Igennem de seneste 15 år har grænserne for hvilke områder af borgernes liv, staten kan blande sig i, flyttet sig markant.
Udviklingen varsler et brud med en frihedstradition, som går helt tilbage til Grundtvig. Og det kan få konsekvenser i form af en umyndiggjort befolkning, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Konklusionen kommer fra en ny ph.d.-afhandling skrevet af Esben Lunde Larsen (MF, V), der i dag forsvarer afhandlingen på Det Teologiske Fakultet under Københavns Universitet.
I sin afhandling har Esben Lunde Larsen undersøgt Grundtvigs frihedtænkning og den betydning, denne har haft for konstruktionen af det danske demokrati. Han har analyseret en lang række politiske taler, artikler og debatindlæg for at finde ud af, hvordan Grundtvigs frihedstanker anvendes af danske politikere i dag.
»Grundtvig bruger selv udtrykket 'åndsfrihed' som samlebetegnelse for trosfrihed, ytringsfrihed og samvittighedsfrihed. Åndsfrihed er ifølge ham friheden til at leve i overensstemmelse med det livssyn og de overbevisninger, man har. Det er denne frihed, der krænkes, når vi ikke må udtrykke vores tro igennem vores påklædning eller uddanne vores børn i overensstemmelse med vores religion,« udtaler Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Stadigt flere krav om dokumentation og kvalitetskontrol forringer offentligt ansattes muligheder for at tilrettelægge deres eget arbejde. Rygelovgivning, alkoholkampagner og sundhedspolitik er ifølge Esben Lunde Larsen eksempler på, hvordan selv den enkeltes krop bliver genstand for statslig indblanding.
Derfor advarer Esben Lunde Larsen mod udviklingen:
»Med pres på åndsfriheden kan vi ende med en umyndiggørelse af den enkelte dansker, hvor viljen til at tage ansvar og pligtfølelsen over for samfundet forsvinder, og hvor grænsen mellem stat, individ og samfund udviskes. I værste konsekvens vil samfundet degenerere inde fra, hvis ikke den tilstrækkelige åndsfrihed er til stede.«
Læs også på Videnskab.dk
