Blodforgiftning: Dansker opfinder metode til at redde liv

10 liter. Så meget væske kan en patient typisk få sprøjtet ind i blodårerne i løbet af det første døgn efter indlæggelse med svær blodforgiftning.

Væsken sørger for, at hjertet kan holde blodtrykket oppe og pumpe nok ilt ud til alle kroppens celler og organer.

Problemet er, at man i dag ikke har nogen holdbar metode til at vurdere, om en patient har fået nok, eller måske endda for meget væske.

Det betyder, at allerede dødssyge mennesker på den ene side risikerer at have for lav ilttilførsel til livsvigtige organer, og på den anden side at få væskeophobninger i lungerne og andre steder i kroppen, fordi de får for meget væske.

Blodforgiftning er en meget alvorlig tilstand, som dræber mindst 2.000 danskere hvert år. Alligevel har den ikke fået megen opmærksomhed i offentligheden, på trods af at den er årsag til flere dødsfald end eksempelvis blodprop i hjertet.

»Hvis denne nye monitoreringsmetode begynder at blive brugt allerede i akutmodtagelsen, vil lægerne fra starten kunne holde øje med, at de syge patienter får den rigtige mængde væske. I modsætning til i dag, hvor de må prøve sig frem,« fortæller lektor og ph.d. på Center for Akutforskning på Aarhus Universitet, Simon Tilma Vistisen, som har opfundet den nye monitoreringsmetode.

Væsketilførsel beror på lægens skøn

Simon Tilma Vistisen modtager i dag en to-årig bevilling på 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd (DFF).

For de penge skal han i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Harvard Universitet de næste to år teste metoden, som ved hjælp af en kombination af målinger kan forudse, om en patient har behov for væske eller ej.

»I dag beror væsketilførslen meget på vurderinger. Det er et klinisk skøn, hvor lægen ikke får meget hjælp fra de målinger, der eksisterer i dag. Lægen vurderer, at en patient vil have gavn af at få tilført væske, men det er først bagefter, at lægen ved, om væsken hjalp med for eksempel at øge blodtrykket. Ved at bruge den nye metode, vil man, allerede før man giver væsken, vide, om det vil være til gavn, eller om det faktisk kun øger risikoen for andre komplikationer.« fortæller Simon Tilma Vistisen.

Ekstra hjerteslag kan afsløre behovet for væske

Den nye metode, som skal fortælle lægerne, om en patient har gavn af væske, tager udgangspunkt i hjertets naturlige uregelmæssigheder.

Alle mennesker har disse afvigelser, hvor hjertet slår et ekstra slag. Ekstraslagene kaldes ekstrasystoler, og på mange af disse patienter optræder de oftere end hver halve time.

»Vi har alle sammen de her uregelmæssigheder, hvor hjertet kommer til at slå et lille ekstra slag for tidligt, inden det er helt fyldt op med blod. Næste hjerteslag vil så være forsinket, og det giver hjertet mulighed for at blive mere fyldt op med blod end ved de almindelige hjerteslag. Hvis man kigger på hjerteslaget med ekstra fyldning, så får man et gratis billede af, hvordan hjertet reagerer på en ekstra væsketilførsel,« forklarer Simon Tilma Vistisen.

Håbet er, at den nye metode vil kunne bruges ude på hospitalerne til at fortælle lægerne, om de skal skrue op eller slukke for væskedroppet. Og på den måde undgå farlige væskeophobninger i lunger eller andre vitale organer hos de syge patienter.

Grise fik tappet 20 procent af blodet ud

Forskerne fra Aarhus Universitet har allerede testet metoden på 10 grise. Grisene blev bedøvet og fik tappet 15-20 procent af deres blodvolumen ud.

Herefter blev der sat elektroder på grisenes hjerter. Med elektroderne kunne forskerne kunstigt skabe de ekstra hjerteslag og måle på, hvordan den efterfølgende ekstra fyldning af hjertet forbedrede blodets strømning fra hjertet.

Så længe slaget efter det lille ekstra slag øger hjertets evne til at pumpe, kan det give mening at tilføre ekstra væske.

Men hjertet møder en grænse, hvor ekstra væske ikke har nogen effekt på blodgennemstrømningen, og i stedet kun øger risikoen for at væske presses ud i vævet og lungerne. Hvilket også var det man så med forsøgsgrisene, når de fik tilført væske, efter hjertet var blevet maksimalt fyldt.

»Vi har allerede instrumenter, som måler både hjertets rytme, de ekstra hjerteslag, blodtryk, osv. Nu handler det om at kombinere de instrumenters resultater og på den måde finde ud af, om hjertet vil reagere på væske,« forklarer Simon Tilma Vistisen.

Derudover skal forskerne teste metoden på patienter med blodforgiftning, som er indlagt på Aarhus Universitets Hospital og på Beth Israel Medical Deaconness Center, tilknyttet Harvard Universitet i Boston i USA.

Livsfarligt lavt blodtryk skaber organsvigt

Blodforgiftning skyldes en infektion i blodbanen med bakterier. Den opstår ofte som følge af en infektion i et enkelt organ, for eksempel lungebetændelse eller blærebetændelse, som spreder sig til blodet.

Symptomerne på blodforgiftning er:

• Høj feber, fordi kroppen forsøger at bekæmpe infektionen.
  
• Lavt blodtryk, fordi blodårerne bliver slappere, og fordi væske forlader blodbanen, der er blevet 'utæt'.
  
• Høj puls og hurtig vejrtrækning, fordi hjertet og lungerne forsøger at få blod og ilt nok ud til cellerne og organerne.

Blodforgiftning bliver livsfarlig af to årsager:

For det første vil det lave blodtryk betyde, at vigtige organer, som nyrer og lever ikke får nok næring og ilt. Hvis der ikke gribes ind i tide medfører det organsvigt.

Samtidig er der generelt enighed om, at blodforgiftning skaber en overreaktion i kroppens eget immunforsvar, som med alle midler vil bekæmpe infektionen i blodet.

Det betyder, at kroppens eget forsvar skaber en uhensigtmæssig reaktion, som går ud over kroppens egne celler og organer, et eksempel er, at blodets koagulationsevne forstyrres. Det kan i sidste ende føre til multiorgansvigt og døden.

Samtidig betyder overreaktionen, at overførslen af ilt og næring fra de røde blodlegemer til cellerne bliver dårligere. Hvilket igen bidrager til, at cellerne og organerne ikke får den forsyning, de skal bruge for at overleve.

Antibiotikabehandling kan bekæmpe infektionen. Væsketilførslen sørger for, at hjertet fyldes tilstrækkeligt før hvert hjerteslag, og at blodet kan komme hurtigt nok rundt i kroppen.