KORT NYT FRA DANMARK:
Sommeren er på vej, og det er bierne også.
Det kan være rigtig skidt for de 50.000 danskere, som lider af anafylaksi, altså allergi for bier og hvepse.
Men der kan være godt nyt på vej.
Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig fundet en ny biologisk metode, som kan identificere, hvilke stoffer personer er allergiske overfor. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I et nyt studie, har danske forskere lavet kunstige kopier af de allergifremkaldende stoffer i biers og hvepses gift. Samtidig har de også lavet kunstige kopier af de antistoffer hos allergikerne, som gør at de får en allergisk reaktion.
»I laboratoriet kan vi udkrystallisere interessante allergiantistoffer som for eksempel det dominerende IgE og kortlægge, hvordan det opfører sig sammen med allergenerne fra insektgift,« fortæller Edzard Spillner, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen
Det er nemlig ikke alle anafylaksipatienter, som reagerer på de samme ting i bi-giften. Forskerne har lavet en blodtest hos 115 personer, og fandt ud af, at mange af dem har en helt unik allergi-profil.
»Det giver os adgang til at studere de molekylære processer i blodet hos den enkelte patient, og det er nøglen til på sigt at kunne udvikle en mere effektiv og individualiseret behandling,« fortæller Edzard Spillner ifølge pressemeddelelsen.
Bliver man stukket af en bi og får en kraftig allergisk reaktion, skal man have en adrenalinindsprøjtning. Man kan også blive vaccineret på forhånd, men det er ikke alle, det hjælper.
»I dag er vaccinerne baseret på den naturlige gift fra insekter i en oprenset form, og kan derfor indeholde meget forskellige mængder af allergener og endda gift fra forskellige insektarter. Alle patienter behandles på samme måde, hvilket ikke er optimalt,« fortæller Edzard Spillner i pressemeddelelsen.
Fremover vil man måske kunne bruge metoden til at behandle mod andre former for allergi.
»Vores eksperimenter er udført med insektgift, men kunne i princippet have været udført med et hvilket som helst andet allergen. Vi forventer, at vi kan generalisere vores resultater og bruge metoden til at studere de molekylære virkningsmekanismer bag mange andre allergiske reaktioner,« fortæller Edzard Spillner ifølge pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.
