Cannabis er et af de mest brugte stoffer i verden.
Selvom kun få lande har legaliseret cannabis til rekreativ brug, er brugen af cannabis af medicinske årsager lovlig i langt flere lande.
Smertelindring er en af de mest almindelige årsager til, at cannabis bliver brug i medicinsk behandling.
Ifølge en amerikansk national spørgeundersøgelse havde 17 procent af de adspurgte, der havde rapporteret at have brugt cannabis i det seneste år, fået ordineret medicinsk cannabis.
Når det kommer til selvmedicinering, er tallene endnu højere – estimaterne lyder, at mellem 17 og 30 procent af voksne i Nordamerika, Europa og Australien rapporterer, at de bruger cannabis til at håndtere smerter.
Selvom cannabis (og cannabis-afledte produkter, som CBD) i vid udstrækning bruges til at reducere smerter, er det stadig uklart, hvor effektivt det reelt er til netop dette formål.
Cannabis er ikke er bedre mod smerter end placebo
Det er derfor det, som vores seneste systematiske gennemgang og meta-analyse forsøgte at afdække.
Vores studie, publiceret i Journal of the American Medical Association, peger på, at cannabis ikke er bedre til at lindre smerter end placebo.
\ Læs mere
De studier, vi gør brug af, så på en række forskellige smertetilstande (som eksempelvis neuropatisk smerte, som er forårsaget af skader på nerverne og dissemineret sklerose) og typer af cannabisprodukter – herunder THC, CBD og syntetisk cannabis (som eksempelvis nabilone).
Disse behandlinger blev administreret på en række forskellige måder, for eksempel som pille, spray, olie eller røget.
Størstedelen af studiets deltagere var kvinder (62 procent) og i alderen mellem 33 til 62.
De fleste af studierne blev udført i USA, Storbritannien eller Canada – selvom vi også inkluderede studier fra Brasilien, Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland, Israel, Tjekkiet og Spanien.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Sådan blev studiet udført
For at gennemføre vores studie så vi på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg (lodtrækningsforsøg), hvor cannabis blev sammenlignet med et placebo til behandling af klinisk smerte.
Vi inkluderede specifikt studier, der sammenlignede ændringen i smerteintensitet henholdsvis før og efter behandling.
I alt har vi set på 20 studier, der involverer næsten 1.500 personer i alt.
Vores meta-analyse viste, at smerte blev vurderet til at være signifikant mindre intens efter behandling med placebo, med en moderat til stor effekt alt afhængig af den enkelte person.
Vores team observerede heller ingen signifikant forskel mellem cannabis og placebo i forhold til at reducere smerte.
Det bekræfter resultaterne af en metaanalyse fra 2021.
Mange deltagere kan skelne mellem placebo og cannabis
Faktisk fandt denne metaanalyse også, at studier af højere kvalitet med bedre blændede procedurer (hvor både deltagere og forskere ikke ved, hvem der modtager det aktive stof, og hvem der modtager placebo) faktisk havde højere placebo-respons.
Det indikerer, at en del placebokontrollerede cannabisforsøg ikke sikrer korrekt blinding, hvilket kan have ført til en overvurdering af effektiviteten af medicinsk cannabis.
Vores studie viste også, at mange deltagere kan skelne mellem placebo og aktiv cannabis, på trods af at de har samme lugt, smag og udseende.
Hvis de er klar over, at de modtager eller ikke modtager cannabinoider, er de mere tilbøjelige til at give en forudindtaget vurdering af effektiviteten af interventionen.
Så for at sikre, at forskerne observerer den faktiske effekt af cannabis, må deltagerne ikke vide, hvad de modtager.
Mediedækning kan påvirke forventninger
Vores studie undersøgte også, hvordan studierne blev dækket af medier og akademiske tidsskrifter for at se, om det var relateret til den terapeutiske effekt, deltagerne rapporterede.
Det gjorde vi, fordi forskning har vist, at mediedækning, og information på internettet kan påvirke de forventninger, en person har til en behandling.
Mediernes tilstedeværelse blev målt gennem Altmetric, som er en metode til at evaluere omtale af et studie i medier, blogs og på sociale medier.
Den akademiske effekt blev målt i form af citater fra andre forskere. Vi fandt i alt 136 nyheder i medierne og blogs.
Vi kategoriserede mediedækning som positiv, negativ eller neutral, afhængigt af hvordan resultaterne blev præsenteret i forhold til effektiviteten af cannabis til smertebehandling.
Det overvældende flertal af nyhederne rapporterede, at cannabis havde en positiv effekt til smertebehandling.
Det betyder, at mediedækningen af cannabis har en tendens til at være positiv, uanset hvad de forskellige studiers resultater faktisk var.
\ Læs mere
Sammenhæng mellem forventning og placebo-respons
Der er talrige eksempler på en sammenhæng mellem forventninger til behandlingen og placebo-responsen.
Hvis en person tror, at de vil opleve smertelindring ved at bruge et bestemt produkt eller en bestemt behandling, kan det ændre den måde, de ender med at opfatte indkommende smertesignaler - hvilket får dem til at tro, at deres smerte er mindre alvorlig.
Nylig evidens indikerer, at placebo-effekten kan virke, selvom vi bliver præsenteret for evidens, der modsiger vores oprindelige forventninger.
Vi kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at mediedækningen er ansvarlig for den høje placebo-respons, der er observeret i vores evaluering.
Men fordi placebo har vist sig at være lige så godt som cannabis til at håndtere smerte, viser vores resultater, hvor vigtigt det er at tænke på placebo-effekten, og hvordan den kan påvirkes af eksterne faktorer – som mediedækning.
For behandling, som for eksempel cannabinoider, der får en masse opmærksomhed i medierne, skal vi være ekstra omhyggelige i vores kliniske forsøg.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
