Sklerose er en djævelsk lidelse, hvor ens eget immunsystem angriber ens nerver, hvilket gradvis kan forårsage blandt andet føle- og synsforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben.
Man kender endnu ikke i detaljer årsagen til, at immunsystemet opfører sig sådan, men et nyt studie har undersøgt forstyrrelser i tarmenes bakterie-bestande som en mulig medvirkende grund.
Studiet viser ikke nogen direkte årsag, men især to bakterier har fanget forskernes interesse og åbner for nærmere undersøgelser, blandt andet af mulige nye behandlingsformer via probiotika, altså gavnlige bakterier, og plantebaseret kost.
»Studiet udgør et ret omfattende analysearbejde og bygger bro til meget opfølgende arbejde,« mener Christian Lodberg Hvas, overlæge og lektor på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Identificerer ‘bad guys’ og ‘good guys’ blandt tarmbakterierne
For at kortlægge bakterier i tarmene på de 148 sklerose-patienter og sammenligne dem med kontrolgruppen på 148 raske personer har forskerne lavet DNA-analyser af afførings-prøver fra forsøgspersonerne.
Ved hjælp af kunstig intelligens har man stykket DNA-dataen sammen og udpeget 61 bakterie-arter, der forekommer i forskellig mængde hos patienter og raske.
Hos sklerosepatienterne med sygdommen i fuldt udbrud har forskerne set en øget mængde af bakterier, som er forbundet med inflammation i kroppen.
»Inflammation er ganske normalt i kroppen, for eksempel når man får et sår, men ved de såkaldte autoimmune sygdomme som sklerose er immunsystemet ’overgearet’ og angriber kroppens eget væv,« forklarer Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og seniorforfatter til den videnskabelige artikel:
»Ved sklerose retter immunsystemet angrebet mod dele af nervecellerne i hjernen og der udvikles en uønsket inflammation, der beskadiger nervecellerne.«
Men der er ikke kun dårligt nyt fra tarmene, for studiet har også identificeret to bakteriearter, der er forbundet med dæmpning af inflammation:
- Faecalibacterium prausnitzii, der producerer inflammations-dæmpende ‘smørsyre’
- Gordonibacter urolithinfaciens, der laver urolithin, som også dæmper inflammation
Sklerose har aktive og inaktive perioder, hvor den enten angriber kroppen eller er i ro, og de to gavnlige bakterier findes i øget mængde i patienter, hvor sygdommen er i ro.
De er også interessante, fordi man i forsøg på mus har set, at de stoffer, de to bakterier laver, kan dæmpe sygdomsudviklingen.
»Studiet identificerer dermed ikke kun mulige ‘bad guys’ i tarmenes mikrobiom, men også nogle ‘good guys’, der efter nærmere undersøgelser kunne spille en rolle i bedre behandling,« påpeger Christian Lodberg Hvas.
Bygger broer til opfølgende sklerose-studier
Studiet påviser ikke en direkte grund til sklerosens forstyrrelse af immunsystemet, men giver idéer om, hvor videnskaben kan lede efter behandlingsformer i fremtidige studier.
Forskningsarbejdet har også været stort og taget lang tid, da de første prøver blev indsamlet tilbage i 2013 med samarbejde mellem forskere fra flere lande, samt flere danske og ét fransk universitet.
Og selv med den tid og energi, der er lagt i forskningen, er sklerose-puslespillet desværre langt fra løst endnu.
»Det, at studiet ikke viser kausalitet, altså en årsag, er én af studiets begrænsninger,« siger Christian Lodberg Hvas.
Derudover har der været flere rygere blandt patienterne, hvilket har været svært at kontrollere for i sammenligningerne af deres mikrobiomer.
»Men alt i alt er studiet et godt eksempel på ambitiøs forskning og internationalt samarbejde, der lægger et godt grundlag for fremtidig forskning i sygdommen,« mener han.
Peger i retning af nye slagsprobiotika og plantemad
At studiet har fundet to sundhedsfremmende bakteriearter, der kunne have en effekt på sygdomsudviklingen, er især interessant i overvejelser af behandling med med det som man kalder ‘næste-generations’ probiotika.
»På sigt kunne man forestille sig kapsler med de hjælpsomme bakterier, der kunne gives som tilskud til den medicinske behandling, men først skal deres effekt fastslås gennem klinisk kontrollerede forsøg,« påpeger Oluf Borbye Pedersen.
Af den grund kommer der naturligvis til at gå noget tid, før man kan give konkrete råd om probiotika-tilskud mod sklerose.
Én anden vej, som sklerose-forskningen kan gå i, er i undersøgelsen af effekten af plantebaseret kost, da mange af tarmens andre bakteriearter laver de gavnlige stoffer ved hjælp af føde, der findes i plantebaseret mad.
»Langt de fleste af tarmens mange sundhedsfremmende bakterier kan generelt godt lide at blive fodret med plantemad, og ud fra grøntsager og bær producerer de et overskud af gavnlige stoffer, inklusiv smørsyre og urolithin,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Virkningerne af en ændret kost på sklerose er derfor også noget, der kræver nærmere undersøgelse, men studiet har konkrete områder, som forskningen kan zoome ind på i fremtiden.
»Resultaterne har lagt en håndfuld brikker i et 10.000-brikkers sklerose-puslespil, men de her brikker begynder at vise nogle systemer, som vi kan manipulere uden de bivirkninger, som medicin jo kan have,« forklarer Finn Sellebjerg, overlæge på Rigshospitalet og seniorforfatter til den videnskabelige artikel.
