Danske forskere anklages for at bryde anti-doping-reglerne

Hotelransagninger, offentlig bodsgang og gensidige beskyldninger. Vi har været vant til, at drama har præget cykelsporten de seneste 15 år.

I disse dage lader det til, at sportens slipstrøm af drama også er kommet til at præge forskningen i cykelsport og doping.

Videnskab.dk fortalte sidste år om et forsøg, hvor den danske forsker Carsten Lundby og hans kollegaer undersøgte effekten af højdetræning. Nu anklager en række internationale forskere og generalsekretæren for det internationale dopingagentur WADA forsøget for at medføre, at deltagerne i forsøget bryder WADAs anti-doping-regler.

Anklagen fremføres af forskerne i et brev til redaktøren for det videnskabelige tidsskriftet Journal of Applied Physiology og blev bragt tidsskriftet i maj.

Ryttere fik blodtransfusion

Kort fortalt handler forsøget om at undersøge, om årsagen til, at man tidligere har kunnet observere en forbedret præstation hos cykelryttere, der træner i højden, er, at rytterne får mere blod af højdetræningen. Derfor fjernede Carsten Lundby og hans kolleger det ekstra blod, som rytterne havde fået under højdetræningen, og undersøgte herefter, hvor gode rytterne nu var til at cykle, for så efter et par timer at injicere blodet i rytterne igen.

Det er den procedure, som en række internationale forskere og WADA nu kritiserer. Ifølge WADA's regler er det nemlig ulovligt at fjerne og genindføre blod. Det betyder altså, at elite-atleterne, der deltog i forsøgene, kan have forbrudt sig mod anti-doping-reglerne.

Videnskab.dk har kontaktet talsmanden for de internationale forskere, Dr. Yorck Olaf Schumacher, men i en mail afviser han at uddybe anklagerne, fordi debatten ifølge ham har taget en personlig drejning. Det har dog ikke været muligt at få Dr. Schumacher til at uddybe, hvad han mener med dette.

David Howman, der er generaldirektør for WADA vil dog gerne uddybe sin kritik, som ligeledes fremføres i et brev til redaktøren bragt i Journal of Applied Physiology i maj:

»Al forskning, der indebærer, at elitesportsudøvere tager forbudte stoffer betragtes som uetisk, fordi stofferne forbliver i atleternes kroppe i tiden efter. Vi har de seneste 10 år løbende fået anmodninger fra en række forskningsinstitutioner, der ønskede at gøre dette, og vi har måttet sige nej. Hvis du laver forsøg med elite-atleter, og de i forsøget tager forbudte stoffer, så bryder de anti-doping-reglerne, og det ville kræve en dispensation, og sådan en har vi ikke givet,« siger David Howman til Videnskab.dk.

Skal doping være præstationsfremmende?

Carsten Lundby kan til gengæld ikke se problemet:

»Det er rigtigt, at blodtransfusion er forbudt ifølge WADA's regler, men udover selve proceduren, så kan jeg absolut ikke se, hvordan vores forsøg kan forbryde mod nogle anti-doping-regler. Vores forsøg forbedrer på ingen måde atleternes evne til at præstere. Hvis det har nogen effekt, så gør det atleterne dårligere, fordi blod ikke har så godt af at komme ud af kroppen.«

Men ifølge David Howman er det springende punkt ikke, om proceduren er præstationsfremmende:

»For det første er spørgsmålet om, hvorvidt et stof er præstationsfremmende kun et af kriterierne for at komme på listen over forbudte stoffer. Et stof kan komme på listen, hvis det tilfredsstiller to ud af de tre kriterier. Det betyder, at vi kan have stoffer på listen, som ikke nødvendigvis er præstationsfremmende, men som opfylder de to andre kriterier: Nemlig, at de er i modstrid med atleternes helbred eller sportens ånd. Det andet store problem er, hvordan man på forhånd kan vide, at et forsøg med forbudte stoffer eller procedure ikke vil være præstationsfremmende?«

Hævn fra forskere?

Forskningsleder ved Center for Idræt på Aarhus Universitet professor Verner Møller, der i mange år har forsket i doping-spørgsmålene, bakker dog Carsten Lundby op:

»Hvis forsøget ikke er præstationsfremmende, så er det da helt indlysende, at WADA-reglerne er alt for firkantede. De kunne jo sagtens sige, at det her er en undtagelse.«

Ifølge Verner Møller skyldes konflikten, at der er opstået en anti-doping-kult blandt de forskere, der arbejder for WADA:

»De mener, at de arbejder på lysets side i den gode sags tjeneste, og det vil de gerne have monopol på det. De forskere, der arbejder i WADA-regi bliver ofte kritiseret for ikke at fremlægge deres metoder og resultater til det resterende videnskabelige samfund. Begrundelsen er, at de ikke vil give snyderne nogen mulighed for at kunne se dem i kortene, men det betyder jo også, at andre forskere ikke kan tjekke om det, de siger, rent faktisk virker.«

Har tidligere været i konflikt med WADA

Denne konflikt kan ifølge Verner Møller være kilden til kontroversen:

»Carsten Lundby er i 'bad standing' hos forskerne, der er knyttet til WADA. Han satte i 2008 spørgsmålstegn ved, om WADA virkeligt kunne teste for EPO, sådan som de påstod. Carsten Lundby kunne ikke se, hvordan det kunne lade sig gøre, og derfor lavede han et forsøg, hvor han gav toptrænede ikke-elite-atleter EPO. Først i en intensiv periode, hvor de fik EPO hver anden dag, og siden i en vedligeholdelsesperiode på 14 dage, hvor de fik EPO en gang om ugen.«

Herefter sendte han forsøgspersonernes urin-prøver til WADA-akkrediterede laboratorier efter alle kunstens regler og bad dem tjekke prøverne, som de ville gøre til en dopingtest:

»Det ene laboratorium fik mistanke og trak sig, men de to andre testede prøverne og sendte resultaterne tilbage. De fandt mistænkelige resultater i urinen fra den intensive periode, men i prøverne fra vedligeholdelsesperioderne fik de ingen positive resultater i urinprøverne med EPO. Til gengæld fandt et af laboratorierne en falsk positiv resultat; altså et prøve med ren urin, som slog ud som positiv med EPO i testen. Carsten Lundby kunne altså vise, at testen ikke var det papir værd, den var skrevet på, og det gjorde WADA og laboratorierne ekstremt sure. Han fik endda en opringning fra et af laboratorierne, hvor han nærmest fik en mordtrussel, fordi et WADA-akkrediteret laboratorium skal lukke, hvis det finder en falsk positiv prøve,« siger Verner Møller.

Fik grønt lys fra Anti Doping Danmark

Carsten Lundby og hans kollegaer vidste da også godt på forhånd, at de var i farligt farvand med deres forsøg:

»Yorck Schumacher havde allerede inden forsøget sagt, at vi ikke måtte lave det, fordi det brød WADA's regler. Det mente jeg ikke kunne passe, fordi det jo ikke gjorde nogen forskel for de deltagende atleter. Vi havde på forhånd fået forsøget godkendt af den lokale videnskabs-etiske komite, der bestemmer, hvilke forsøg man må lave, men Schumacher mente også, at vi skulle spørge WADA. Derfor ringede jeg til Anti Doping Danmark, og de sagde, at vi bare kunne lave forsøget,« siger Carsten Lundby.

David Howman fra WADA vil ikke kommentere Anti Doping Danmarks godkendelse af forsøget, fordi han ikke kender til det:

»WADA's regler står over alle andre. Det ville overraske mig, hvis Anti Doping Danmark har godkendt det her studie, men jeg ville forvente, at de ville komme og forklare deres grunde for os,« siger han til Videnskab.dk.

Genkender ikke godkendelsen

Ifølge Carsten Lundby var det den daværende direktør for Anti Doping Danmark, Finn Mikkelsen, der gav grønt lys for forsøget.

Den nuværende formand, Lone Hansen, siger, at hun ligesom David Howman vil være overrasket, hvis der blev givet en godkendelse af forsøget fra Anti Doping Danmark:

»Jeg ved ikke, hvad der er blevet drøftet, og der ligger så vidt jeg ved ikke noget på skrift om en godkendelse af forsøget, men derfor kan man jo godt have drøftet det og kommet frem til en konklusion. Men hvis jeg skulle vurdere sådan et studie, så ville jeg sige, at fordi det bryder med WADA's regler, så kan man generelt ikke lave det med atleter, hvis ikke der er taget nogle forholdsregler, såsom at atleten trækker sig tilbage fra konkurrencesport under og efter forsøget, eller man aftaler en form for karantæne eller udelukkelse i længere tid,« siger Lone Hansen.

Konsekvenser for forskningen

Hvis WADA's regler kommer til at gælde for den fremtidige forskning, vil det ifølge Carsten Lundby umuliggøre mange forsøg, som de i dag laver uden at blinke:

»Hvis du for eksempel vil finde ud af, om blodpasset virker, så er du jo nødt til at give atleter EPO, og hvis det skal være relevant for elitefolk, så er man nødt til at lave forsøget på elitefolk,« siger Carsten Lundby.

David Howman nægter dog, at WADA's strikse fortolkning af reglerne kan blokere den selvsamme forskning, de er afhængige af i deres anti-doping-arbejde:

»Der er intet problem i, at videnskab rækker så langt ud som muligt. Det ønsker WADA ikke at stoppe. Men det skal bare være inden for nogle rammer, der er acceptable for rene atleter. Det ville være fornuftigt at tjekke med WADA, før man laver forsøg, der kan bryde vores regler, og hvis man spørger de lokale anti-doping-myndigheder, så vil jeg forvente, at de kontakter os.«

Lone Hansen kan dog godt se dilemmaet:

»Jeg har jo selv været forsker i mange år og har stået med denne problematik rigtig mange gange. Dilemmaet her er jo, at hvis man vil vide noget om, hvordan elite-atleter reagerer på forskellige ting, så skal man ganske rigtigt bruge elite-atleter i forskningen, også når det handler om doping.«

»Man er tidligere kommet om det ved at sige, at der skal gå en bestemt periode efter et forsøg, før den pågældende atlet igen kan deltage i konkurrence. På den måde er det selvfølgelig helt åbent, at en atlet deltager i et forsøg. Problemet er bare, at der er brodne kar alle vegne, og det kan skade dopingbekæmpelsen, hvis nogle atleter kan dække sig ind under, at de er med i et forskningsprojekt.«

Reglerne gælder for selv den mindste sportsmand

Et af problemerne er ifølge Carsten Lundby, at anti-doping-reglerne i Danmark gælder alle, der er medlem af en organiseret sportsforening:

»Langt de fleste af de studerende, vi plejer at bruge som forsøgspersoner på idrætsinstitutterne, er naturligvis medlem af en eller anden idrætsforening. Hvis du spiller squash, må du ikke være med, hvis du går til fitness, må du ikke være med, og det, synes jeg, simpelthen er for langt ude. Det nytter ikke noget, at man skal sende skemaer ind til WADA, hver gang man vil lave et forsøg med Brian, der spiller fodbold i serie 4,« siger Carsten Lundby.

»Vi giver typisk forsøgspersonerne et af de stoffer, som er på WADA's liste over forbudte stoffer, i en enkelt dag. For eksempel giver vi insulin til forsøgspersoner for at undersøge, hvordan sukkeroptaget virker hos den enkelte. De forsøgspersoner vil ofte være medlem af en idrætsforening underlagt WADA's regler, og stoffet er forbudt hos WADA, men det har jo ingen effekt på et individs præstation at give insulin en enkelt gang.«

David Howman medgiver, at der er problemer i forhold til motionister:

»Vores regler er skrevet for internationale elite-atleter, men nogle af de lokale anti-doping-myndigheder bruger dem til at lave tests på det, jeg vil kalde motionister, og der bliver det lidt sværere. Når vi reviderer vores regler, kigger vi på, om der kan blive differentieret bedre mellem elite-atleter og motionister.«

Forskere hjalp Telekom med doping

Spørgsmålet kompliceres yderligere af, at flere af forskerne, der kritiserer Carsten Lundby, stammer fra Freiburg Universitet og har arbejdet sammen med lægerne professor Andreas Schmid og Dr. Lothar Heinrich, der har indrømmet, at de i løbet af 1990'erne var involveret i doping af cykelryttere fra for eksempel det prominente cykelhold Team Telekom.

Ifølge Verner Møller kan kritikken fra de internationale forskere være et forsøg på at genrejse deres ry:

»På klinikken i Freiburg var der nogle forskere, som lavede et systematisk bloddoping-program for Telekom. Det har selvfølgeligt skadet det faglige ry hos alle, der har været ansat på den klinik. Kritikken af Carsten Lundby kan så bruges af nogle af forskerne til at sætte sig op på den høje hest og markere, at de er rigtige anti-doping-folk, som kan søge penge hos WADA, selvom de har en fortid på Freiburg Universitet,« siger Verner Møller og fortsætter:

»Det moderne universitet er jo blevet perverteret af et krav om ekstern finansiering, så derfor er man nødt til at lave den 'rigtige' forskning, som dem med pengene og magten kan nikke ja til, og her er det ikke nogen dårlig ide at være gode venner med WADA.«

Carsten Lundby er endda med i en kommission, der skal undersøge begivenhederne på universitetet i Freiburg, og i hans svar på kritikken, der også blev bragt i Journal of Applied Physiology i maj, rejser han netop spørgsmålet, om nogle af artiklerne fra universitets forskere bør trækkes tilbage.

Det drejer sig om de to artikler 'Power Output during the Tour de France' og 'Cadence-power-relationship during decisive mountain ascents at the Tour de France' bragt i International Journal of Sports Medicine i henholdsvis 2007 og 2008 med Yorck Schumacher, Andreas Schmid, Lothar Heinrich og en række andre kollegaer som forfattere.