Kokosnødder har været en elsket spise i troperne i mange tusinde år. Man har drukket kokosvand og kokosmælk udvundet fra nøddernes indre samt spist kokosnøddernes 'kød'.
Kokosolie (jeg benytter det populære udtryk, selv om der teknisk set ikke er tale om olie, men fedt) er elsket af kendisser og bloggere, palæo-entusiaster og leverandørerne af de såkaldte 'superfoods'.
Påstande om kokosoliens mange positive, formodede medicinske egenskaber, florerer på internettet. Men kan de tåle at blive sat under en videnskabelig lup?
\ Læs mere
1. Kokosolie fremmer vægttab
Ikke ét eneste studie har fundet, at kokosolie fremmer vægttab. Påstanden, som man kan læse på hundredevis af internetsider, lyder, at kokosolie har helt specielle egenskaber, der gør det af med kropsfedtet.
Teorien er baseret på fejlantagelsen, at kokosolie svarer til et semi-syntetisk laboratorieprodukt kaldet MCT-olie.
I modsætning til almindelige spiseolier er MCT-olie vandopløselig og oprindelig fremstillet som sondeernæring for personer, der var fejlernærede som følge af mangel på normale enzymer, der nedbryder fedt.
I modsætning til de fleste fedtstoffer, som optages i blodstrømmen, bliver MCT-olie absorberet direkte i leveren. Det betyder, at den hurtigere kan bruges som brændstof end andre fedtstoffer.
Evidens indikerer, at MCT-olie kan fremme vægttab, selv om olien og den påkrævede dosis (i hvert fald i begyndelsen) kan være skyld i bivirkninger som kvalme, mavekramper og diarré. Men internetsiderne, der hævder, at MCT-oliens egenskaber også gælder for kokosolie, tager fejl.
De to produkter svarer ikke til hinanden, og man kan ikke bare benytte fund for det ene produkt om det andet produkt.
MCT-olie består af to fedtsyrer - kaprylsyre og caprinsyre. Kokosolie indeholder små mængder af de to fedtsyrer, men den fremherskende fedtsyre er laurinsyre, der ikke bliver fordøjet i leveren, men fordøjet og forbrændt i kroppen ligesom fedtsyrerne i andre spiseolier.
Hvis man kan skære ned på det overordnede madindtag ved at tykke på et stykke kokos (kokoskød er en hæderlig fiberkilde) kan det være gavnligt.
Men et studie, der granskede forskellige slags fedt (blandt andet kokosolie), fandt ingen gavnlig effekt på sult, mæthed, tilfredsstillelse eller tanker omkring mad.
2. Mindsker risiko for hjertesygdom
Flere grundige studier viser, at der ved indtag af kokosoile overordnet er en større risiko for at øge LDL-kolesteorolet (som øger risikoen for hjertesygdomme) end ved majsolie, saflorolie eller en blanding af sojaolie og sesamolie.
En stor evidensmængde fra studier af personer med traditionel levevis, hvor kokos (kødet fra kokosnødderne eller den cremede væske udvundet fra kødet) er den største fedtkilde, viser en lav forekomst af hjertesygdomme.
Det er blandt andet studier fra 1960'erne af magre, aktive øboere i Stillehavet, hvor kosten hovedsagligt bestod af fisk, blæksprutte, taro, brødfrugt, bananer og kokosnødder.
Det samme er tilfældet for de meget magre indbyggere på Kitav-øen i Papua Ny Guinea, der spiser en traditionel kost bestående af yams, kassava (også kaldet yuca), søde kartofler, taro, bananer og andre tropiske frugter, fisk og kokosnødder.
Det er en kost, der ikke alene har et lavt fedtindhold, men som også indeholder meget lidt alkohol, salt, sukker, mejeriprodukter og forarbejdet mad.
I modsætning til disse eksempler på en begrænset kost, har kokos ikke kunnet beskytte mod store kostændringer og forandringer i aktivitetsniveauet.
I eksempelvis Samoa har indtaget af kokos ikke ændret sig, men det daglige kalorieindtag var 3.800 kilojoules (900 kalorier) større i 2007, end det var i 1960'erne.
Øboerne i Stillehavet ligger nu i toppen på verdensranglisterne over fedme, der er en høj forekomst af hjertesygdomme, og type 2 diabetes er tre gange så hyppigt forekommende som i Australien - på trods af at de indtager kokos.
Både en nylig gennemgang af 21 forskningsartikler og et review viser, at vi ikke kan sætte vores lid til, at kokosolie kan reducere blodkolesterol eller beskytte mod hjertesygdomme.
\ Læs mere
3. Dræber bakterier og vira
Visse internetsider hævder, at kokosolie kan dræbe vira, svamp og bakterier grundet oliens indhold af monolaurin; en kemisk forbindelse udvundet af laurinsyre.
Studier af mus viser, at monolaurin til dels leverer beskyttelse mod bakterien Staphylococcus aureus (gule stafylokokker, én af de mest almindelige årsager til, at der går betændelse i sår), men forskerne fandt ingen effekt ved brug af hverken raffineret eller jomfru-kokosolie.
Det er muligt, at monolaurin kan være gavnlig i forbindelse med visse infektionstyper, men det betyder ikke, at man kan ekstrapolere fra monolaurin til kokosolie, for der findes ikke evidens på, at kroppen kan producere monolaurin fra kokosolie.
Der findes en slags forarbejdet monolaurin (glycerol monolaurate) i kokosolie, som blandt andet på grund af dens emulgerende og fugtgivende egenskaber bruges i fremstillingen af kosmetik, vaskemidler og sæbe.
Det er de samme egenskaber, som muligvis gør, at kokosolien kan bruges til at tilføre huden fugt og som makeup-fjerner.
4. Kokosolie reparerer håret
Adskillige studier publiceret i Journal of Cosmetic Science hævder, at kokosolie er bedre til at trænge ind i hårstrået end mineralolie.
Det er muligt, at kokosolien kan gavne, og da det er usandsynligt, at det kan have en skadelig effekt på helbredet at massere kokosolie ind i håret, er der ingen grund til at holde sig tilbage.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
5. Bleger tænderne
Her er der igen tale om en forhastet følgeslutning om, at kokosolie kan dræbe skadelige bakterier.
'Oil pulling' er gammel ayurvedisk metode, hvor man skyller munden i 10 til 30 minutter med kokosolie for at trække ('pull') bakterier ud af munden.
Kvalme eller hovedpine anses som tegn på, at man bliver afgiftet.
Der findes ikke videnskabelig evidens, der bakker denne praksis op, og den bør ikke erstatte god mundhygiejne eller tandpleje.
Rosemary Stanton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
