Benzo[a]pyren: Hvad er der i Burger Kings bøffer?

Historien om, at Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet har hemmeligholdt, at Burger King har serveret ’flammegrillede bøffer’ med et for højt indhold af stoffet Benzo[a]pyren brød i sidste uge ud i flere medier.

I artiklerne beskrives Benzo[a]pyren som kræftfremkaldende, fordi det er ’genotoksisk’. Genotoksisk vil sige, at når stoffet bliver omdannet inde i de menneskelige celler, så kan det skade vores DNA og skabe mutationer eller brud på DNA-strenge.

»Når Benzo[a]pyren reagerer med den menneskelige DNA, kan der ske ændringer, der er forudsætningen for kræftudvikling, som typisk først vil vise sig efter 10-40 år,« fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor ved Institut for Human Ernæring og ekspert i sygdomsforebyggende ernæring.

Ingen solid viden om skadevirkninger

Præcis hvor farligt Benzo[a]pyren egentlig er, er vanskeligt at fastslå.

For selvom forskerne ved, at stoffet kan have en skadelig virkning på menneskets gener, er omfanget af skadevirkningerne ukendt.

»Internationale kræftorganisationer har sat Benzo[a]pyren på listen over sandsynlige kræftfremkaldende stoffer, fordi der ikke er direkte evidens for, at giver kræft hos mennesker. Det kan jo ikke testes på mennesker, fordi det ville være uetisk,« forklarer Lars Ove Dragsted.

»Vi har altså evidens der tyder meget stærkt på, at det er et problem for mennesker, men vores konkrete viden rækker kun til hypotese-niveau. Og af alle de farekilder, der er for mennesker i deres almindelige hverdag, er denne her sandsynligvis en af de ret små,« understreger Lars Ove Dragsted.

Benzo[a]pyren er i vores omgivelser

Faktisk bliver vi udsat for Benzo[a]pyren mange andre steder end i fastfood-restaurantens bøffer. Det er en del af luftforureningen, og det bliver dannet ved forbrændingsprocesser som dem, der opstår, når man har en brændeovn kørende.

»Vi er altså hele tiden udsat for små mængder af stoffet, og derfor reparerer kroppen hele tiden på sit DNA. At frygte Benzo[a]pyren er lidt som at gå på gaden og frygte at få en tagsten i hovedet. Der er altid en risiko, om end den er minimal,« siger Lars Ove Dragsted

Også på frugt og grønt kan der sidde rester af stoffet, og når vi griller kød, får vi også en portion Benzo[a]pyren med i købet. På en almindelig dag får man <1-5 mikrogram af stoffet iflg. nogle amerikanske undersøgelser, fortæller Lars Ove Dragsted.

5 mikrogram svarer til EU's nye grænse for indholdet af Benzo[a]pyren i et kilo stegt kød. Grænsen træder i kræft til september 2012.

Sådan undgår du Benzo[a]pyren

Fordi Benzo[a]pyren også findes i omgivelserne, er det ikke muligt at beskytte sig helt imod stoffets potentielle skadevirkninger.

Vil man alligevel gerne forsøge at begrænse indtaget af Benzo[a]pyren, handler det især om at lade være at overgrille sit kød og undgå at fedt drypper ned på grillkul og danner stoffet, så det afsætter sig på kødet.

Grønne grøntsager kan måske også hjælpe, for Benzo[a]pyren ifølge nogle undersøgelser binder til klorofyl (det grønne farvestof i planter), så det begrænser optagelsen af stoffet fra tarmen. Så hvis man snupper nogle asparges, grøn peber, salat og spinat til bøffen, kan stoffet formentlig ikke optages så godt i kroppen, fordi det er bundet i grønsagerne, forklarer Lars Ove Dragsted.