Vi vil så gerne have, at forskerne fortæller om deres forskning, så vi alle sammen kan blive klogere. Men det er vigtigt at huske på, at forskernes primære opgave er at skabe ny viden.
Det siger professor og leder af Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og Metabolisme i et interview i Videnskab.dk’s nye lærebog om faglig formidling ’Slip din viden løs’. Bogen er udkommet på forlaget Ajour.
Professoren modtog i 2010 P1’s Rosenkjærpris for sin forskningsformidling og har skrevet bogen ’Sandheden om Sundhed.’
Hvordan kom du i gang med at formidle din forskning til offentligheden?
»Den vigtigste forskningsformidling er for det meste skjult for offentligheden, nemlig det at sætte sin rolle som forsker i spil over for politikere og samfund. Det handler om at vise, at det forskningsmiljø, man kommer fra, har noget at byde på.«
»Den anden del, hvor man formidler forskning til den brede offentlighed, startede omkring 2000 i Center for Muskelforskning, som var kendt internationalt, men ikke i Danmark. Så vi begyndte at få nogle historier fra centret ud over rampen. Derefter blev jeg ringet op af journalister, når de havde brug for en ekspert, og så begyndte det derfra.«
Tænker du på, hvordan dine forskerkollegaer opfatter det, du formidler?
»Ja, det gør jeg. Men jeg er også nødt til at tænke, at det vigtigste nu og her er, at jeg får nogle budskaber over rampen.«
Hvordan afgør du, hvornår du skal give lidt køb på præcisionen i formidlingens tjeneste, og hvornår du skal holde fast i fagligheden?
»Der er mange mellemregninger og afvejninger, når man skal formidle et forskningsresultat. Som forskningsformidler må man turde vove et øje. Man må kunne udtale sig i overskrifter, når det er det, der skal til.«
»I den forbindelse sagde jeg på et tidspunkt: ”Jeg siger aldrig bevidst noget, der er forkert. Men jeg siger på den anden side heller aldrig noget, der er helt rigtigt”.«
»Jeg mener naturligvis ikke, at man skal give køb på fagligheden, men at alle forbehold og nuancer ikke altid kommer med. Forskningsformidling til pressen foregår ofte i en ramme, hvor der hverken er taletid eller spalteplads til de forbehold, der skal tages for at give hele historien. Men jeg tør godt tale i overskrifter, når det gælder en væsentlig pointe om for eksempel fysisk aktivitet og sundhed, hvor der er meget videnskabelig litteratur, der bakker op. Så er jeg ikke bange for at sige det samme mange gange.«
Hvad er dine bedste råd om formidling til andre forskere?
»Du skal ikke formidle, hvis du ikke har noget på hjerte. Det hører med til jobbet, at man som forsker beredvilligt stiller op, når pressen henvender sig, men alle forskere behøver ikke nødvendigvis prioritere en offensiv formidlingsstrategi gennem hele deres karriere.«
»Større forskningsinstitutioner skal naturligvis have en plan for forskningsformidling, men det er en uheldig trend, at man pålægger ralle forskere en pligt til at formidle deres egen forskning.«
»Man skal kigge på, om det, man vil formidle, er væsentligt for samfundet at vide noget om nu. Det er ens egne forskningsresultater ikke nødvendigvis.«
Hvad får du selv ud af at formidle?
»Jeg har en mission om at bidrage til større sundhed for alle. Jeg bliver glad, når jeg føler, jeg er med til at skabe forandring. Og så synes jeg, det er sjovt at lege med andre ord end dem, jeg bruger i min hverdag som læge og forsker.«
