Danske forskere har været med til at opdage, at kombinationen af to former for kræftmedicin kan holde resistent lungekræft nede.
Hvis man hæmmer udviklingen af resistens, lever lungekræftpatienter forhåbentlig også længere.
Kombinationsbehandlingen er med allerede godkendte lægemidler, så selvom den indtil videre kun er testet på mus og i kræftceller i laboratoriet, mener forskerne bag opdagelsen, at den hurtigt kan komme lungekræftpatienter til gavn.
»Vi satser på snart at komme i gang med kliniske forsøg med kombinationsbehandlingen, hvor jeg forventer, at vi finder de samme positive resultater som i vores andre forsøg,« fortæller professor og overlæge Henrik Ditzel.
»Da begge lægemidler allerede er godkendte, vil det efterfølgende ikke tage lang tid, før man kan benytte kombinationsbehandlingen til at hjælpe kræftpatienter,« siger Henrik Ditzel, der arbejder ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet (SDU) og Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
\ Lang tid før ny behandling måske kan komme i brug
Selv om den kombinationsbehandling, de danske forskere har testet mod lungekræft, viser lovende resultater i dyreforsøg, kan der gå lang tid, før det vil komme mennesker til gavn.
Det skyldes blandt andet, at Henrik Ditzel endnu ikke har en fast aftale på plads, om hvornår de kliniske forsøg kan begynde.
Behandlingen skal desuden først testes i tre-fire kliniske forsøg. Det tager mindst seks år. Ofte bliver en behandling droppet undervejs, fordi den viser sig at have for mange bivirkninger.
Til slut skal behandlingen godkendes af det europæiske lægemiddelagentur EMA.
Læs mere om processen i artiklen: Sådan laver man ny medicin.
Det nye studie, der er lavet i samarbejde med forskere fra Spanien og USA, og som ph.d.-studerende Kirstine Jacobsen fra SDU har stået i spidsen for, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Forsøg i patienter er det logiske næste skridt
Det giver mening at få testet kombinationsbehandlingen på lungekræftpatienter i en fart, vurderer en kræftforsker, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
»Budskabet må være, om vi ikke bare skal få testet denne kombinationsbehandling hurtigst muligt i stedet for at give patienter én slags behandling af gangen og vente på, at deres kræftsygdom bliver resistent,« siger Stig Egil Bojesen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Professoren mener, at man i den sammenhæng kan skele til infektionsbehandlinger, hvor læger mange gange giver patienter flere forskellige slags medicin samtidig for at ramme bakterier på flere forskellige måder.
Det samme bør man gøre med kræft, når muligheden byder sig.
»Kronen på værket havde været, hvis forskerne havde fået testet deres princip i patienter med lungekræft. Det havde virkelig været store nyheder. Det er også det logiske næste skridt,« siger Stig Egil Bojensen.
Patienter kan få gavn af kombinationsbehandling
I det nye studie har forskerne undersøgt biopsier fra lungekræftpatienter, både før og efter de har modtaget behandling med en kræftmedicin kaldet EFGR-tyrosinkinasehæmmere (læs mere i boksen under artiklen) for deres sygdom.
\ Om lungekræft
Studiet omhandler såkaldt ikke-småcellet lungekræft, som står for næsten 80 procent af alle tilfælde af lungekræft.
Ændringen i EGFR er hyppigst blandt kvindelige ikkerygere med en bestemt undertype af lungekræft, som kaldes adenokarcinom.
Men det forekommer også hos mænd, hos folk med andre undertyper af lungekræft end adenokarcinom og hos rygere - det er blot mindre hyppigt.
Mutationer i EGFR-genet forekommer hos omkring 10 procent af danskere med lungekræft.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
I biopsierne kunne forskerne måle aktiviteten af Akt (en mekanisme cellerne bruger til at sende signaler fra cellens overflade til cellens indre) og se, at patienter med høje niveauer af Akt inden behandlingen med tyrosinkinasehæmmere havde mindst gavn af behandlingen, som kun virkede i meget kort tid.
Denne patientgruppe vil ifølge forsøgsleder Henrik Ditzel være et oplagt mål for kombinationsbehandlingen.
Forskeren mener også, at det nye forskningsresultat er et fremragende eksempel på præcisionsmedicin, hvor læger behandler den enkelte patient ud fra specifik viden om deres tumors molekylære karakteristika.
»Nogle gange virker tyrosinkinasehæmmerne kun i meget kort tid, og vores resultater viser, at det formentlig skyldes, at Akt-signalvejen bliver aktiveret og overtager EGFR-signalvejenes funktioner, så tumorerne kan blive ved med at vokse,« siger han.
»Derfor vil det været oplagt at prøve at hæmme Akt-signalvejen i denne patientgruppe for på den måde også at bremse tumorvæksten.«
\ Læs mere
Kombinationsbehandling virker i mus
Forskerne har testet en kombinationsbehandling, der både indeholder EFGR-tyrosinkinasehæmmere og et lægemiddel, der hæmmer Akt-signalvejen.
Lægemidlet mod Akt-signalvejen er allerede godkendt til kræftpatienter, men er ikke endnu blevet afprøvet i kombination med EFGR-tyrosinkinasehæmmere hos lungekræftpatienter.
Resultat af undersøgelsen viser, at de to lægemidler samlet set holder kræftudviklingen nede. Tumorerne bliver mindre og holder op med at vokse.
»Det er ikke sådan, at kombinationsbehandlingen får kræfttumorerne til at forsvinde, men vi så en markant reduktion af deres størrelser, hvilket er meget positivt, da det kan forlænge patienternes liv,« fortæller Henrik Ditzel.
Vil lave kliniske forsøg så snart som muligt
Henrik Ditzel forklarer, at målet med den nye kræftbehandling ikke er, at lungekræftpatienter skal blive fri for deres sygdom, men at behandlingen kan holde den nede.
»Lungekræft er en frygtelig sygdom, og alt, der kan forlænge overlevelsestiden for patienterne, vil være et stort skridt på vejen fremad,« siger han.
Spørgsmålet er så, om lungekræftcellerne også vil udvikle resistens mod kombinationsbehandlingen, eller om behandlingen kan holde tumorvæksten nede på den lange bane.
»Man taler om at gøre lungekræft til en kronisk sygdom, som man har hele livet, men som man ikke dør af. Det kan vi bedst sørge for ved at benytte os af en række forskellige lægemidler, som vi kan rotere mellem for hele tiden at ramme kræftcellerne, hvor det gør ondt på dem,« siger Henrik Ditzel.
»Det kan få kræftpatienterne til at leve mange år med sygdommen.«
\ Lungekræft udvikler resistens mod behandlinger
Behandlinger mod lungekræft bliver meget ofte besværliggjort af, at tumorerne over tid udvikler resistens overfor den medicin, som læger giver patienterne.
Meget effektive lægemidler er såkaldte EGFR-tyrosinkinasehæmmere, der blokerer funktionen af et vigtigt protein på kræftcellernes overflader (EGF-receptorer), som sender signaler ind i cellerne om, at de skal dele sig og blive til flere kræftceller.
Blokering af disse signalveje forhindrer kræftcellerne i at dele sig, hvilket vil sige, at tumorerne stopper med at vokse.
Tumorerne udvikler resistens
Desværre holder effekten af tyrosinkinasehæmmerne sjældent mere end et år, før tumorerne udvikler resistens mod behandlingen og igen begynder at vokse.
Når først kræftcellerne begynder at udvikle resistens, gør de det på mindst 10 forskellige måder, hvilket gør det meget svært for lægerne at finde ny medicin til patienterne.
Resultatet er fatalt for lungekræftpatienterne - men det behøver det måske ikke at være.
Det nye forskningsresultat viser nemlig, at der er en fællesnævner mellem de forskellige måder, som kræftcellerne udvikler resistens på, og den kan lægerne ramme.
»Det interessante ved vores forskning er, at vi viser, at når cancerne udvikler resistens overfor EGFR-tyrosinkinasehæmmerne, uafhængig af hvordan de gør dette, aktiverer kræftcellerne en anden signalvej, kaldet Akt. Akt bliver ikke hæmmet af behandlingen med EFGR-tyrosinkinasehæmmere, men vi har andre lægemidler, som kan ramme Akt,« forklarer Henrik Ditzel.
