Den lille hvide løgn, du stak din mor, dengang du hellere ville til fest end at lave lektier.
En utro ægtefælles bedrag af sin partner.
En kriminel, der nægter sig skyldig i en lovovertrædelse, vedkommende lige har begået.
Lige så vel, som at løgne kan komme i mange former, har de været en del af vores måde at omgås hinanden siden tidernes morgen. Men med tiden har vi forsøgt at finde metoder, der skal hjælpe os til at få sandheden frem i lyset, som tortur, sandhedsserum eller løgnedetektorer.
Se med i denne YouTube-video fra Videnskab.dk, og find ud af, om løgnedetektorer rent faktisk virker, og hvordan du kan snyde i en test med en løgnedetektor.
Løgnedetektoren kommer i mange former
Grundidéen bag en løgnedetektor er, at man ved at måle udsving i eksempelvis hjerteslag og svedrespons, der indikerer stress og nervøsitet, kan bedømme, om en person lyver eller ej. Udsvingene sammenlignes nemlig med, hvordan aktiviteten ser ud, når personen taler sandt.
Men det er vigtigt at understrege, at en løgnedetektor ikke er en maskine, der tegner en takket streg, og så bipper, når du lyver.
Det er helt essentielt, at målingerne kombineres med nogle særlige spørgsmål, der er struktureret på en ganske bestemt måde, og det er kvaliteten af disse spørgsmål, der bestemmer, hvor god løgnedetektortesten er.
Præcis hvilken maskine, der skal kombineres med spørgsmålene for at afsløre en løgn, er der flere bud på.
Der findes den klassiske polygraf fra 1921, der måler hjerterytme, åndedræt, blodtryk og svedrespons for at afsløre, om du føler dig presset. Og så er der nogle nyere instrumenter, der måler hjerneaktivitet, såsom EEG-scanneren og fMRI-scanneren, der helt specifikt måler blodtilstrømningen til hjernens forskellige dele, når de bliver aktiverede.
\ Læs mere
Kombineret med kunstig intelligens
Der er uenighed om, hvorvidt løgnedetektorer faktisk virker, eller om usikkerheden er for stor.
Det amerikanske psykologforbund American Psychological Association konkluderer, at der ikke findes evidens for, at polygrafen kan bruges som løgnedetektor, fordi de ikke har kunnet påvise et fast mønster af fysiologiske reaktioner, der er unikt for bedrag.
Samtidig vurderer en forsker, vi har snakket med, at polygrafen er mellem 70 og 80 procent nøjagtig, mens andre forskere mener, at nøjagtigheden kan komme helt op på 90 procent.
Men kombinerer man de førnævnte klassiske hjernescanningsmetoder med ny kunstig intelligens, åbner der sig helt nye muligheder for at styrke løgnedetektortestene. For eksempel kan kunstig intelligens i dag analysere data fra fMRI-hjernescanningerne for at gøre metoden hurtigere og mere præcis.
Et studie har også brugt kunstig intelligens til at analysere, hvor meget forsøgspersonerne blinkede i forsøget på at opsnuse deres løgne. Så det kunne tyde på, at kombinationen af løgnedetektorer og kunstig intelligens kan indhente lystløgnerne i fremtiden.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvis du skal tale dig ud af en træls situation og gerne vil blive klogere på, hvordan du kan snyde løgnedetektoren, så giv videoen øverst i artiklen et kig.
Se også med, hvis du vil vide, hvordan efterforskerne bygger spørgsmålene op i en løgnedetektortest, så de bedst muligt kan afsløre, om en person lyver.
De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:
- Kamila E. Sip, ph.d., VP, Decision Science
- Giorgio Ganis, lektor, University of Plymouth
- Daniel Langleben, professor emeritus, University of Pennsylvania
- Peter Rosenfeld, professor, Queensland University of Technology
- Giuseppe Sartori, professor, University of Padova
