KORT NYT FRA UDLANDET:
En gigantisk vulkan er blevet opdaget under Stillehavet – omkring 1.600 kilometer øst for Japan, skriver National Geographic.
Vulkanen, som har fået navnet Tamu Massif, er ifølge National Geographic den største på Jorden og en af de største i solsystemet.
Tidligere har forskerne ment, at Tamu Massif var en samling af mindre strukturer, men med de nye undersøgelser må forskerne nytænke deres viden om geologien i havet.
»Denne her opdagelse går imod, hvad vi tidligere troede, for vi har fundet ud af, at det er én stor vulkan,« siger professor i geologi William Sager til National Geographic.
Ifølge National Geograhic består Tamu Massif af en afrundet kuppel, som måler omkring 450 gange 650 kilometer.
Toppen af vulkanen ligger gemt omkring 2 kilometer nede under havoverfladen, og den strækker sig ned til omkring 6,4 kilometers dybde.
De nye undersøgelser er netop blevet publiceret i Nature Geoscience.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
lb





























