Bakterie-transplantationer skal forhindre astma og allergi

Hvilke bakterier har vi i lungerne, og kan tilførsel af andre bakterier – en slags bakterietransplantation – være med til at forhindre astma og allergi?

Et nyt, treårigt forskningsprojekt skal fra september nærstudere lungernes bakteriekultur og se på dens betydning. Megen forskning koncentrerer sig allerede om betydningen af bakteriefloraen i mave/tarm, men de danske forskere er blandt de første til at sætte fokus på den i lungerne.

Det skal i første omgang foregå ved at manipulere med bakteriebilledet hos mus, der er forsøgsdyrene.

Bakterier skal bremse astma og allergi

»Vi giver en gruppe af musene nogle ordentlige skud antibiotika. Det ødelægger deres 'normale' bakterieflora I lungerne. Derefter giver vi dyrene en eksperimentel allergisk astma, så vi kan se, hvilke bakterier der ved deres tilstedeværelse eller fravær gør astmasymptomerne meget værre.«

»Bagefter bliver de f.eks. behandlet med lungeskylninger fra normale mus, så vi så at sige 'transplanterer' en sund, upåvirket bakterieflora ind i deres lunger. Senere i projektet skal vi gerne nå til at kunne tilføre musene nogle udvalgte probiotiske bakterier i håb om, at de hurtigt kan hjælpe lungerne til selv at gendanne deres sunde bakterieflora. Det skulle gerne forhindre udviklingen af astma og allergi, eller i hvert fald stoppe en forværring,« forklarer erhvervspostdoc Kenneth Klingenberg Barfod.

Kenneth Klingenberg Barfod er leder af projektet og arbejder til daglig på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Centret deltager i projektet med støtte fra Højteknologifonden sammen med Statens Serum Institut og Danisco A/S.

Forsøgene skal føres videre til mennesker

Det kommende projekt skal også give et totalt overblik over, hvor mange og hvilke bakteriespillere der er på banen i lungerne. Derefter skal der findes en slags 'holdopstilling', hvor de grupperes efter deres rolle – deres familiebaggrund og dens størrelse.

Forskerne håber på efter projektet at være klar til næste store skridt: At få godkendt forsøg til mennesker – først små børn i højrisiko for at få astma:

»Vi håber at spore en positiv virkning af bestemte probiotiske bakterier; forhåbentlig nogle af dem, der allerede er godkendt til mennesker. Så kan vi nemlig hurtigt starte på at teste, om de f.eks. er effektive til at hjælpe sårbare børn fra at udvikle astma eller kan forhindre sygdommen i at blive værre,« siger ph.d. og cand. scient. Kenneth Klingenberg Barfod.

DNA-sekventering giver et klarere billede

Flere forhold danner basis for, at forskerne i det hele taget er nået til, hvor de er nu.

»Først og fremmest er det en ret ny erkendelse, at lungerne ikke er sterile. De har deres egne bakterier, ligesom mave og tarm. Og der er mange forskellige af slagsen, så lungerne har deres eget mikrobiologiske samfund. Det troede man ikke tidligere. Forskere har forsøgt at spore bakterier i lungerne og dyrke dem, man fandt på plader. Det kunne ikke lade sig gøre«, siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Men DNA-sekvens-teknikker, der er udviklet til at kortlægge menneskets arvemasse, har sat forskerne i stand til at undersøge lungernes naturlige bakteriesammensætning.

Et delvist billede af bakterielivet i lungerne har forskerne allerede fået via et pilotprojekt, der var et forstudie til det store projekt. På bakteriernes slagmark har nogle af vores 'gode venner' tabt til god hygiejne.

Renhed dræber gode bakterieflora

Forskeren understreger, at man generelt ikke kan tale om gode og dårlige bakterier. De, der er gode i en sammenhæng, kan være dårlige i en anden.

»Det afhænger helt af, hvad missionen konkret er. Også hvordan de måske via synergieffekt spiller sammen, og hvad det giver af konsekvenser,« siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Ifølge den efterhånden anerkendte hygiejnehypotese har de renere omgivelser og bedre hygiejne alle steder i den rige del af verden betydet, at vi mere sjældent får infektioner; omvendt er vores immunsystem også blevet mere sart.

Det får kroppen til at tro, at f.eks. pollen og støvmider er skadelige for os – og derfor reagerer den ved at give os astma og allergi. Nogle af de i den forbindelse 'gode' bakterieforbindelser er gået tabt i forbindelse med den bedre hygiejne i alt omkring os.

Bakerier og kosttilskud i stedet for medicin

Det ser ud til at være sundt, at vi - specielt som børn - bliver udsat for en passende mængde af mange forskellige bakterier og mikroorganismer.

For det er særligt op til femårsalderen, at immunsystemet dannes og påvirkes: »Hvad vi udsættes for i de år har stor betydning resten af livet, tyder alt på,« fastslår Kenneth Klingenberg Barfod.

Forskerne håber både at få sat navn på, hvilke typer af bakterier det er vigtigt at blive påvirket af som barn, og finde nye typer af kosttilskud og bakteriekulturer, der kan bruges i stedet for medicin med bivirkninger – til at bremse astma og allergi.

»I dag kender de fleste kun probiotika i form af mælkesyretabletter, som man tager i forbindelse med rejser til udlandet, hvor man møder fremmede bakteriekulturer,« siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Arver vi bestemte bakteriekulturer?

Nogle af de andre spørgsmål, som forskerne håber at få besvaret, drejer sig om vægtningen mellem arv og miljø – i forbindelse med at danne hver vores individuelle aktuelle bakteriebillede.

»Vi ved, at en bakteriekultur arves fra moderen. Og at den i øvrigt er forskelligt alt efter, hvad moderen har været udsat for af stoffer under graviditeten – og om hun føder almindeligt eller ved kejsersnit.«

»På mus skal vi undersøge, om arven også går videre gennem flere generationer, og også i hvor høj grad miljøet spiller ind. I sådan en almindelig kernefamilie, hvor man deler badeværelse, spiser det samme mad - og kysser med den samme hund eller papegøje - vil der nok være en del fælles bakterier. Men i hvor høj grad fastholder man sin individuelle bakteriekultur? Og er nogle bakterier mere modstandsdygtige end andre for nye påvirkninger?« lyder det fra Kenneth Klingenberg Barfod.

Han understreger, at projektet også gerne skulle afklare, hvordan den personlige bakteriekultur i lungerne ændrer sig som reaktion på bl.a. sygdomme og medicin.

Projektet skal køre over de næste tre år.