Forskere på Københavns Universitet har sat sig for at finde 'den nye Aloe vera' - altså en plante, der rummer endnu bedre lægemiddelegenskaber, end den allerede kommercielt kendte plante. »Traditionelt har man benyttet Aloe vera for en sårhelende, antibakteriel og antiinflammatorisk effekt. Helt tilbage til 1.500 år før vores tidsregning er der historiske kilder, som fortæller om brugen af Aloe vera-plantesaft og -gel til behandling af hudproblemer, brandsår og forstoppelse i oldtidens Egypten,« fortæller Nina Rønsted, der er lektor på Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet.
Men den store og vidt forgrenede Aloe-planteslægt er meget mere end Aloe vera, der i dag benyttes i talrige hudplejeserier og kosmetiske produkter.
Der findes omkring 500 Aloe-arter i Afrika, på den arabiske halvø og på Madagascar.
De mange planter indeholder flere typer af vidt forskellige virksomme stoffer, som forskere i et nyt projekt skal blive klogere på i et samspil mellem den nyeste DNA-teknologi og gammelkendt viden om brug af lægemiddelplanter blandt den oprindelige befolkning på det afrikanske kontinent.
Afrika afhængig af planter
Hele 130 vildtvoksende Aloe-arter i Afrika benyttes i den traditionelle medicin, og forskerne på Det Farmaceutiske Fakultet, KU, skal nu hjælpe de lokale med at finde ud af, hvilke arter der virker bedst mod konkrete lidelser:
\ Fakta
»Op mod 80 procent af Afrikas befolkning er dybt afhængige af naturen som leverandør af lægemidler, hvilket både har kulturelle og økonomiske årsager. De produkter, der findes på markedet, er dyre - ofte uoverkommeligt dyre for afrikanerne i de små landsbyer og i storbyernes slumkvarterer. Desuden er der langt mellem hospitaler og apoteker,« forklarer Nina Rønsted.
Forskerne vil undersøge omkring 200 Aloe-arter systematisk på tværs af stamtræer og geografiske forekomstområder i Afrika. Her bliver feltet indskrænket til omkring 50 arter, der illustrerer mangfoldigheden i planteslægten. De udvalgte planter skal derefter testes for kemiske indholdsstoffer og biologisk aktivitet.
»Den gel, der kan presses ud af Aloe-plantens blade, indeholder en lang række forbindelser, men forskerne skal først og fremmest undersøge indholdet af anthraquinoner, der har antibiotisk effekt, og polysaccharider, der har antiinflammatorisk og sårhelende effekt,« siger Nina Rønsted.
En ny og bedre nål
»
Det kan godt betale sig at gå på jagt efter nye, højpotente arter inden for samme plantegruppe. Stoffet kinin er et naturligt, hvidt krystallinsk alkaloid, som udvindes af kinabark, der vokser i Sydamerika. Stoffet blev tidligere brugt til behandling af malaria, og det britiske imperium havde store indtægter ved kininproduktion,« siger hun.
\ Fakta
VIDSTE DU
EU har netop bevilget en sum penge til et Aloe-forskningsprojekt, der ledes af Nina Rønsted og lektor Anna K. Jäger. Den ene er ekspert i plantesystematik, mens den anden har rejst blandt Afrikas medicinmænd og heksedoktorer for at blive klogere på naturens medicinskab.
På et tidspunkt fandt britiske forskere på feltarbejde i Amazonas frem til en anden art, der var mange gange mere virksom:
»Englænderne var godt tilfredse med den eksisterede produktion, så den nye idé blev solgt til Holland for en slik, selv om forskerne først rettede henvendelse til de britiske producenter. I løbet af få år havde hollænderne overtaget verdensmarkedet,« fortæller Nina Rønsted, der dog pointerer, at plantejagten kan føles som at lede efter en nål i en høstak:
»Man ved aldrig helt, hvad man finder i naturen - derfor er den systematiske tilgang i dette projekt et stort plus,« siger Nina Rønsted.
Bæredygtig produktion
Aloe-planterne skal forskerne selv indsamle i Afrika eller hente i Københavns Universitets botaniske have, der er i besiddelse af en helt enestående samling.
Det kan godt betale sig at gå på jagt efter nye, højpotente arter inden for samme plantegruppe.
Nina Rønsted
»Mange Aloe-planter er truede, og derfor er det en stor fordel at benytte levende samlinger, så vi undgår at høste de udryddelsestruede planter. Det er altid dilemmaet inden for vores forskningsfelt. Hvordan sikrer vi en bæredygtig forskning i naturens ressourcer og på sigt produktion af de gavnlige lægemiddelstoffer? Naturens kemiske strukturer er komplicerede, så vi kan desværre ikke bare gå i synteselaboratoriet og fremstille en tro kopi på en formiddag. Det handler om at finde en farbar vej til produktion - evt. ved hjælp af semisyntese, hvor man placerer genetisk materiale i mos eller gærceller og lader de virksomme stoffer 'gro' i store tanke,« forklarer Nina Rønsted.
Hun håber sammen med kollegerne i forskningsgruppen at kunne målrette den videre forskning samt brugen af plantemedicin blandt lokalbefolkninger i Afrika:
»De lokale medicinmænd benytter naturligvis de tilgængelige planter - men måske er der større aktivitet i en plante på den anden side af kontinentet? Måske kan man med fordel dyrke de mest aktive arter og lade de sjældne og truede vilde Aloe-arter stå?
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.
