-udånding er forskellig alt efter, om man forbrænder kulhydrat eller fedt, og det er det, vi kan måle,« siger Jacob Frandsen.
LÆS OGSÅ: Maraton og triatlon skader hjertet
Deltagerne skal testes i forskellige intensiteter
I cykeltesten bliver belastningen øget hvert 3. minut, indtil forsøgspersonen slet ikke kan mere.
Forskerne vil blandt andet finde deltagernes såkaldte MFO og FATmax. På almindeligt dansk er det deltagernes maksimale fedtforbrænding og den træningsintensitet, hvor de forbrænder mest fedt.
»Generelt forbrænder kroppen mest fedt ved lavere intensiteter og kulhydrater ved høje intensiteter; derfor skal vi afprøve forskellige intensiteter på deltagerne for at bestemme, hvor meget de maksimalt kan forbrænde,« siger Jacob Frandsen.
LÆS OGSÅ: Intervaltræning gavner også super-motionister
Resultater kan ændre kostvaner og træningsmetoder
Holder forskernes formodninger, betyder det, at atleter og motionister måske skal ændre på deres kost og træning for at opnå en højere fedtforbrænding.
I hvert fald hvis de vil være bedre på de lange distancer.
»Resultatet vil komme idrætsudøvere, der skal deltage i længerevarende konkurrencer, til gode. Hvis fedtforbrændingen hænger sammen med, hvor hurtigt man kan gennemføre, så kan sportsfolk og motionister omlægge deres træning med henblik på at opnå en højere fedtforbrænding,« siger Jacob Frandsen.
Forskerne kan dog ikke sige mere om, hvordan motionister, der skal deltage i længerevarende udholdenhedskonkurrencer såsom ironman, bør træne og spise, før de har analyseret resultaterne fra forsøget.
LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise før og efter træning
