Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen

Børn husker bedre, hvad de har lært, hvis de får pulsen op i kort tid efter undervisningen.

Det viser et nyt, dansk studie, der er det sidste skud på stammen af en lang række studier, som viser, at det er gavnligt for børns indlæring at være aktive før, under og efter undervisningen.

Studiet er derudover det første, hvor forskere har taget forskningen ud af laboratoriet og undersøgt om motion efter undervisning kan påvirke indlæring hos danske skolebørn i ’den virkelige verden’.

»Det behøver ikke være mere end et kvarters tid. Det er nok til, at vi ser en effekt på børnenes evne til at huske det, de har lært. Det vigtige er, at børnene får pulsen op,« forklarer Jesper Lundbye-Jensen, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Hidtil har man været meget fokuseret på, at fysisk aktivitet forud for læring kan skærpe børns opmærksomhed og hjælpe dem til at fastholde koncentrationen – altså, at de er bedre til at modtage undervisning. I det her studie viser vi, at motion efter læring kan hjælpe børnene med hukommelsen på den lange bane,« fortæller Jesper Lundbye-Jensen

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Human Neuroscience.

Giver konkrete bud på, hvad lærere kan gøre

Det nye studie giver konkrete bud på, hvad lærere kan gøre efter deres undervisning for at forbedre elevernes indlæring. (Se rådene i boksen længere nede i artiklen)

Det mener Mona Have Nielsen, der er studieadjunkt ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).

»Mange lærere står med en diffus viden om, at fysisk aktivitet er godt for børnenes indlæring, men de ved ikke så meget om, hvordan de kan implementere det i deres undervisning og gøre det optimalt. Her kommer studiet med nogle konkrete bud på fysiske aktiviteter og varighed, som lærere kan implementere direkte i børnenes hverdag,« siger Mona Have Nielsen.

Mona Have Nielsen har ikke deltaget i det nye studie, men forsker selv i sammenhængen mellem børns indlæring og fysisk aktivitet.

LÆS OGSÅ: Teenagere kan løbe sig til højere IQ

Effekten kommer først efter en uge

Det nye studie viser, at motion efter læring ikke har nogen effekt efter en time eller efter en dag.

Først efter en uge kan forskerne se forskellen på de børn, som har fået pulsen op, og dem, som ikke har fået pulsen op.

Her huskede de aktive børn det, som de havde lært, 10 procent bedre.

Rent faktisk huskede børnene, hvad de havde lært, bedre, end da de lige havde lært det.

Årsagen er ifølge Jesper Lundbye-Jensen, at hjernen kræver ændringer af nervesystemet, når den skal lagre informationer på den lange bane, og de ændringer hjælper motion med til at etablere.

Det sker både, mens man lærer noget, men også bagefter, og derfor har det en effekt at dyrke motion efter indlæring.

»Ændringerne i hjernen er en forudsætning for, at vi kan huske, hvad vi har lært. Derfor er det en god idé at gøre ting, som hjælper hjernen med at etablere disse ændringer. Her er motion efter indlæring en god idé,« forklarer Jesper Lundbye-Jensen.

LÆS OGSÅ: Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop

Fik resultater fra den virkelige verden

I det nye studie har forskerne fået 77 børn i tredje og fjerde klasse på Bellahøj Skole i København til at øve sig i at lave en computerbaseret præcisionsopgave, hvor de med computerens mus skulle følge linjer i figurer så præcist som muligt.

Efter børnene havde øvet sig i at bevæge musen efter figurernes linjer, inddelte forskerne børnene i tre grupper og fik dem til henholdsvis at:

1. Lave ingenting
2. Løbe en tur
3. Spille floorball

Både løbegruppen og floorballgruppen fik under deres fysiske aktivitet pulsen højt op. Floorballgruppens puls var således gennemsnitligt 197 i de 3 gange 3 minutter med høj intensitet, de spillede, og tilsvarende for løbegruppen.

Forskerne testede igen børnene i opgaven efter en time, efter en dag og efter en uge for at se, hvor meget de huskede af det, de havde lært.

Resultatet af undersøgelsen viste, at en uge senere var dem, som havde spillet floorball eller løbet en tur, i gennemsnit var ti procent bedre til at udføre opgaven end deres stillesiddende klassekammerater.

»Det er selvfølgelig selve læringssituationen, som afgør, hvad børnene lærer. Men vores forsøg viser, at man kan forøge effekten af en enkelt, konkret læringssituation med cirka ti procent ved at få børnene til at motionere efterfølgende, og det er da bestemt værd at tage med. Derudover viser studiet, at begge motionsformer har en positiv effekt, og så har man jo heldigvis frihed til at vælge den aktivitet, man bedst kan lide,« siger Jesper Lundbye-Jensen.

LÆS OGSÅ: Få pulsen op - så husker du bedre

Kort aktivitet er positivt

Mona Have Nielsen synes, at det er meget interessant, at det nye studie viser, at det kun kræver kort tids motion at opnå en positiv effekt.

Ifølge hende gør det forskningsresultaterne mere praktisk anvendelige.

»Mange lærere kan have svært ved at overskue en implementering af fysisk aktivitet i deres undervisning, hvis det er kompliceret og kræver en masse planlægning. Derfor er det en klar fordel, at det her studie viser, at kort fysisk aktivitet, som ikke behøver at være mere kompliceret end en løbetur, har en markant effekt,« siger Mona Have Nielsen.

LÆS OGSÅ: Intens træning booster indlæring

Bør tages i betragtning ved planlægning af undervisning

Ifølge Jesper Lundbye-Jensen giver det god mening, hvis skolelærere kan indtænke fysisk aktivitet i skoleskemaet, ikke bare før, men også efter de forskellige lektioner.

Det gælder efter såvel matematik og dansk som efter sløjd og håndarbejde.

»Hvis lærere lægger en aktivitet ind i skemaet inden undervisningen, får børnene mest gavn ud af at udføre den fysiske aktivitet med moderat intensitet, men efter indlæringen kan det med fordel være med høj intensitet,« forklarer Jesper Lundbye-Jensen.

Helt konkret kunne skoleledere ifølge Jesper Lundbye-Jensen spekulere også i at lægge idrætstimerne midt på dagen fremfor i begyndelsen af dagen, så børnene fik den positive effekt af motion efter undervisningen.

»Det kan også bare være en lille pause, hvor børnene kan få pulsen op. Det behøver ikke at være floorball eller løb, som vi har kigget på i vores studie, men kan ligeså godt være en anden aktivitet, som børnene kan lide at lave. Det vil hjælpe dem med at lagre den information, som de lige har modtaget,« siger Jesper Lundbye-Jensen.

LÆS OGSÅ: Alle børn bør få pulsen op dagligt

Kognition og motorik bruger samme dele af hjernen

Mona Have Nielsen er enig med Jesper Lundbye-Nielsen i, at effekten formentlig vil være den samme i de mere stillesiddende fag, hvor eleverne skal have gang i de små grå.

Årsagen er ifølge forskeren fra SDU, at kognition og motorik benytter sig af de samme områder i hjernen.

Det vil sige, at hvis motion har en effekt på den motoriske hukommelse, vil det formentlig også have en effekt på den kognitive hukommelse.

»Overlap i hjernens netværk tjener begge funktioner. Derfor giver det også god mening, at vi har set en veldokumenteret sammenhæng mellem motorisk kunnen og det kognitive, eksempelvis sprog,« siger Mona Have Nielsen.

LÆS OGSÅ: Leg i skolen giver overvægtige børn langt bedre kondi

Gavner også voksne

Jesper Lundbye-Jensen fortæller også, at den gavnlige effekt af motion efter en indlæringssituation kan bruges i mange henseender til både børn og voksne.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med at lære at betjene en ny maskine på fabrikken, lære at bruge et værktøj eller lære at jonglere.

»For områder, hvor man skal lære nye færdigheder, viser vores resultater, at det kan det give omkring 10 procent ekstra at få pulsen op efterfølgende. Det er effekten af en enkelt session og effekterne på den lange bane er ved at blive undersøgt,« siger Jesper Lundbye-Jensen.

Mona Have Nielsen mener også, at der er ubestridelige positive effekter af motion på hukommelsen, som er værd at tænke over.

»Vi ved, at fysisk aktivitet blandt andet øger celledelingen i hjernen og øger blodgennemstrømningen. Det leder til et øget neuralt netværk og strukturelle ændringer i hjernen, som er vigtige for vores evner til at tænke,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Fodbold får børn i folkeskolen til at have det bedre