To millioner amerikaner bliver hvert år inficeret med antibiotikaresistente bakterier, og heraf overlever 23.000 ikke.
Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Center for Disease Control and Prevention (CDC), den amerikanske pendant til Statens Serum Institut, som for første gang kortlægger omfanget af antibiotikaresistente bakteriers udbredelse i USA.
Resistente bakterier kræver ofte behandling med specielt antibiotika – og i stigende omfang må lægerne ty til ældre ellers udfaset medicin – hvilket gør de muterede mikroorganismer til en af de største trusler mod vores helbred.
»Hvis vi ikke passer på, vil vi snart leve i en post-antibiotisk æra,« udtaler CDC’s direktør, Tom Frieden, til den amerikanske presse, ifølge nyhedsmediet Wired.
I rapportens forord kalder Tom Frieden deres vurdering af de resistente bakteriers udbredelse for et konservativt minimum-estimat og understreger, at de egentlige tal må antages at ligge langt højere.
Og det koster kassen, skriver CDC. I alt 55 milliarder dollars (307 mia. danske kroner), der hvert år går til grunde i yderligere sundhedsplejeomkostninger og tabt produktivitet.
Med sådan en melding fra de amerikanske myndigheder, er et nærliggende spørgsmål da, hvordan situationen med resistente bakterier ser ud herhjemme. Problemet er bare, at det ved vi ikke præcist, for en sådan undersøgelse er aldrig foretaget på dansk jord.
Udbredelse af resistente bakterier i Danmark kendes ikke præcist
Statens Serum Institut overvåger løbende truslen fra antibiotikaresistente bakterier i Danmark, og senest har de udgivet den 120 sider lange DANMAP-rapport (se faktaboks), der beskriver vores årlige antibiotikaforbrug og forekomsten af de værste resistente bakterier i mennesker og husdyr.
Men en generel undersøgelse af, hvor mange danskere, der hvert år inficeres med resistente bakterier – og hvor mange danskere der årligt dør af infektionerne – eksisterer ikke. De undersøgelser er aldrig lavet, siger Robert Lau Skov, områdechefen for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.
Den udeladelse er Danmark ikke alene om.
\ Fakta
En antibiotia-resistent bakterie er en bakterie, som er modstandsdygtig over for et eller flere antibiotika. Hvis en patient er inficeret med antibiotika-resistente bakterier, er der færre behandlingsmuligheder. I yderste konsekvens er der ikke nogen behandlingsmuligheder, og dermed kan bakterielle sygdomme som f.eks. lungebetændelse eller diarré blive livstruende. WHO anslår, at dødeligheden hos patienter inficeret med resistente bakterier stiger med 50 procent. ECDC anslår, at der hvert år dør 25.000 europæere som følge af infektion med antibiotika-resistente bakterier. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt antibiotika-resistens til en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed. I Danmark er forekomst af resistente infektioner stigende, men problemet er mindre end i mange andre lande.
»Der er lavet utroligt få af denne her slags undersøgelser i hele verden,« forklarer overlæge Robert Leo Skov. »Og det skyldes, at det er uhyre komplekst at finde ud af, i hvor mange tilfælde de resistente bakterier egentlig er årsagen til dødsfaldene.«
Resistente bakterier findes naturligt i kroppen
Problemet er, at vi alle sammen bærer rundt på bakterier i kroppen, særligt i maveregionen, og nogle gange også de resistente bakterier.
Her kan de godt være uden at volde skade – men kommer de ind i blodbanen eller f.eks. urinvejene, forårsager de infektioner, hvilket kan være særligt alvorligt for hospitalspatienter, der i forvejen er svækket af sygdom.
Af den grund bliver det efterfølgende vanskeligt at afgøre, hvor mange af de patienter, der er inficeret med resistente bakterier, rent faktisk dør af dem.
»Det vanskelige er, om bakterien forårsagede eller medvirkede til dødsfaldet? Eller var den bare i kroppen, da personen døde af sin underliggende sygdom?« forklarer Robert Leo Skov.
Et egentligt tal for, hvor mange danskere der dør årligt som følge af infektioner, findes heller ikke. Men et estimat lyder på omkring 1.000, siger Robert Leo Skov, og blandt dem gemmer tallet for resistente bakterieinfektioner sig.
USA kan ikke sammenlignes med Danmark
Det amerikanske CDC har derfor også måttet tage en række forbehold i deres udregninger, men de kunne være værre, siger Robert Leo Skov om rapporten, som han beskriver som et solidt stykke arbejde.
Men de amerikanske tilstande kan på ingen måde overføres til Danmark, understreger han.
Hvor USA årligt har 80.000 invasive tilfælde af den multiresistente stafylokokker-bakterie, MRSA, så har vi i Danmark kun omkring 20 blodforgiftninger med MRSA om året, hvilket i stor grad kan tilskrives en omfattende national indsats, der i mere end tre årtier har givet os en placering som et af de bedste lande til at forhindre spredningen af resistente bakterier.
»Det er altså også et helt andet scenarie amerikanerne står med. Men dermed ikke sagt, at det ville være uinteressant at lave en lignende undersøgelse i Danmark,« siger overlægen, der understreger, at vores eliteplacering i verden måske har blændet os en smule.
\ Fakta
Siden 1995 har DANMAP (Danish Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Program) overvåget og beskrevet det årlige forbrug af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr i Danmark. Danmark har været et forgangsland i at bremse spredningen af resistente bakterier, og vi har længe været blandt verdens elite. Alligevel stiger forekomsten af resistente bakterier herhjemme, og det har allerede ført til ændret praksis på hospitalerne.
»Så har der ikke været fundet anledning til at prioritere midler til at lave sådan en undersøgelse,« siger Robert Leo Skov.
Dog er der i Danmark også sket en stigning i antallet af MRSA-tilfælde, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet skriver i en pressemeddelelse i dag: 1.556 danskere smittet med MRSA i 2012. Det svarer til en stigning på 20 procent i forhold til året før og en fordobling siden 2009.
Antibiotikaresistens er en lurende katastrofe
Selvom vi i Danmark kan bryste os som et forgangsland, så har også resten af Europa og verden i de seneste år sat større og større fokus på den alvorlige trussel, som antibiotikaresistente bakterier udgør.
I 2009 udgav det fælleseuropæiske European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) en rapport med titlen ’The Bacterial Challenge: Time to React’, hvor de anslår at omkring 25.000 europæere årligt dør af infektioner med resistente bakterier.
Og truslen fra de resistente bakterier er overhængende mener CDC’s leder Tom Frieden, der netop har udtalt til den amerikanske presse, at vi risikerer at leve i en post-antibiotisk verden, hvis ikke vi griber ind nu.
Et tilsvarende ildevarslende budskab kom fra Storbritanniens regerings øverste medicinaldirektør, Dame Sally Davies, der i årets begyndelse advarede om, at vi om 20 år risikerer at dø af rutineinfektioner, fordi vi er løbet tør for effektive antibiotika til at behandle med.
Resistente bakterier påvirker hospitalsbehandlingen
Det skrækscenarie kan Robert Leo Skov nikke genkendende til, selvom den nuværende udbredelse af resistente bakterier i Danmark på ingen måde er af samme kaliber som i USA og andre europæiske lande.
Ifølge DANMAP-rapporten er forbruget af antibiotika på hospitalerne vokset med tre procent mellem 2011 og 2012 – på trods af, at det samlede antibiotikaforbrug i sundhedssektoren er faldet.
Og selvom rapporten viser, at forekomsten af resistente bakterier lå stabilt mellem 2011 og 2012, så er der stadig tale om en stigning på 100 procent over en tiårig periode.
»De her tal var ”nul” for ti år siden,« siger Robert Leo Skov. »Vi ligger stadig godt i forhold til omverdenen, men vi er rykket op i en klasse, hvor det er begyndt at begrænse os i vores valg af behandling, og det er så med til at drive resistensspiralen op.«
»Vi er på det sted nu, hvor det er meget vigtigt at få en totalt lydhørhed blandt vores kliniske kollegaer – både på hospitalerne og i almen praksis – for at vi kan få sænket antibiotikaforbruget, så vi bremser spredningen af resistente bakterier,« slutter overlægen.
