I en slægtslinje af King Charles spaniel-hunde krydset med beagle, bliver han-hvalpene ramt af en nedbrydende sygdom kaldet Duchennes muskeldystrofi (DMD).
Hvalpene får hurtigt vanskeligheder med at løbe rundt og lege, og efterhånden får de også problemer med hjerte og åndedræt.
Nu er det lykkedes forskere fra USA og Storbritannien at gøre nogle af hvalpene raskere ved at redigere deres gener med CRISPR-teknologi.
Efter behandlingen kunne hvalpene løbe rundt igen, og symptomerne var stærkt reducerede.
I Norge er 1 ud af 3.500 drenge ramt af Duchennes muskeldystrofi; en jævnt fremadskridende sygdom, der skyldes en genmutation, som gør, at musklerne ikke udvikler sig, som de bør.
Evnen til at gå ophører som regel i 12-års-alderen, og muskelsvindet vil efterhånden også gå ud over hjertefunktion og respiration.
Forsker: »Lovende studie«
Ved hjælp af CRISPR-teknologi har forskerne på hundene klippet en del af det muterede gen væk, som er skyld i sygdommen. Resultaterne af forskningen blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Sigrid Bratlie, som er seniorrådgiver ved Bioteknologirådet, beskriver studiet som lovende for udviklingen af behandling for mennesker.
»Behandlingen gjorde hundene nogenlunde symptomfrie, og det er ganske enkelt noget af en revolution. Det er et vigtigt skridt mod at finde en løsning for mennesker, der lider af denne genetiske sygdom,« siger Sigrid Bratlie.
Vira er gode hjælpere
Duchennes muskeldystrofi skyldes en mutation i det gen, der koder for proteinet dystrofin.
Dystrofin er nødvendigt for normal muskeludvikling, men personer med den særlige mutation formår ikke at producere nok af proteinet.
Genredigering lader til at være en mulig behandling mod sygdommen. Hvis man kan bytte eller fjerne afgørende dele af det muterede gen, burde sygdomssymptomerne ophøre.
Eksperimenter med cellekulturer og mus har leveret gode resultater. Nu har forskere taget skridtet videre til hunde.
»Hunde er mere avancerede end mus. Jo nærmere beslægtede forsøgsdyret er med os, desto større er sandsynligheden for, at resultaterne kan reproduceres, når man forsøger på mennesker,« siger Sigrid Bratlie.
Hunde fodret med virus
Forskerne foretog genredigeringen uden at fjerne celler fra hundenes kroppe, og det gør eksperimentet til noget helt særligt.
Forskerne brugte en harmløs virus lastet med CRISPR-molekyler. Fire hunde blev fodret med millionvis af kopier af virussen enten intravenøst eller med en sprøjte i bagbenet.
»Virus er en rigtig god måde at få ting ind i celler; det er jo dét, de er skabt til. Vi lånte denne egenskab til at snige CRISPR ind i cellerne,« forklarer Sigrid Bratlie.
CRISPR gør det muligt at 'klippe og klistre' i arvestoffet, og forskerne havde på forhånd bestemt præcist, hvor der skulle klippes i DNA'et, når CRISPR-molekylerne havde banet sig vej ind i muskelcellerne.
Stor forbedring af hjertefunktionen
Få uger efter hundene var blevet behandlet, var det manglende dystrofin-protein vendt tilbage.
Hundenes muskelfunktion var mellem 3 og 92 procent bedre - afhængig af hvilke muskler forskerne så på.
To afgørende funktioner var væsentlig bedre efter behandlingen:
- Hjertemusklerne fungerede 92 procent bedre.
- Musklerne, som er vigtige for åndedrættet, var blevet 58 procent bedre.
Næste skridt for forskerne er at følge hundene igennem længere tid for at se, om dystrofin-niveauet forbliver stabilt, og om behandlingen har utilsigtede bivirkninger.
For eksempel har tidligere forsøg med cellekulturer vist, at kroppen reagerer med immunreaktioner.
»Vi mangler stadig svar på, om effekten kan overføres til mennesker, og hvor tidligt behandlingen skal starte for at have god effekt. Hundene var blot en måned gamle,« siger Sigrid Bratlie.
En stor del håb er knyttet til genterapi mod alvorlige, genetiske sygdomme.
Forskerne er blandt andet begyndt at afprøve genetisk behandling mod Huntingtons; en arvelig og fremadskridende hjernesygdom.
»Foreløbig foregår forskningen på mus. Forskningen er endnu ikke nået langt, men man ser spændende resultater,« siger Sigrid Bratlie, som slutter:
»Det igangværende studie er et pionerstudie, og der vil komme flere studier om forskellige sygdomme i fremtiden.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
