Basketball-arenaer over hele USA runger af spænding og lyde fra skrigende basketstøvler mod halgulvet, taktfaste trommer fra tribunerne og brølende coaches på sidelinjen, når der i NBA for tiden spilles finaler. Over kurven hænger skuduret, som hastigt høvler tid af de 24 sekunder, et angreb må vare.
Det lægger pres på de ti spillere på banen, når den endelige vinder af NBA skal findes i løbet af de kommende uger.
Spillerne skal i løbet af få intense sekunder afgøre, om det er værd at skyde, eller om de skal sende bolden videre til en medspiller.
Inden de skyder, kan de passende tage videnskaben til hjælp. Den amerikanske fysiker Brian Skinner fra University of Minnesota har nemlig lavet en artikel med simple matematiske udregningsmetoder for, hvornår det kan betale sig at skyde, og hvornår man skal vente.
Artiklen er offentliggjort i det anerkendte online-tidsskrift Plos One.
Basket er som at finde en parkeringsplads
Vi har taget fat i Simon Kristensen, der er matematiker på Aarhus Universitet, for at få hjælp til at forstå formlerne i artiklen.
»Artiklen siger oversat til menneskesprog, hvornår det kan betale sig at forsøge et skud i et angreb i en basketball-kamp i forhold til, hvor mange skudmuligheder der er tilbage i angrebet,« siger han.
Simon Kristensen forklarer basketballspillernes dilemma med det, der kaldes parkeringsproblemet.
Hvis man skal til Rådhuspladsen i København og kører ind ad Gammel Kongevej og ser en ledig parkeringsplads ved Søerne, kan det så betale sig at parkere der og gå resten af vejen, eller skal man køre videre med risiko for slet ikke at finde en parkeringsplads?
Ifølge Simon Kristensen kan man udregne, hvornår det er optimalt at parkere. Brian Skinner forsøger på samme måde at finde ud af, hvornår det er optimalt at sende bolden mod kurven.
Hvornår skal man afslutte i basket?
Brian Skinner har sammenlignet sin matematiske model med de egentlige skudchancer i NBA. Det giver nogle håndgribelige råd til trænerne.
Ifølge artiklen har NBA-spillerne tendens til at lade skudmuligheder passere i starten af et angreb, i håb om at der kommer en større mulighed senere hen.
»Hvis jeg tog modellen alvorligt og var NBA-træner, så ville jeg fortælle mine spillere, at de generelt holder på bolden for længe. Var de mere villige til at skyde i starten af angrebet, ville vi i gennemsnit få 4,5 point mere per kamp,« forklarer Simon Kristensen.
Så der er måske point at hente og kampe at vinde ved at tage Brian Skinners artikel med på træningsbanen.
Problemer med modellen
Inden de tårnhøje NBA-spillere lægger taktikken helt om, har Simon Kristensen dog nogle fingre at sætte på artiklen.
For eksempel er Brian Skinners data ufuldstændige.
»Jeg er tilbøjelig til ikke at tage modellen alt for alvorligt. Man kan jo kun tælle de skud, der faktisk er sendt af sted, og ikke de skud, der ikke er,« siger Simon Kristensen.
Derfor er det svært at gisne om, hvorvidt spillerne har overvejet at afslutte eller besluttet sig for at aflevere.
Sport er andet end matematiske modeller
Statistiske og matematiske modeller i sport er absolut ikke sjældne – slet ikke i USA.
De mange videnskabelige artikler inden for både basket, amerikansk fodbold og andre sportsgrene er et tegn på, at det godt kan give mening at forske i den slags.
Men Simon Kristensen mener, man bør tage denne model med et gran salt.
»Jeg vil understrege, at det er et lødigt matematisk problem at kigge på. Men jeg tvivler på, at det er noget, der kan bruges ude i virkeligheden,« siger han, og fortsætter:
»Sportsresultater skulle helst være et udtryk for udøvernes dygtighed. At forsøge sig med en tilgang som denne er nok overforsimplende.«
