2017 er veloverstået, og det var et begivenhedsrigt og tumultarisk år for videnskaben.
Opdagelsen af lys og tyngdebølger fra en kollision af to neutronstjerner var en af mange store nyheder fra videnskaben, mens en intens debat om den vaklende tillid til forskere også var et omdrejningspunkt.
Men hvad kan vi så vente os af forskningsåret 2018?
\ Hør vores podcast om emnet
Anbefalingerne kan også høres i podcast-format, hvis du klikker her.
Har du en iPhone eller iPad, kan du finde alle vores podcast i iTunes og afspille dem i Apples podcast app.
Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app. Du kan se hele vores playlist på SoundCloud.
Vi kigger dybt i krystalkuglen sammen med to forskere David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, og Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet samt Videnskab.dk's journalister Lise Brix og Charlotte Price-Persson.
1. Kilogrammet skal revurderes
På det internationale kontor for standarder, der ligger lidt uden for Paris, står et metallod, der har en væsentlig betydning for rigtig mange mennesker i verden.
Det drejer sig om et stykke metal, der vejer et kilo, og som er den standardiserede genstand for, hvor meget et kilogram er.
Problemet er, at det stillestående metallod faktisk lever et relativt dynamisk liv.
Det kan således tabe atomer eller optage molekyler fra luften, og på den måde kan kilogrammet tabe sig lidt eller tage på.
»Det er som sådan ikke et problem for de fleste mennesker, men det bliver det, når man går op i stor skala og for eksempel skal finde en præcis vægt på en stjerne eller en planet, hvor de små unøjagtigheder pludseligt bliver betydelige,« fortæller Lise Brix i Videnskab.dk’s podcast.
\ Læs mere
Derfor vil man nu have, at kiloet og tre andre af de syv grundenheder, der findes i SI-systemet, skal revurderes.
(SI-systemet er et internationalt enhedssystem etableret af Meterkonventionens medlemslande i 1960 med det formål at skabe et praktisk enhedssystem, der kunne bruges ved alle typer målinger, f.eks. mekaniske, elektriske og kemiske.)
Revurderingen kommer til at ske i en generel konference, der foregår i Frankrig i november 2018.
2. Udgravnings-fest i Ribe
I mange år har vikingebyen Ribe været et arkæologisk hotspot, og det fortsætter i 2018, fortæller Charlotte Price Persson, der skriver om arkæologi for Videnskab.dk.
»Vi har gravet der on and off siden 1970’erne, men takket været en stor økonomisk indsprøjtning fra blandt andet Carlsberg Fondet er der er en rigtig stor udgravning i gang netop nu,« fortæller hun.
Jo længere ned arkæologerne når i jordlagene, desto længere tilbage når de i tiden, og i øjeblikket er de nået til 800-tallet, der allerede har budt på nogle vilde fund, som vi har skrevet om på Videnskab.dk.
»Jeg glæder mig, til de skal komme ned til de tidligste lag - tilbage til omkring starten af 700-tallet. Man mener nemlig, at Ribe allerede er opstået som by der. Så det bliver spændende at se, hvornår det hele startede, hvordan det startede, hvad det var for nogle mennesker, der fandtes på det tidspunkt, og hvor de kom fra,« fortæller Charlotte Price Persson.
3. Klarhed om guld og andre grundstoffer
Fra Ribe mod det uendelige univers, hvor Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet, mener, at vi i 2018 kan få nye svar på, hvor de tungeste grundstoffer som uran og guld er dannet.
Forventningen hænger sammen med de tyngdebølgemålinger, man lavede i forbindelse med de to kolliderende neutronstjerner sidste år.
\ Læs mere
Stjerne-eksplosionen skabte nemlig en byge af grundstoffer som guld, platin og uran. Det betyder, at man sandsynligvis kan blive meget klogere på, hvor grundstofferne egentlig dannes henne.
»Det skal selvfølgelig undersøges nærmere, så det ligger ikke helt fast endnu, men det forventer jeg, at man får styr på her i 2018,« fortæller astrofysikeren til Videnskab.dk.
4. Rumteleskop bringer NASA til Aarhus
Vi bliver hængende i rummet for en stund.
Det skal nemlig handle om NASA’s rumteleskop TESS, som både Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er involveret i, fortæller journalist Lise Brix.
TESS skal ud og lede efter exoplaneter, de planeter, der kredser om andre stjerner end vores sol, og bliver planmæssigt sendt op i marts i år.
Arbejdet bliver ledet fra Aarhus Universitet, der derfor også skal huse en NASA-konference, hvor man markerer starten på missionen.
Man regner med, at de første resultater fra rumteleskopet begynder at tikke ind i løbet af sommeren.
5. Humanistisk storsatsning
Vi lander på Jorden igen - ja faktisk helt inde i privaten.
Københavns Universitet åbner nemlig et nyt humanistisk grundforskningscenter, som David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, mener, at man bør holde et vågent øje med.
Projektet har de kaldt Center for Privacy Studies, og formålet er at give en humanistisk vinkel på, hvad privathed er for en størrelse.
»Vi har i en lang årrække - flere årtier, måske endda århundreder - snakket om det offentlige menneske, om offentligheden, om det at være til stede i samfundsdebatten, at være en demokratisk medborger,« fortæller David Budtz Pedersen til Videnskab.dk.
»På den anden side af vores liv som offentlige mennesker, der har vi også et liv som private mennesker, og hele spørgsmålet om privatlivet, mener jeg, har været underbelyst og trænger til en bedre beskrivelse og forklaring,« tilføjer han.
\ Læs mere
6. Vi lader op til at se tilbage i tiden
Og fra stuen tilbage til rummet igen. Vi kan nemlig ikke løbe fra, at sidste års tyngdebølger og stjerneeksplosion, der er blevet beskrevet som værende et af århundredets største videnskabelige begivenheder, kommer til at følge os i 2018.
\ Læs mere
Lige nu er verdens tyngdebølge-detektorere ved at blive opgraderet, fortæller Charlotte Price Persson.
Detektorerne, der står i både USA og Europa, forventes at blive tændt igen til september, og det vil blive med fornyet kraft.
Man forventer nemlig, at de vil være dobbelt så sensitive, hvilket betyder, at man vil kunne se dobbelt så langt tilbage i tiden.
»Det betyder, at forskerne har en forventning om, at man ville kunne se ti gange så mange hændelser med de her meget voldsomme fænomener, der udløser tyngdebølger ude i rummet,« fortæller Charlotte Price Persson.
»Der er altså en sandsynlighed for, at vi kommer til at opdage nogle ret vilde ting,« tilføjer hun.
7. Klarhed om mystiske radioglimt
»Et af de største åbne mysterier i astrofysikken.«
Sådan forklarede en hollandsk astronom i en nylig artikel til Videnskab.dk de mystiske radioglimt fra rummet, som har vakt opsigt i det sidste årti.
\ Læs mere
Man ved stadig ikke, hvor glimtende kommer fra, eller hvad der skaber dem, men det bliver vi sandsynligvis klogere på i 2018, fortæller Lise Brix.
Der er nemlig lige blevet bygget to avancerede radioteleskoper i henholdsvis Canada og Kina, der bør kunne fortælle os noget nyt og mere præcist om de mystiske radioglimt.
»Radioteleskoperne skal selvfølgelig lige i gang, men mon ikke at vi sidst på året begynder at få lidt mere nys om, hvad det er, der skaber de her radioglimt,« siger Lise Brix.
8. To betydelige klima-rapporter
Klimaet kommer vi naturligvis heller ikke uden om i 2018.
Helt konkret kommer der to spændende rapporter om klimaet, som man bør notere sig, mener Charlotte Price Persson.
Dels skal de forskellige lande, der har skrevet under på Paris-aftalen, nemlig redegøre for, hvordan det går med at leve op til deres forpligtelser.
\ Læs mere
Og så kommer der en delrapport fra FN’s klimapanel IPPC, der vil undersøge nogle af konsekvenserne ved en halvanden grads stigning af temperaturen, fortæller Charlotte Price Persson, der især mener at FN-rapporten er værd at diskutere.
»Man kunne forestille sig, at der kom noget debat om, hvor meningsfuldt det egentlig er at lave sådan en rapport (delrapporten fra FN, red.). Måske er det rent teknisk muligt at holde sig til halvanden grads stigning, men rent politisk virker det ikke realistisk,« forklarer hun.
9. Mistilliden til forskning fortsætter
2017 var også året, hvor fundamentet begyndte at vakle en smule under forskere og videnskaben.
Med buzzord som 'fake news' rullede debatten om sandhedsbegrebet, og herunder en opblusende mistillid til videnskaben.
Ifølge David Budtz Pedersen er det efter alt at dømme en debat, som vi vil tage med os ind i 2018.
»Der er ingen tvivl om, at vi kun lige har taget hul på debatten om tillid og mistillid til vidensautoriteter og eksperter, herunder forskere. 2018 vil også være et år, hvor vi diskuterer, om ikke faldende tillid til forskere, så spørgsmålet om, hvordan vi skal bevare den relativt høje tillid, som forskningsverdenen har nydt i samfundet,« fortæller David Budtz Pedersen.
10. Bedre til at skille junk-evidens fra god forskning
De to forskere, David Budtz Pedersen og Anja C. Andersen, forventer også, at en reaktion på 'fake-news'-debatten i forhold til forskningen bliver et logisk tema i det nye år.
»Det er meget svært for folk at selektere i, hvad der er god valideret videnskabelig viden, og hvad der er junk-evidens og alternative forklaringer,« vurderer David Budtz Pedersen og tilføjer:
»Det gør, at forskere i 2018 skal stå meget tidligt op om morgenen for ikke at kræve tillid, men at gøre sig fortjent til den.«
Anja C. Andersen er enig i, at man i 2018 bliver nødt til at se på, hvordan man kan blive bedre til at snakke om og måske endda sætte mærkat på, hvad er er god eller dårlig forskning.
Hun fortæller, at hun sagtens kunne forestille sig en slags smiley-ordning til forskning, der fortæller, hvor meget troværdighed en journalist og befolkningen kan tillægge ét forskningsresultat fremfor et andet.
»Der er jo noget (forskning, red.), der er meget in-progress, og så er det noget, der er ret veletableret, hvor man må sige, at det nok er sådan, for det er der rigtig mange ting, der peger på,« forklarer hun.
Videnskab.dk præsenterer sit troværdigsbarometer
Netop debatten omkring evidens og junk-evidens - stærk og svag forskning - vil Videnskab.dk imødekomme i 2018.
Videnskab.dk præsenterer nemlig et troværdighedsbarometer i løbet af det nye år.
»Vi ser også behovet, som Anja C. Andersen og David Budtz Pedersen, snakker om. Derfor arbejder vi med at lave et barometer, hvor læserne kan få lidt mere klarhed over, hvad det er for noget forskning, som vi omtaler i vores artikler,« fortæller Charlotte Price Persson
I første omgang kommer barometeret til at blive brugt på Videnskab.dk's historier om sundhedsforskning - så holde øje med det.
