Multiresistente bakterier og sygdomsfremkaldende fødevarebakterier har ændret vores syn på bakterier som helhed.
Mange forældre er f.eks. blevet bakterieforskrækkede. De skolder sutten, hvis den har været på gulvet, vasker hænderne i alkogel og bader deres børn hver eneste dag.
Men faktisk har børnene brug at komme i kontakt med en masse bakterier for at udvikle et sundt immunforsvar og en sund tarmbakterieflora.
»Man skal møde en masse bakterier tidligt i livet. I hjemmet er bakterierne på gulvet ikke farlige, og rent faktisk er mange af de bakterier, der kommer på sutten, hvis den rammer gulvet, gavnlige for dit barns helbred. Mit råd er, at man skal lade være med at prøve at fjerne alle bakterier fra barnets omgivelser. Det er ikke sundt,« fortæller Professor MSO Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.
Vi fødes uden bakterier i tarmen
Når børn fødes, har de næsten ingen bakterier i deres tarme. Det er først, når børnene kommer i kontakt med bakterier under og efter fødslen, at de opbygger den komplekse sammensætning af bakterier i tarmen, som er fremmende for kroppens sundhed.
Bakterierne i tarmen er en sammensætning af bakterier, der har overlevet turen fra vores mund og hele vejen gennem vores fordøjelsessystem.
Børn møder de første bakterier allerede i fødselskanalen. Derefter er det gennem amning, at de møder bakterier, og hvad der ellers finder vej ind i munden, når babyer f.eks. sutter på fingrene.
Fra munden transporteres bakterierne gennem fordøjelsessystemet, og de der overlever kan til sidst bosætte sig i tarmen. Faktisk kommer vi op på en bakteriesammensætning i tarmen på mellem 500 og 1000 forskellige typer af bakterier, når tarmen er fuldt koloniseret.
Derfor er det ifølge Tine Rask Licht vigtigt, at børn allerede meget tidligt kommer i kontakt med bakterierne.
»Der er en meget tydelig statistik, som siger, at enebørn og førstefødte børn oftere udvikler allergi. Man antager, at det er, fordi de ikke kommer i kontakt med så mange bakterier i deres første leveår, som hvis de havde haft søskende, der tager bakterier med ind i hjemmet. Børn der vokser op på en gård kommer også i kontakt med flere bakterier, hvilket kan være grunden til at de sjældnere udvikler allergi og astma,« udtaler Tine Rask Licht.
Bakterierne snakker med immunforsvaret
Hvorfor er det så vigtigt, at vi har bakterier i tarmen?
-
For det første snakker bakterierne med immunforsvaret gennem receptorer, der sidder i tarmen. På den måde styrker bakterierne vores immunforsvar, så det bliver bedre til at kende forskel på skadelige og ikke-skadelige bakterier.
- For det andet er nogle af bakterierne, i modsætning til vores egne fordøjelsesenzymer, i stand til at nedbryde langkædede kulhydrater, og i denne proces dannes kortkædede fedtsyrer.
De kortkædede fedtsyrer er gavnlige for os, da de sænker pH i tarmen, så farlige patogene bakterier (sygdomsfremkaldende bakterier) har sværere ved at etablere sig og give os infektioner i tarmen. Samtidig er de kortkædede fedtsyrer et vigtigt brændstof for cellerne i tarmvæggen og medvirker dermed til dannelsen af en sund tarmvæg.
For nyligt har man fundet ud af, at fedtsyrer også stimulerer immunforsvaret. Derfor er det vigtigt, at man får spist nogle af de langkædede kulhydrater, som findes i grove fibre og fuldkorn.
I hjemmet er bakterierne på gulvet ikke farlige, og rent faktisk er mange af de bakterier, der kommer på sutten, hvis den rammer gulvet, gavnlige for dit barns helbred.
Tine Rask Licht
»Vores kroppe kan ikke selv nedbryde de langkædede kulhydrater, som derfor får lov at passere hele vejen gennem vores tarmsystem og ned i tyktarmen. Her tager de probiotiske bakterier sig af dem.«
»Hvis bakterierne ikke har langkædede kulhydrater tilgængeligt, begynder de at omdanne proteiner i stedet for. Når bakterierne nedbryder proteiner, så får man toksiske og kræftfremkaldende stoffer som ammoniak og endoler i tarmen i stedet for. Derfor er det vigtigt, at man tænker på, hvad man spiser,« forklarer Tine Rask Licht.
Bifido og lactobaciller udgør kun få procent af tarmbakterierne
Når der snakkes om probiotiske tarmbakterier, er det ofte bifido og lactobaciller, der snakkes om. Det er de to bakterier, der typisk puttes i yoghurt.
Men det er faktisk lige så vigtigt, at vi sørger for at holde vores samlede tarmflora sund, som at vi prøver at tilføre tarmen flere probiotiske bakterier. Mange af de bakterier, vi spiser, dør på vejen ned gennem mavesyren, og derfor er det svært at sige, hvor mange der rent faktisk kommer helt ned i tarmen.
Desuden er det ikke kun de to typer bakterier, der skaber den gavnlige effekt. Faktisk udgør bifido kun fire procent af bakterierne i tarmen hos voksne, mens lactobaciller kun udgør under én procent. Det er derimod kombinationen af alle de 500-1000 bakterietyper, vi har i tarmen, der giver den sunde virkning.
»Det kan godt være, at små ændringer i mængden af bifidobakterier og laktobaciller kan give større ændringer i hele tarmfloraen, fordi de kan være et af de første led i tarmbakteriernes ’fødekæde’.«
»Man må dog stille sig selv spørgsmålet, om man kan forbedre et immunforsvar, der fungerer godt, ved at spise bakterier. Det er jo ikke medicin. Vi ved allerede nu, at man i laboratoriet kan måle at bifidobakterier og laktobaciller påvirker immunforsvaret. Men det er svært at forudsige, om en given ændring er gavnlig eller skadelig,« spekulerer Tine Rask Licht.
Bakterier fylder hele vores krop
Gennem hele vores evolution har vi haft et samarbejde med bakterierne. De bor inden i os og uden på os. Bakterierne har været der, længe inden vi kom til, og derfor har vores kroppe været nødsaget til at tilpasse sig deres tilstedeværelse.
Evolutionen har så været så gunstig, at vi ikke bare har tilpasset os deres tilstedeværelse, men vi har udviklet et symbiotisk forhold, som er til gavn for begge parter. Faktisk så er det sådan, at du har 10 gange flere bakterier i din tarm, end du har celler i hele kroppen.
Den genetiske information, som bakterierne rummer, er desuden 100 gange større end den genetiske information i dit eget DNA. Det vil sige at ud af den samlede genetiske information i din krop, så er kun én procent dit eget, resten er bakterie-genom.
»De seneste år har vi udviklet en masse molekylærbiologiske metoder, der gør det billigere og hurtigere at sekventere tarmbakteriernes DNA. Vores forståelse for de probiotiske bakterier er blevet meget større, og i fremtiden vil vi bedre kunne sige, hvad det er, der giver en sund tarmflora.«
»Indtil vi kan det, skal man huske, at det store flertal af bakterier ikke er skadelige, og at mange af dem rent faktisk er gavnlige og nødvendige,« afslutter Tine Rask Licht.
Du kan læse mere om bakterier i artiklerne: Hvad er en bakterie, Ekstremofile bakterier lever på livets kant, sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier og Sådan undgår vi udbrud af VTEC i Danmark.
