Danmark obducerer færrest i Norden

Danmark er det land i Norden, der obducerer det laveste antal personer, som er døde i en ulykke eller som har begået selvmord.

Den slags ofre bliver i langt højere grad obduceret i Norge, Sverige og Finland end i Danmark.

I Danmark obducerer vi kun mellem 16-20 procent inden for den kategori, mens man i Sverige, Norge og Finland obducerer fra 69 procent og helt op til 99 procent.

Det er konklusionen på et studie, der er gennemført af ph.d.-studerende Sara Tangmose Larsen fra Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet i samarbejde med hendes vejleder professor Niels Lynnerup.

»Retsmedicinsk forskning er i høj grad baseret på obduktionsresultater, så når vi gennemfører så få obduktioner, går vi glip af en masse viden. Dertil kommer, at de yngre læger ikke får så god erfaring med at gennemføre den slags obduktioner, som de gjorde tidligere,« pointerer hun.

Gennemgik oplysninger i computerdatabaser

Sara Tangmose Larsen opdagede, at Danmark haltede bagefter på den front efter at have gennemgået de obduktionsrapporter, som er lagret i de retsmedicinske institutters computerdatabaser.

I Danmark registrerer man bl.a. oplysninger om den afdødes køn, alder og dødsmåde.

På baggrund af publikationer fra de forskellige lande har Sara Tangmose Larsen direkte kunnet regne ud, hvor stor en procentdel af alle dødsfald, der bliver obduceret, som skyldes ulykker og selvmord. Og her viste det sig altså, at der var stor forskel på antallet af ulykkes-obduktioner landene imellem.

»Tidligere undersøgelser viser for eksempel, at omtrent hver tredje dødsårsag er forkert registreret uden obduktion. En stor del af de danske registreringer må altså være fejlbehæftede. Obduktionerne giver os kort sagt afgørende viden om, hvad der er sket med den afdøde,« fortæller Sara Tangmose Larsen.

Ikke nok obduktioner til at kunne se en tendens

De manglende obduktioner og de efterfølgende fejlregistreringer kan blandt andet have stor betydning for arbejdet med at forebygge ulykker.

I forbindelse med ulykker registrerer retsmedicinerne skader inden i og uden på den afdødes krop.

Den slags informationer spiller bl.a. en vigtig rolle i arbejdet med at øge sikkerheden i forbindelse med bilkørsel, fortæller hun. Sikkerhedsselen og airbag'en blev indført på baggrund af de informationer, som man kan høste fra obduktioner.

Obduktioner er også vigtig i forsøget på at kortlægge nye trends i unges brug af rusmidler.

Når retsmedicineren undersøger den afdøde, kan de vælge at teste blod og urin for narkotika, alkohol og medicin eller udtage små vævsprøver og lægge dem under mikroskop i jagten på skader, der ikke kan ses med det blotte øje. Den slags data kan afsløre nye misbrugstendenser blandt unge, hvilket giver myndighederne en chance for at målrette deres oplysningskampagner endnu mere.

En anden gruppe afdøde, hvor man ifølge Sara Tangmose Larsen obducerer for få, er de psykisk syge, hvor man ser mange pludselige og uforklarlige dødsfald.

»I forbindelse med dødsfald hos psykisk syge kan obduktion og undersøgelse af medicinrester være med til at vise, om medicin har fremskyndet eller været en direkte årsag til dødsfaldet. Den slags viden er vigtig for patienter, der får samme medicin, fordi den kan føre til ændring af dosis eller behandling,« siger hun.

De fleste obduktioner bliver bestilt af politiet

Obduktion er altså et stærkt værktøj til at forstå, hvad der er hændt den afdøde, men en forudsætning for at kunne se nogle tendenser er, at man kan trække på data fra et tilstrækkeligt stort antal obduktioner.

Sikkerhedsselen og airbag ’en blev opfundet på baggrund af retsmedicinske undersøgelser.

Sara Tangmose Larsen

I Danmark er det først og fremmest politiet, der kan bede om at få gennemført en obduktion i forbindelse med ulykker og selvmord, og det er også dem, der betaler udgiften.

Retsmedicinerne kan også selv beslutte at gennemføre en obduktion som et led i et forskningsprojekt, men det sker ikke ret tit, da institutterne kun får tildelt få midler til at klare den opgave.

»Størstedelen af de obduktioner, som vi gennemfører, er bestillingsarbejde fra politi, forsikringsselskaber eller andre instanser. Den slags obduktioner udføres ikke af lægefaglige årsager, der kan bruges i forskningsøjemed, men for at høste specifikke oplysninger, der er vigtig i en retssammenhæng, og det gør, at dataene kan være mangelfulde i vores forskning,« siger Sara Tangmose Larsen.

Lovgivningen spiller en stor rolle

Forklaringen på, at Sverige, Norge og Finland obducerer flere ofre for ulykker og selvmord, er ifølge Sara Tangmose Larsen en blanding af tradition og lovgivning.

»Lovgivningen spiller en betydelig rolle. I Sverige og Norge er der lige som i Danmark sket et fald af obduktioner de seneste år – i Finland derimod har man strammet lovgivningen op, så man nu stiller krav om, at alle indbyggere, der lider en unaturlig død, skal obduceres. Det har fået antallet af obduktioner til at stige markant,« siger Sara Tangmose Larsen.

At Danmark virkelig har et problem på den front understreges af, at fremtrædende norske retsmedicinere arbejder på at obducere flere, da de mener, at frekvensen i deres land er alt for lav.

»Realiteten er, at der i forvejen kun er et begrænset antal personer, der begår selvmord eller dør i ulykker. En måde, hvorpå man kan sikre, at man får høstet flest mulige informationer, er ved at ændre lovgivningen, så man kræver, at alle unaturlige dødsfald fører til en obduktion,« siger hun.

Videnskab.dk ville gerne have haft en kommentar fra Sundhedsministeriet om, hvorvidt man har planer om at ændre reglerne på området for at øge antallet af obduktioner, men ministeriet har ikke besvaret vores henvendelse.