Banebrydende metode kan hjælpe amputerede

Smertestillende piller, is eller varme er typiske måder at behandle smerter på, men ingen af mulighederne er særligt brugbare for folk med intensive fantomsmerter.

Og deres smerter er virkelig intensive. Mellem 50 og 80 procent af de amputerede rapporterer nemlig om fantomsmerter, der konstant ligger mellem 7 og 9 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 repræsenterer den værst tænkelige smerte.

Udover smertestillende piller, der har nogen effekt, men langt fra fjerner alle fantomsmerter, har der hidtil ikke været megen hjælp at hente.

Det vil forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital nu ændre på ved en række forsøg på amputerede med fantomsmerter.

Vi ved, at fantomsmerter ofte påvirker patienternes liv ganske betragteligt. Med disse forsøg håber vi at kunne finde nye og bedre behandlingsmetoder, der vil kunne give denne patientgruppe et bedre liv med færre smerter og dermed mere overskud.

Fantomsmerter skyldes forkert 'landkort'

Mange forskere mener, at fantomsmerterne opstår, fordi det 'landkort', som hjernen har af kroppen så at sige ikke længere stemmer overens med kroppen efter amputationen.

Ifølge hjernen er den amputerede arm der stadigvæk, og hjernen sender derfor ivrigt nerveimpulser ud til den amputerede kropsdel, og det giver fantomsmerter, som typisk føles som bankende, stikkende og gennemborende – og meget voldsomme - smerter.

Men nu vil forskerne altså forsøge at finde frem til metoder til at kontrollere fantomsmerterne.

To forskellige forsøg skal gennemføres

Det skal ske ved at lave to forskellige slags forsøg med at tilføre elektriske impulser til patienten. I det ene forsøg gennem elektroder på huden (sættes på som et plaster), mens patienterne i det andet forsøg får indopereret elektroder i nervebanerne, og det er ganske banebrydende.

Kun cirka en håndfuld amputerede på verdensplan har tidligere fået indopereret elektroder, heriblandt én dansker. Dennis Aabo Sørensen gennemgik operationen som en del af et tidligere EU-projekt, projektet TIME i Rom i 2013.

Men hvor projektet i Rom primært handlede om at kunne styre en håndprotese på bedst mulig vis, har dette projekt et helt andet fokus. Nu handler det om at mindske fantomsmerterne, så amputerede kan opnå en markant bedre livskvalitet. Og i dette projekt må vi lade elektroderne blive i kroppen i op til 12 måneder mod kun 30 dage i forsøget i Rom, hvilket giver flere resultater fra forsøgene.

Og efter at have 'overstået' alle forberedelser, fået de nødvendige tilladelser og klaret alt papirarbejdet glæder vi os rigtig meget over, at de kliniske forsøg nu sættes i gang. Vi har allerede en del patienter, men vi har brug for flere til forsøgene, så vi håber, at mange armamputerede vil rette henvendelse til os.

Forsøg skal føre til anbefalinger

Forsøgene strækker sig over 12 uger. Først skal patientens smerter beskrives, så følger fire ugers terapi, hvor nerveimpulserne påvirkes ved hjælp af strøm gennem elektroderne, og det undersøges, om terapien har en effekt – og hvilken. Dernæst er der en opfølgningsperiode, hvor det undersøges, hvor længe en eventuel effekt varer ved.

Vores mål er at komme med en række retningslinjer og anbefalinger, som vil danne grundlag for fremtidig behandling, både hvad angår den ikke-invasive og den invasive metode. Jeg både håber og tror, at begge behandlingsmuligheder vil have en markant effekt og vil kunne hjælpe amputerede til et liv med færre smerter og større livskvalitet.

Hvis du kunne tænke dig at melde dig til at deltage i forsøget skal du være over 18 år og være armamputeret (under skulderleddet), og du skal opleve markante fantomsmerter mindst én gang om ugen. Projektet udføres i samarbejde med overlæge Preben Sørensen fra Aalborg Universitetshospital og universiteter og hospitaler i Italien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Schweiz, Sverige og USA.

For yderligere information og kontakt:

Professor Winnie Jensen, Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 9940 9825, wj@hst.aau.dk