Der er en sammenhæng mellem søvnproblemer og autisme hos børn. Det viser ny norsk forskning.
»Op mod halvdelen af de autistiske børn har kroniske søvnproblemer. Det er mange. Samtidig indgår en undersøgelse for søvnproblemer ikke i standardundersøgelser for autisme.«
Det fortæller Børge Sivertsen, der er forsker ved det norske Folkehelseinstituttet.
»Flere studier tyder på, at søvnproblemer kan forværre problemer knyttet til autisme, såsom sociale problemer og problemer med kommunikation,« siger han.
»Det er et underdiagnosticeret problem,« siger Sivertsen.
Indsamlingen af data blev foretaget i forbindelse med projektet Barn i Bergen, en omfattende undersøgelse af børns psykiske helbred og udvikling.
Her fulgte man tre årgange fra skolestartsalderen til ungdomsårene.
I deltagergruppen på 3700 børn var der 28, altså 0,8 procent, som opfyldte studiets kriterier for ASP (Autism Spectrum Problems). Undersøgelsen blev foretaget i to faser, da børnene var 7-9 år og 11-13 år gamle.
Resultaterne viser, at forekomsten af søvnproblemer blandt børnene med ASP var tæt på 40 procent, sammenlignet med cirka 4 procent hos de andre børn.
Stemmer overens med kliniske studier
Desuden viser undersøgelsen, at søvnproblemerne er kroniske, og at meget få af børnene med ASP blev fri for dem i løbet af undersøgelsesperioden.
I autismegruppen var der blot otte procent af dem med søvnproblemer, som var sluppet af med problemerne to år senere. Det tilsvarende tal hos resten af børnene var 52 procent.
Gruppen med ASP udviklede i stedet flere søvnproblemer med tiden.
Næsten 38 procent af dem, som ikke rapporterede om søvnproblemer i første undersøgelse, havde fået dem, da de blev undersøgt igen to år senere.
»Det nye ved dette studie er, at den er populationsbaseret, og at vi følger børnene over tid. Forekomsten stemmer overens med det, man har set i mindre, kliniske studier,« siger Sivertsen.
Fordelen med undersøgelsens data er blandt andet, at forskerne kan sammenligne ASP-gruppen med andre børn.
Samtidig kan man sige, at 28 børn med ASP er en lille gruppe, på trods af at undersøgelsen er stor.
»Man skal være forsigtig med at generalisere. Det er altid problematisk med så lavfrekvente lidelser,« siger Sivertsen.
Autisme alene tredobler risikoen for søvnproblemer
Forskerne har kontrolleret for andre faktorer, som kan forklare søvnproblemerne hos denne gruppe.
Man ved for eksempel, at søvnproblemer er forbundet med psykiske problemer i befolkningen generelt.
Tidligere studier har vist, at autistiske børn, som også har andre psykiske problemer, oftere rammes af søvnproblemer.
Data fra undersøgelsen i Bergen viser, at følelsesmæssige problemer og adfærdsvanskeligheder kan forklare dele af sammenhængen mellem autisme og søvnbesvær.
»Vi har taget højde for både det og andre faktorer i vores analyser, men vi kan se, at autisme alene tredobler risikoen for at have søvnproblemer sammenlignet med jævnaldrende børn,« siger Børge Sivertsen.
Det er veldokumenteret, at kroniske søvnproblemer har en kraftig negativ virkning på både livskvaliteten og det mentale helbred.
»Det går også ud over familien. Det kan være en stor belastning at have et barn med autisme, som derudover også har søvnproblemer,« siger Sivertsen.
Han mener, at det er vigtigt, at disse børn og deres forældre får hjælp.
»Hvis børnene er blevet undersøgt for autisme i det almindelige sundhedsvæsen, bør man også kunne undersøge for søvnproblemer i psykiatrien. Forældrene bør fortælle, at det er et problem og bede om en undersøgelse,« siger han.
Der er nemlig nogle ting, man kan gøre, for at afhjælpe søvnproblemerne.
»Nyere studier har vist lovende resultater, når man bruger såkaldt adfærdsterapeutiske teknikker på børn med autisme.« siger Sivertsen.
»Men det er vigtigt med en grundig kortlægning af søvnproblemerne, autismesymptomerne og eventuelt andre psykiske problemer for at finde den bedste behandling for det enkelte barn,« siger han.
Visse studier har også vist, at medikamentel behandling med melatonin kan forbedre søvnen hos disse børn.
Spørgeskema og ikke kliniske vurderinger
En af svaghederne ved undersøgelsen er, at den er baseret på spørgeskemaer og ikke kliniske vurderinger af børnene.
»For at få diagnosen autisme skal der foreligge en kliniske vurdering – det er ikke nok med spørgeskemadata – men vi har en god validering af det spørgeskema, vi har brugt, og forekomsten stemmer overens med det, vi har set i tidligere studier, siger han.
Undersøgelsen har også den begrænsning, at forældrene kun er blevet spurgt, om børnene har søvnproblemer eller ej.
»Det betyder, at vi ikke kan sige noget om typen eller graden af alvorlighed ved søvnproblemerne hos børnene. Har de problemer med at falde i søvn, eller er deres problem, at de vågner i løbet af natten?«
Sivertsen fortæller, at forskerne til efteråret begynder at indsamle data til fjerde runde i undersøgelsen.
»Nu er børnene blevet unge mellem 16 og 18 år. Når vi har fået indsamlet de data, kan vi virkelig sige noget om, hvor kroniske problemerne er, og hvad det kan føre til over tid,« siger han.
At forskerne følger børnene over så lang tid, er helt unikt for studier af børn med autisme og søvnproblemer.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
