Brænde, drukne eller fryse ihjel: Her er den værste måde at dø på

Du har nok hørt nogen sige, at der ikke er særlig meget, du kan vide dig sikker på her i livet. Og det passer også.

Men én ting er sikkert: Vi skal allesammen stille træskoene en dag.

Derfor har du nok også på et eller andet tidspunkt fulgt tanken til ende og stået tilbage med spørgsmålet, mange af os har diskuteret med vores venner, siden vi var børn:

Hvad er mon den værste måde at dø på?

Svaret på det spørgsmål får du i en ny, ekstra drabelig video fra Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal. Vi undersøger nemlig sammen med en smerteforsker, om det mon er værst at forlade livet ved at fryse ihjel, at blive brændt levende, at drukne eller noget helt fjerde.

Og så tager vi et kig på en ubegribelig, bizar historisk henrettelse, der overgår din vildeste fantasi og involverer både afklippede kønsdele, kogende olie, lemmer, der bliver trukket af ved hjælp af heste, og masser af andre heftige detaljer.

Hvis du er interesseret i at dykke endnu mere ned i emnet, kan du også læse artiklen her.

Ekstrem, kortvarig smerte gør døden mere skånsom

Helt instinktivt er du måske fristet til at tro, at jo mere smertefuld døden er, desto værre er den.

For eksempel forestiller du dig måske, at det er helt forfærdeligt smertefuldt at opleve noget så intenst som at blive brændt levende eller at blive badet i syre, imens du bliver savet over i to. Men er det de værste måder at dø på?

Det har vi spurgt smerteforsker Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet om, og han fortæller, at din krop faktisk beskytter dig fra at opleve en stor del af den smerte, du bliver påført, i de to scenarier.

Chokket og den pludselige smerte vil nemlig gøre, at du hurtigt besvimer og på den måde bliver skånet, når du eksempelvis bliver brændt levende.

Derfor er et - på papiret - helt vanvittigt scenarie måske ikke det allerværste, du kan blive udsat for.

Tre ting påvirker, hvor smertefuld din død føles

Spørger man Lars Arendt-Nielsen, er den værste måde at dø på heller ikke at drukne. Du vil nemlig også i det scenarie besvime relativt hurtigt, efter at dine lunger bliver fyldt med vand. I koldt vand vil du begynde at hyperventilere, og besvimelsen vil hurtigt befri dig for al smerte. Selv i tempereret vand vil du besvime hurtigt.

Forskeren forklarer, at vores oplevelse af smerte er påvirket af tre forskellige ting:

1. Intensitet (smertens styrke).
2. Omstændigheder (under hvilke forhold du oplever smerten).
3. Varighed (i hvor lang tid smerten varer).

Disse tre ting udgør tilsammen, hvor smertefuldt vi oplever den situation, vi er i. Derfor er det altså værre at blive brændt langsomt og pinefuldt på et let ulmende bål end at blive futtet af i en fart.

Smerteforskerens værste mareridt er kulde eller korsfæstelse

Ifølge Lars Arendt-Nielsen er der to scenarier, der ligger øverst på hans liste over de mest smertefulde måder at skulle herfra på: kulde og korsfæstelse.

Forestil dig, at du er faret vild på Grønlands råkolde indlandsis uden overtøj på. Helt lavpraktisk går der ikke længe, inden kulden sender smertesignaler til din hjerne, så du oplever kraftig smerte.

Du kan forvisse dig om, at der ikke vil gå længe, før smerten bliver uudholdelig, og du vil opleve intense og langvarige smerter, før dine nerver dør af de forfrysninger, der til sidst vil gøre en ende på dit liv.

Selvom den skæbne er yderst smertefuld, bliver den ifølge smerteforskeren overgået af en historisk og bibelsk klassiker, nemlig korsfæstelse.

Den lange, ubehagelige død, som det er at hænge på et kors, er grum. Den bliver kun værre af, at korsfæstelsen vil få en masse af din kropsvæske til at ophobe sig omkring dine organer. Det gør det meget smertefuldt samt sværere og sværere at trække vejret.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du er blevet nysgerrig efter at dykke ned i forskellige smertefulde måder at dø på eller har lyst til at kaste et blik tilbage i tiden for at se nærmere på en gruopvækkende henrettelse, der giver ordet 'død' en helt ny dimension, kan du give videoen øverst i denne artikel et kig.

De informationer, artiklen og videoen bygger på, kommer fra:

• Lars Arendt-Nielsen, professor, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg universitet.
• Tyge Krogh, arkivar, seniorforsker, Rigsarkivet.