70 minutters gåtur i gigantisk ovn

Foråret burde være på vej, men det er meget koldt denne martsmorgen, og det har det været siden starten af december. Vi oplever en af de koldeste vintre i lang tid. Temperaturen ligger under frysepunktet, og der er en snestorm på vej.

Jeg skynder mig indenfor, hvor jeg har aftalt at mødes med Ingvar Holmér. Han er professor og forskningsleder for laboratoriet for termisk miljø ved Lunds Tekniska Högskola og har arbejdet med termisk miljøforskning i 32 år.

I laboratoriet forskes der i menneskets reaktioner i ekstreme temperaturer samt menneskets samspil med tøj i sådanne miljøer. Laboratoriet bruges foruden til at undersøge, hvordan tøj klarer isolering og svedafdampning - forsøg der også laves ved hjælp af dukker.

Varmen inde på institutionen har nu nået de yderste fingerspidser, og jeg kan føle mine tæer igen. På vej hen til elevatoren, som skal tage os ned til selve laboratoriet, snakker vi sammen om det eksperiment, der skal i gang nu.

»I dag skal vi lave et forsøg i 40 graders varme,« forklarer Ingvar Holmér.

Det lyder godt, tænker jeg, da jeg nu, lige efter at have fået følelserne tilbage i fødderne, ikke har specielt stor lyst til at stå og fryse. Samtidig er vi fremme ved laboratoriets indgang, som lidt overraskende er en helt almindelig trædør.

Brandmandsudstyr udsat for 55º C

Bag trædøren ligger laboratoriet, der består af to klimakamre; et til forsøg i varme og et til forsøg i kulde. Maksimumtemperaturen i varmekammeret er 55º C, og i kuldekammeret kan temperaturen sænkes helt ned til -53º C. Det er også muligt at simulere vind. »Det mest ekstreme forsøg, jeg har været med til at lave, var dengang, vi skulle teste mennesker iført brandmandsudstyr i 55 graders varme,« fortæller Ingvar Holmér eftertænksom.

Det var et forsøg, som blev lavet i kølvandet af en dødsulykke for nogle år siden, hvor man troede, at brandmandens død muligvis havde noget at gøre med det brandmandstøj og udstyr, han havde på sig.

»Vi kom frem til, at i så ekstrem varme kan et menneske kun holde i 20-25 minutter. Det var en meget lille forskel på det forskellige brandmandstøj, der blev testet, så det var altså varmen og ikke udstyret, der forårsagede ulykken,« forklarer Ingvar Holmér.

»Der blev også lavet forsøg med afkølingsveste, og det viste sig, at de rent faktisk har en afkølende effekt i nogle minutter. De bliver faktisk brugt en del steder i dag,« fortsætter Ingvar Holmér.

I laboratoriet med iltmaske og sensorer

Når vi kommer ind i laboratoriet, står ph.d. Chuansi Gao og den kinesiske ph.d.-studerende Faming Wang og gør forsøgspersonen klar. Inden han iføres tøjet, der skal testes i dag, skal han forsynes med sensorer, som skal måle hans hjertefrekvens, og så skal han også vejes.

Når han er kommet ind i forsøgsrummet, får han en iltmaske på, der skal måle hans ind- og udånding. Med den information bliver det muligt at regne ud, hvor meget ilt kroppen optager, og dermed hvor tungt et arbejde kroppen laver.

Imens forsøgspersonen gøres klar, kommer det sidste medlem i forskningsholdet, ph.d. Kalev Kuklane, ind i laboratoriet. Vi er nu fuldt bemandede, og forsøget kan sættes i gang.

Tester med dukker

»Vi vil finde ud af, hvor meget varme kroppen producerer. Den varme har kroppen brug for at blive af med, og det gør den gennem sved. Kroppen er nødt til at afbalancere både varmen inde fra kroppen og varmen fra omgivelserne,« siger Kalev Kuklane på klingende svensk med sin egen estiske betoning.

I standardiseringsarbejdet er en vigtig faktor den gående dukke Thore, som bliver brugt for at måle forskelligt tøjs isolation eller modstandskraft over for vanddamp. Ud over det bliver der også lavet en hel del forskning omkring bilers indemiljøer, altså hvordan indeklimaet i en bil påvirkes af eksempelvis solstråler. Til det bliver den siddende dukke Lars brugt.

»Thore er specielt vigtig, når det gælder arbejde i kulde, og der er ikke udviklet så mange metoder omkring klæders mulighed for at blive af med vanddamp, men der arbejdes på det,« siger Kalev Kuklane.

Travetur i 40 grader

Nu har forsøgspersonen fået tøjet, som skal testes, på, og han træder ind i varmekammeret. I dag er det tøj med høj sigtbarhed, som skal testes. Det er tøj, som f.eks. vejarbejdere har på sig for at kunne ses i trafikken. Udover de 40º C, er luftfugtigheden i kammeret 27 procent.

Forsøgspersonen træder nu op på den gåmaskine, som han skal gå på i 70 minutter inde i det ca. 2½ meter høje og ca. 7½ m2 store forsøgskammer. Samtidig holdes der nøje øje med hans reaktioner, og ikke mindst hvordan han klarer at varmebalancere.

Forsøget sættes i gang, computeren startes, og jeg får nu mulighed for at lave et interview med Kalev Kuklane inde i selve forsøgsrummet.

Men først bliver jeg nødt til at manøvrere både mig selv og mit kamera ind gennem den tunge metaldør, som skiller forsøgsrummet fra den resterende del af laboratoriet. Indenfor er der også et tætsiddende og tykt plastikforhæng, som i dette forsøgsrum har den effekt, at det skal holde varmen inde og kulden ude, når forskerne indimellem åbner døren.

Efter at have lykkedes med manøvren og fået døren lukket inden alt for meget varme forsvinder, begynder jeg at registrere varmen, som er inde i rummet. Den fornemmelse, jeg får, er, som når man træder ud af et fly i et af de varme og fugtige lande tæt på ækvator. Den truende snestorm, som venter på mig udenfor, virker lige nu meget fjern.

Følg med ind i det støjende laboratorium og hør Kalev Kuklane forklare, hvad det er, de egentlig laver:

Forskningsresultater lægges ud på nettet

»Vi laver modelleringer af de data, vi samler ind, og ud fra det kan vi lave retningslinjer, som vi lægger ud på vores hjemmeside. Der kan folk så gå ind for og regne sig frem til, hvordan de bedst kan klæde sig, eller hvor meget de anbefales at drikke, alt efter hvad det er for en miljø, de skal færdes i,« forklarer Kalev Kuklane.

Forsøget med mennesker i brandudstyr i 55 graders varme ledte til råd og retningslinjer for brandledere.

Ingvar Holmér

Der er stor interesse for forskningsresultaterne. De bruges f.eks. til undervisning, og forskerne afholder tre forskellige kurser hvert år, et om efteråret og to om foråret. Mange firmaer er også interesserede og vil gerne bruge forskningsresultaterne.

»Vi er det eneste laboratorium, der arbejder i ekstreme miljøer i Sverige, men denne slags laboratorier har man i mange andre lande. Vi holder konferencer hvert år, hvor vi deler vores forskningsresultater, og sidste år var vi i Boston,« forklarer Ingvar Holmér.

Samarbejde med det offentlige og det private

En hel del af det arbejde, der laves i laboratoriet, bliver lavet i samarbejde med firmaer, som laver tøj. Et eksempel er det forsøg, der er i gang nu.

»Men vi har også samarbejdet med hæren og forskellige hjælpeorganisationer som f.eks. SIDA,« fortæller Ingvar Holmér.

Og hvordan er det så med os mennesker? Er det muligt at svare på spørgsmålet, om vi klarer os bedst i varme eller i kulde?

»Vi klarer os almindeligvis bedst i kulde. Det er lettere at beskytte sig imod et koldt klima end et varmt klima,« afslutter Ingvar Holmér smilende.

Snart er forsøgspersonen færdig med sin 70 minutter lange gåtur og får lov til at komme ud, hvorefter han blandt andet skal vejes igen. Jeg siger pænt farvel og sætter kurs ud i snestormen igen, og med det rette tøj, burde jeg udmærket kunne klare kulden, der kun ligger et par grader under frysepunktet.