Nu er freden snart forbi for kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Den får nemlig besøg af den europæiske rumsonde Rosetta, som har været undervejs i 10 år.
Rosetta skal gå i kredsløb om den fire kilometer store komet, og rumsonden medbringer et lille landingsmodul kaldet Philae. Det skal sendes ned til kometens overflade, hvor det vil lande og holde sig fast ved hjælp af harpuner.
Instrumenterne på Rosetta og Philae vil indsamle bunker af data, der løbende sendes tilbage til Jorden. Forskerne vil blive meget klogere på, hvad 67P/Churyumov-Gerasimenko består af, og hvordan den dybfrosne komet reagerer, når den nærmer sig Solen og bliver varmet op.
Ikke mindst er det spændende, om kometen bærer på nogle af de organiske molekyler, der er nødvendige for livets opståen.
(Læs også den senere artikel: Rosetta er vågnet)
Godmorgen, Rosetta!
Siden 8. juni 2011 har Rosetta været i dvaletilstand. Rumsondens 65 kvadratmeter store solpaneler har nemlig ikke produceret strøm nok til at holde liv i al elektronikken.
Men nu vækkes rumsonden igen, og her - som under hele missionen - er det helt afgørende, at et stykke dansk elektronik fungerer som planlagt.
Den strømforsyning, der sørger for at omdanne strømmen fra solpanelerne til noget, som de forskellige dele af rumsonden kan bruge, er nemlig udviklet og fremstillet af firmaet Terma, der har hovedkvarter i Lystrup ved Aarhus.
Mandag bliver specielt spændende for senioringeniør Hans Jensen, der har arbejdet for Terma i 28 år, og som var med til at udvikle Rosettas avancerede strømforsyning fra 1997 til 2001.
»Rosetta har været i dvaletilstand i 2,5 år. I den periode har sonden været langt væk fra Solen, og det har været nødvendigt at lukke ned for det meste grej ombord for at spare på strømmen,« fortæller Hans Jensen.
»Nu er vi kommet frem til dens opvågningstidspunkt, hvor en avanceret timer er programmeret til at bringe satellitten ud af dvalen mandag kl. 11 dansk tid.«
Rosetta phone home
\ Fakta
En komet er en beskidt isklump, der bevæger sig i en aflang bane omkring Solen. Når kometen kommer ind i det indre solsystem, varmes den op af Solen, så isen begynder at fordampe. I den forbindelse frigiver kometen støv og gasser, der var spærret inde i isen. Støvet reflekterer sollyset, så kometen kan ses fra Jorden.
Rumsonden har ikke været helt død, for de sølle 400 watt, som solpanelerne har leveret 800 millioner kilometer fra Solen, er blevet brugt til at opvarme drivgas-tanke, batterier og ikke mindst de følsomme instrumenter ombord.
Mange af dem tåler nemlig ikke frost, og uden opvarmning ville rumsondens temperatur være faldet til minus 130 grader celsius.
Nu haler Rosetta ind på kometen, mens de begge kommer tættere på Solen. Afstanden til Solen er nu 673 millioner kilometer, og solpanelerne kan forhåbentlig levere strøm nok til at tænde for mere udstyr.
»Først skal stjernekameraerne varmes op, så de bliver klar til brug. Sonden bruger stjernekameraerne til at regne ud, hvordan den vender i verdensrummet, så den kan sørge for at rette sin antenne perfekt mod Jorden. Så tændes der for radiosenderen, og Rosetta ringer hjem,« siger Hans Jensen.
»Der går lang tid, før vi hører noget fra rumsonden. Det tager cirka seks timer at varme stjernekameraerne op, og radiosignalet er 45 minutter om at nå Jorden. Vi regner med at høre fra Rosetta mellem klokken 18.30 og 19.30 mandag aften.«
Mandag aften krydser forskerne fingre
Mandag aften håber forskere og teknikere altså at få signaler fra Rosetta for første gang i 957 dage. De krydser fingre for, at satellitten har klaret den lange rejse uden problemer.
»Der er en vis risiko for, at noget kan gå i stykker ombord, og satellitten kan jo blive ramt af et eller andet. Men sandsynligheden for uheld er heldigvis lav," siger Hans Jensen.
»Det bliver da spændende at høre, om Rosetta kommer til live igen. Der er gået 10 år med at komme i den rette position i forhold til kometen, så satellitten skulle jo gerne virke, nu hvor den nærmer sig målet.«
Rosetta skal fare igennem rummet i nogle måneder endnu, før den når helt frem til 67P/Churyumov-Gerasimenko. Først til august vil rumsonden gå i omløb i en afstand af 25 kilometer fra kometen, og til november sendes landingsfartøjet Philae ned til overfladen.
Philae skal sende data hjem via Rosetta, og hos den europæiske rumfartsorganisation ESA satser forskerne på, at landingsmodulet overlever de barske vilkår på kometens overflade i mindst en uge. Rosetta skal fortsætte med at kredse om 67P/Churyumov-Gerasimenko frem til december 2015, hvor missionen officielt slutter - med mindre den bliver forlænget inden da.
På sin lange tur har Rosetta fået strøm fra solpaneler, der strækker sig 14 meter ud fra hver side af satellitten. (Illustration: ESA/J. Huart)
Rosetta har fået gode billeder af Lutetia, der er en 130 km. lang asteroide fra kun 3.162 km. afstand.
Det 100 kg tunge landingsmodul Philae skal lande blidt på overfladen af kometen. Ved landingen affyres harpuner, som holder landeren på plads. (Illustration: ESA/ATG medialab)
Strømforsyningen fra Terma er omtrent på størrelse med en skotøjsæske. Den rummer blandt andet en timer, der sørger for at aktivere Rosetta på det rigtige tidspunkt. (Foto: Terma)
