På trods af landsdækkende planer, som skulle gøre os bedre til at behandle forskellige kræftformer, er Danmark stadig ét af de velstående lande, hvor der er størst risiko for at dø af en kræftsygdom.
Det viser en international undersøgelse af dødsrater i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Canada og Australien.
Undersøgelsen fokuserer på overlevelsen af kræft i tarm, bryst, lunger og æggestokke, der er skyld i halvdelen af alle kræftdødsfald. I alle kategorier ligger Danmark i bund sammen med Storbritannien (England, Wales og Nordirland) i perioden 1995-2007. (Se tal i bunden af artiklen.)
Flere overlever, men Danmark halser efter
De mere end 80 forskere bag det grundige arbejde pointerer, at der ganske vist er flere, som overlever deres kræftsygdomme i 2007 end i 1995, og at de dårligste lande er kommet tættere på de bedste, f.eks. i behandlingen af brystkræft.
»Men årsagen kan være, at andre lande har ramt - eller næsten ramt - maksimumloftet for, hvor mange der kan overleve, mens Storbritannien og Danmark forsøger at komme på omgangshøjde,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel, som bliver offentliggjort i næste udgave af ét af verdens mest ansete sundhedstidsskrifter, The Lancet.
Vi er dårlige til både at opdage og behandle
Forskerne mener, at årsagen til dårligere behandling i Danmark og Storbritannien er, at vi er for lang tid om at opdage - diagnosticere - kræftsygdomme, og at vi behandler anderledes end i lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med.
»Data-kvaliteten og ændringer i klassifikationer er ikke sandsynlige forklaringer på forskellene. Mønstrene stemmer overens med sene diagnoser og forskelle i behandlingen, især når man kigger på Danmark og Storbritannien og på patienter på 65 og derover,« skriver forskerne.
Ny undersøgelse fokuserer på årsager
The International Benchmarking Partnership - en stor gruppe af kræftforskere - er i gang med at se nærmere på årsagerne til forskellene.
De undersøger bl.a., på hvilket stadie i sygdommen læger kommer i kontakt med patienten, hvordan de behandler, hvor stor bevågenhed kræftsymptomer har i befolkningen og hvordan både almindelige mennesker og læger tænker på kræftsygdomme - samt om der går lang tid fra de første symptomer opstår til patienten får en diagnose.
Ser man på korttidsoverlevelse frem til 2006, ser det ud til, at der er nogle fordele i Danmark, mest for kirurgisk behandlede kræftformer. Men generelle betragtninger af kræftplaner i Danmark og Norge indikerer, at de stadig mangler at vise en udtalt effekt på chancen for at overleve.
Forskergruppen i The Lancet
»De oplysninger er afgørende for at hjælpe alle parter til at forbedre deres kræftbehandling,« siger talsmand, professor Mike Richards, der står i spidsen for kræftbekæmpelse i det engelske sundhedsministerium som National Cancer Director.
Danmark vedtog i september 2010 den tredje handlingsplan, som skal gøre kræftbehandlingen herhjemme bedre.
Chancen for at overleve 5 årefter diagnose var: 9-11% i Storbritannien og Danmark 15-20% i de øvrige fire lande
Brystkræft:
Overlevelse i perioden 2005-2007 (senest opgjorte periode i undersøgelsen):
Efter 1 år:Danmark: 95,0%
(Siden perioden 1995-1999 er Danmark steget 2 procentpoint)
Efter 5 år:Danmark: 82,4%
(Siden 1995-99 er Danmark steget 5,5 procentpoint)
Kræft i æggestokkene:
Overlevelse i perioden 2005-7 (senest opgjorte periode i undersøgelsen)
Efter 1 år:Danmark: 70,6%
(Siden perioden 1995-99 er Danmark steget 7,2 procentpoint)
Efter 5 år:Danmark: 36,1%
(Siden 1995-99 er Danmark steget 4,6 procentpoint)
\ Danmark i sammenligning med Sverige, eksempler
Overlevelse med tarmkræft i perioden 2005-2007 (seneste opgjorte periode i undersøgelsen):
Efter 1 år:
Danmark: 77,7 %
Sverige: 83,8 %
(Sverige steget 2 procentpoint siden perioden 1995-1999, Danmark steget 6 procentpoint)
Efter 5 år:
Danmark: 55,8 %
Sverige: 62,6 %
(Sverige steget 4,1 procentpoint, DK steget 7,6)
Lungekræft, efter 1 år:
Danmark: 34,9 %
Sverige: 43,6 %
(Sverige steget 3,6 procentpoint siden perioden 1995-1999, DK steget 1,1 procentpoint)
Efter 5 år:
DK: 10,9 %
S: 16,3 %
(Sverige steget 4,1, DK steget 7,6)






























