Et filter på cigaretten gør rygningen mere behagelig, men for ferskvandsdyr gør dets fibre og kemikalier skade på udviklingen.
I hvert fald hvis man ser på et nyt laboratorie-studie af en art dansemyg (Chironomus riparius), som fik cigaretfiltre i akvariet og herefter oplevede udviklingsproblemer i forskellige stadier af deres myggeliv.
Studiet kigger også på mennesker, og hvad der får os til at svine gader og natur til med cigaretfiltre - ét af de produkter, vi er mest tilbøjelige til bare at smide efter endt brug.
Oven i andre undersøgelser af cigaretfiltres skadelige effekter får resultaterne forskerne til at opfordre til et forbud mod cigaretfiltre i et åbent brev.
»Filtrene fungerer mest som marketing for cigaretproducenter, så givet den skade, de kan gøre på natur og måske endda mennesker, er et forbud på sin plads,« siger Bethanie Carney Almroth, professor i økotoksikologi på Göteborg Universitet og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.
Filtre gør dansemyg deforme
Den undersøgte dansemyg, Chironomus riparius, lever i løbet af sit fire-stadiers liv i ret forskellige dele af sit ferskvandsmiljø, før den går på vingerne som voksen.
Forskerne har sat myg i de første 3 stadier ned i akvarier med både sediment og vand, der har haft cigaretfiltre i sig i 3 uger. Herefter har de sammenlignet dem med kontrol-myg, der har boet i uforurenede akvarier.
Myggelarverne med et filter som nabo voksede langsommere end deres bedrestillede artsfæller, oplevede 20 procent større dødelighed og underudvikling af vigtige kropsdele.
»Vi har blandt andet kigget på udviklingen af deres munddele, der blev deforme i mere end 80 procent af de larver, der nåede gennem larvestadiet,« forklarer Bethanie Carney Almroth:
»Med disse og andre negative effekter taget i betragtning kan vi nu sige med sikkerhed, at cigaretfiltre er giftige for vandorganismer.«
Grunden til, at forskerne har valgt lige netop Chironomus riparius, er, at den gennem sine stadier både lever i sediment på bunden af vandet og i selve vandet, så man kunne se filtrenes effekt på larverne i begge miljøer.
»Det er også vigtigt at kende sin organisme, og den her bruger forskere ofte i andre toksikologiske studier, så det er nemmere at sammenligne resultater,« forklarer Bethanie Carney Almroth.
Studiet har også undersøgt både røgne og urøgne filtre, hvor de negative effekter er lidt stærkere med urøgne.
Er du ung eller i en gruppe, smider du nok mest med filtret
Undersøgelsen af dansemyggene udgør én del af studiet, men forskerne lavede som nævnt også en observation af, hvor ofte folk smider deres filter ud til siden i stedet for i en affaldsspand eller et askebæger.
De lavede observations-poster på steder i bybilledet, hvor rygere stillede sig, og prøvede at nå frem til, hvad der ville sandsynliggøre, at en røget cigaret bare blev smidt.
Specifikt kiggede de på alder, hvorvidt rygerne var i en gruppe, og om de havde adgang til et askebæger.
Unge rygere lod til at svine med filtrene lidt oftere. Grupper af rygere havde også nemmere ved det.
»Tilstedeværelsen af et askebæger hjalp, men kun lidt, og alt i alt smed de observerede rygere med de færdigrøgne cigaretter i 80 procent af tilfældene,« forklarer Bethanie Carney Almroth.
\ Danske forskere og Kræftens Bekæmpelse: Forbyd filteret
Siden 5. januar 2023 skal tobaksproducenter selv betale for oprydningen af cigaretskod i gadebilledet gennem et årligt tilskud til kommunerne.
Men ifølge lektor Kristian Syberg, der forsker i miljørisiko ved Roskilde Universitet, er det en forkert vej at gå. I stedet burde filteret i en cigaret forbydes fuldstændig, siger han ifølge DR.
Samme opfordring kommer fra Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, som vurderer, at det er en myte, at cigaretfiltre gør det mindre sundhedsskadeligt at ryge.
»Man tror intuitivt, at filteret beskytter på en eller anden måde. Men man har mere og mere bevis for, at det overhovedet ikke har nogen sundhedsmæssig, beskyttende effekt. Filtrene gør det faktisk lettere at ryge, fordi det kradser mindre,« siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.
Derfor er Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen gået sammen og kræver et nationalt forbud mod cigaretfiltre.
Ifølge Politiken vil Sundhedsminister Sophie Løhde tage forslaget i betragtning:
»[..] jeg er klar til at se på hele værktøjskassen på både nationalt og europæisk niveau,« siger hun.
Skal vi kende omfanget af skaden, skal der miljøundersøgelser til
Filtrenes negative effekt på myggelarverne står ret tydeligt i studiets resultater, men det er også vigtigt at huske, at eksperimenterne er foretaget under kontrollerede forhold og ikke i selve naturen.
»Når vi taler giftige kemikalier i miljøet, fortynder vandet dem, hvilket gør dem mindre farlige,« påpeger Richard Gersberg, professor i miljøsundhed på San Diego State University, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
I studiet har forskerne brugt én liter vand eller sediment for hvert filter i det, men fordelingen er sandsynligvis meget anderledes og mindre forudsigelig i naturen.
»Det betyder ikke, at filtrene ikke er skadelige, bare at vi ikke kender omfanget af problemet. Det skal der miljøundersøgelser til, som, mig bekendt, ikke er blevet lavet endnu,« forklarer Richard Gersberg.
Åbent brev fra forskere: Cigaretfiltre gør mere skade end gavn
Studiets resultater er ikke de første, der viser, at cigaretfiltre gør skade på naturen, så at forstå problemets omfang er vigtigt.
Forskerne bag studiet er ikke i tvivl i det åbne brev, de har publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment, hvor de opfordrer til at forbyde filtrene.
Her citerer de anden forskning, der peger på, at cigaretfiltrene:
- ikke gør rygning sikrere, men mere risikabelt
- er farligt for vanddyr
- bidrager til mikroplast-forurening
- og er forbundet med høje oprydnings- og sundhedsomkostninger
Ifølge estimater af mængden af filtre i naturen ender cirka 4,5 trillioner (en trillion er en milliard milliarder) cigaretskod i naturen om året. Det tager cirka 10 år for dem at blive nedbrudt.
»Vi taler om det engangsprodukt, som vi mennesker med størst sandsynlighed bare smider fra os, og da det ikke gør rygning mindre farligt, er det i samfundets interesse at sætte en stopper for det,« opfordrer Bethanie Carney Almroth.
