Barnets allerførste ord afsløret

Det er svært at vide, hvad en lille babys tanker i virkeligheden kredser om.

Men nu giver danske forskere fra Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, os et indblik i det lille barns verden.

Forskerne har nemlig klarlagt, hvad danske børns første ord typisk er.

Det har de gjort via en stor spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på 6.112 børn i alderen 8 til 36 måneder.

Undersøgelsen fortæller både hvilke ord, børnene typisk siger som de første – og hvilke ord de kan forstå, når forældrene siger dem.

»Vi indsamlede den viden, som forældrene har om deres børns sprog. Undersøgelsen fortæller os, hvordan danske børn normalt udvikler sig sprogligt,« siger Dorthe Bleses, leder af Center for Børnesprog.

Første ord handler om sult og tørst

Rækkefølgen, som børn lærer ord i, fortæller historien om, hvordan et menneske lærer at forstå sin omverden.

»De første ord og vendinger som børn forstår, er bundet op på barnets fysiske behov: Sult og tørst,« siger Dorthe Bleses.

»Samtidig er der en meget stor overensstemmelse mellem de første ord, børn kan forstå, og dem, de kan sige.«

Det mest almindelige første ord blandt danske børn er da også ordet ’mm mm’, der betyder, at barnet synes, noget mad eller drikke er lækkert.

Første ord er baby-pludren

»Lige meget hvor du er i verden, lægger børnenes første ord sig i forlængelse af babypludren. Det er bl.a. ord, som børnene udtaler med B- og M-lyde, der bare kræver, at man åbner munden,« fortæller Dorthe Bleses.

Lidt senere begynder de at forstå ord og sætninger, der er forbundet med at bevæge sig rundt i verden.

»Når de små begynder at kunne kravle, lærer de også at forstå sætninger som ’det må du ikke’, ’kom her’ og ’giv den til mor’,« siger Dorthe Bleses.

Ordforrådet bliver farvet af lege

Til sidst lærer de små børn at begå sig socialt. Og også det bliver afspejlet i, hvilke ord de kan sige.

»Når de bliver lidt ældre, kan de bruge og forstå ord, der knytter sig til sociale lege. For eksempel ’klappe kage’ eller ’kys’,« siger Dorthe Bleses.

Hun understreger, at ikke alle børn lærer de samme ord i samme rækkefølge. Og at der er stor forskel på, hvor mange ord forskellige børn i det hele taget lærer.

»Der er store forskelle på børns ordforråd i ét-årsalderen. Og det er der faktisk helt frem til, de bliver voksne.«

»Antallet af ord, man kan, afhænger meget af, hvordan forældre og andre har snakket med barnet. Og de har stor betydning for, hvor let man har ved at lære at læse,« fortæller Dorthe Bleses.

Tidlig sprogindsats gør børn til bedre læsere

Derfor mener hun, at forskning i hvordan den tidlige sprogindsats kan styrkes, er vigtig for, at børn lettere kan lære at læse, når de kommer i skole.

»Forskning har vist, at ordforråd og andre sproglige kompetencer ser ud til at spille en vigtig rolle for, hvor let man har ved at lære at læse.«

»Jo større bevidsthed, du har omkring sprogets lyde, desto lettere har du ved at afkode en tekst og forstå indholdet. Ordene er værktøjer til at forstå en tekst,« fortæller Dorthe Bleses.

Skal fange børn med sproglige problemer

Med gode sprogvurderingsredskaber i hånden kan man tidligt finde ud af hvilke børn, der har problemer med deres ordforråd.

På den måde ved man hvilke tumlinger, der skal have ekstra opmærksomhed, så de er parate til at lære at læse, når de kommer i skole.

»Børn møder skolen med meget forskellige forudsætninger, alt efter hvilken familie, de kommer fra.«

»Derfor er det vigtigt at fange de børn, der har brug for sproglig hjælp. Det gør man ofte ved at sprogscreene dem, når de er omkring tre år,« fortæller Dorthe Bleses.

Spurgte forældrene

Hele forskningsprojektet, der har kortlagt danske børns første ord, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Og da det er svært at spørge børnene selv, hvad de kan forstå, har forskerne spurgt forældrene.

»Ordforråd er en meget svær ting at måle. For det bliver hurtigt meget stort.«

»Vi gav derfor forældrene lister med ord, som man ved, børn normalt siger som de første. Og så kunne de krydse ordene af,« fortæller Dorthe Bleses.

Metoden stammer fra USA og er blevet brugt på 60 forskellige sprog. Ordene i spørgeskemaet er blevet samlet ind via interviews med forældre igennem de seneste 30 år.