Danmark har netop scoret til 1-0, og i ren ukontrollerbar glæde kaster du dig om halsen på sidemanden. Han gengælder affektionen ved at løfte dig op i luften, mens han skråler ’Olé Oleeee’.
40.000 mennesker står skulder ved skulder på det tætpakkede stadion. Der er fodboldfest i Ukraine og Polen. Men det er ikke kun menneskerne, der fester. Det gør bakterierne også.
Tvivlsom toilethygiejne, mad fra gadekøkkener, store mængder alkohol og titusinder af mennesker fra en lang række lande er samlet på et og samme sted – bakterierne kunne ikke få det bedre.
Ud over en flyvetur i armene på den fremmede mand og en ringen for ørerne af hans hyldestsang, kan du også have fået en meget mindre velkommen gæst overført under sejrsjublen. Bakterier elsker nemlig, når der bliver scoret. Det giver dem muligheden for at smitte fra den ene person til den næste, i ly af festlighederne.
Problemet, der på engelsk hedder ’mass gathering health’, er højaktuelt denne sportsbegivenhedsrige sommer. Det har fået det velansete videnskabelige tidsskrift Science til at sætte spot på EM og OL i en netop offentliggjort artikel.
Professor og forskningsleder ved DTU, Fødevareinstituttets Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi, Frank Møller Aarestrup nikker genkendende til problemet.
»Smitteudveksling er i bund og grund større, når en masse mennesker er samlet på samme sted. Hvis folk i tillæg er lidt løse med hygiejnen, spiser junkfoood fra gadekøkkener og hælder en masse øl ned, så er det klart, at risikoen for smitte stiger. Det er meget veldokumenteret,« siger han.
Store menneskemasser giver sygdomsudbrud
Problemet med smittespredning, når mennesker samles i store forsamlinger, er ikke kun forbeholdt sportsbegivenheder.
Sidste års bryllup mellem den engelske Prince William og Catherine Middleton fik én million mennesker til at valfarte til den engelske hovedstad, og da Ayatollah Khomeni blev begravet i Teheran i 1989, nåede begravelsesoptoget op på mellem seks og 12 millioner mennesker.
Mæslinger er den såkaldte anden børnesygdom i rækken efter skarlagensfeber. Sygdommen er et særligt fokuspunkt for myndighederne under sommerens OL i London.
Infektionen forårsages af et RNA-holdigt paramyxovirus, der er meget smitsomt, selv gennem luften.
Sygdommens forløb er meget karakteristisk. Efter en inkubationstid på ca. ti dage opstår der snue, hoste og feber. To til tre dage senere fremkommer der et storplettet, rødt udslæt, der breder sig fra hovedet ud over kroppen, og samtidig en ny feberstigning til op over 40 °C.
Sygdommen kan kompliceres af lunge- og hjernebetændelse samt feberkramper. I efterforløbet ses ofte mellemørebetændelse.
Sygdommen kendes på udslættet eller kan konstateres ved antistofmåling i en blodprøve. Der er ingen kendt behandling.
Kilde: Den Store Danske
Foto: CDC/Dr. Heinz F. Eichenwald
Fodboldturneringer, bryllupper og begravelser er dog blot lokalforsamlinger sammenlignet med det antal mennesker, der samles til den hinduistiske folkefest Kumbh Mela. Folkefesten kan tiltrække svimlende 70 millioner mennesker – den største forsamling af mennesker på planeten.
»Smittespredning bliver forøget af den type begivenheder. Det gælder for den sags skyld også de notoriske lægekongresser, som har ry for at udveksle mere end bare viden mellem lægerne,« siger Frank Møller Aarestrup.
Vi håber Ukraine og Polen har god hygiejne
Når det gælder smittespredning er der to faktorer, der skal tages med i ligningen. Hvilke bakterier tager folk fra andre lande med til sportsbegivenheden, og hvilke bakterier er til stede i værtslandet allerede?
Ukraine og Polen skaber i den sammenhæng ikke grund til større bekymring. Ingen af landene har ry for at være lande med lav grad af hygiejne eller store problemer med resistente bakterier.
Derimod vil andre lande give grund til større panderynker, vurderer Frank Møller Aarestrup.
»Ukraine og Polen har ikke store problemer i henhold til smitte med resistente bakterier. Blev EM derimod afholdt i Grækenland, var sagen en anden. De har større problemer med resistente bakterier. Blev OL her til sommer ikke afholdt i London, men derimod i Calcutta, Indien, så var jeg også mere bekymret, end jeg er nu.«
»Verdens lande har varierende kvalitet i deres hygiejne, sygdomshåndtering og omgang med antibiotika. Derfor afhænger risikoen af det enkelte land,« siger han.
Dog skal der ikke mere end en polsk pølsehandler med en lidt for lemfældig omgang med toiletbesøg til, før en lavine af smitte begynder at rulle.
Bakterier fra andre lande er ikke det store problem
Det er nærliggende at tro, at folk fra andre lande kan bringe deres smitsomme bakterier med hjemmefra og sprede dem til folk fra hele verden, men det ser ikke ud til at være et stort problem.
Hvad folk tager med hjemme fra, er jeg ikke så bekymret for. Det er mere de sygdomme, som er i landet, man skal være opmærksom på.
Frank Møller Aarestrup
Hverken OL i Sidney 2000, EM i Portugal 2004, VM i Tyskland i 2006 eller VM i Sydafrika i 2010 gav anledning til store sygdomsudbrud med alverdens eksotiske bakterier.
»Hvad folk tager med hjemme fra, er jeg ikke så bekymret for. Èn person med en sjælden sygdom kan ikke nå at smitte særligt mange mennesker. Og hvis han bliver syg, så ender han jo nok på hospitalet, hvor man vil opdage, hvad han fejler. Det er mere de sygdomme, som er i landet, man skal være opmærksom på. Specielt hvis hygiejnen er lav,« siger Frank Møller Aarestrup.
Mæslinger og meningitis har skabt problemer
Historien viser dog, at sygdomsudbrud i store folkemængder kan forekomme og efterfølgende blive spredt rundt i hele verden. Pilgrimsrejsende til Mekka har haft deres del af sygdomsudbrud i forbindelse med, at mere en to millioner mennesker drager til byen hvert år.
Tyfus, pest og kopper har været blandt de historiske plager, men er i dag overtaget af blandt andet meningitis, mens det i år 2000 var H1N1-influenza. Udbrud af meningitis har blandt andet ført til et vaccinationspåbud for rejsende på pilgrimsruten mod den hellige by.
Vaccinationspåbuddet begyndte efter, at pilgrimsrejsende tog meningitis med sig hjem til USA, Afrika, Asien og Europa, hvor små epidemier opstod efterfølgende.
Tilsvarende var mæslinger udryddet fra det nordamerikanske kontinent forud for de Olympiske Vinterlege i Vancouver i 2010. Det lykkedes dog alligevel sygdommen at snige sig ind i landet og smitte 82 personer under legene.
Mæslinger i Ukraine og England bekymrer
Netop mæslinger er også et fokusområde for European Center for Disease Control (ECDC) under det igangværende EM. Ukraine har allerede haft 9.000 tilfælde af mæslinger i år, og gæster til fodboldbegivenheden opfordres til at sikre sig, at de er vaccineret mod sygdommen. Det samme gælder for OL i London.
England har haft fere udbrud af mæslinger i år og med estimerede fem millioner gæster til sportsbegivenheden, kan smitten hurtigt blive spredt.
Derfor har de relevante myndigheder også lavet tiltag for at danne et forsvar mod store udbrud af forskellige sygdomme. Men her gælder de samme regler for sygdomme, som gælder for fodboldspillet – ethvert forsvar kan hurtigt komme på hælene, hvis presset bliver for stort.
