Tre vilde idéer, som måske kan redde klimaet

Mindsk dit forbrug, indfør kødfrie dage, og tag cyklen i stedet for bilen.

Der er mange tiltag, vi kan gøre i hverdagen, som hjælper klimaet.

Men verdens klimaudfordringer er massive, og det kræver en kæmpe indsats, hvis vi skal komme dem til livs.

Derfor skal der nok tænkes i lidt større perspektiver end i, hvad du og jeg selv kan stille op med klimakrisen.

Det er, præcis hvad vi gør, når vi dykker ned i tre ret vilde idéer fra videnskaben, som måske kan redde klimaet, i dagens afsnit af Klimax - en konstruktiv klima-serie på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

1. Svovldioxid kan sænke temperaturen...

Når solenergi rammer Jorden, holder CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren på varmen, hvilket gør, at Jorden bliver varmere.

Så kort kan global opvarmning beskrives.

Men hvad kunne vi så gøre for at sørge for, at mindre sollys ramte jorden?

Forskerne har en ret vild idé.

Vi kunne for eksempel flyve op i stratosfæren mellem 15-50 km over Jordens overflade og sprede en hel masse svovldioxid.

Svovldioxid reagerer nemlig med vand og laver en tåge af svovlsyre, som reflekterer Solens stråler.

Selvom det lyder skørt, har forskerne bag denne idé i virkeligheden bare ladet sig inspirere af vulkaner.

Forskerne har nemlig opdaget, at temperaturen falder, når en vulkan i udbrud udsender svovldioxid.

... men de mulige bivirkninger er for mange

Idéen med svovldioxid er aldrig blevet ført ud i virkeligheden - men forskerne har simuleret, hvad der ville ske, hvis man kastede sig ud i et sådant projekt.

I beregningen forestiller de sig, at vi spreder fem millioner ton svovldioxid hvert år.

Hvis vi gjorde det, ville vi, ifølge forskerne, kunne spole klimaforandringerne 40 år tilbage til niveauet omkring år 1980.

Det lyder jo fantastisk, så hvorfor gør vi ikke bare det?

Desværre er der en masse mulige bivirkninger ved at sprede svovldioxid i stratosfæren.

Vi risikerer eksempelvis at forstyrre fordelingen af regn på Jorden, hvilket i værste fald kan føre til hungersnød.

Desuden ville vi øge risikoen for syreregn.

Og så ville klimaforandringerne vende tilbage for fuld styrke, ligeså snart vi stoppede med at udlede svovldioxid.

2. En dæmning omkring Grønland...

Når varmt havvand rammer grønlandske gletsjere, så smelter de.

Når isen smelter, stiger havet, og det kan få fatale konsekvenser for utroligt mange mennesker og dyr.

Måske kunne det undgås, hvis vi byggede en kæmpemæssig dæmning omkring gletjserne, så det varme vand ikke kunne røre isen?

Selvom det ville være enormt dyrt at bygge sådan en mur, ser forskerne faktisk på, om det kan betale sig på den lange bane.

For mange af de andre potentielle løsninger på problemet er også rigtig dyre, og det vil koste mange penge eksempelvis at flytte hele byer og samfund væk fra kysten.

...er en bekostelig affære

Sådan nogle dæmninger kunne laves af stål eller af det sten og grus, som findes ved gletsjeren.

Ifølge forskerne skulle en sådan dæmning laves de steder, hvor isen særligt er i fare.

Det ville dog kræve, at dæmningen nogle steder var flere hundrede meter høj og op til 40 kilometer lang.

Forskerne har fundet ti steder i Grønland, hvor der særligt er brug for sådan en dæmning, og alene her ville det koste op mod 2.100 milliarder kroner at lave dem.

Selvom det er et helt abnormt højt beløb, vil det i teorien koste endnu flere penge, hvis vi ikke får styr på klimakrisen i tide.

3. Vi kan lagre CO2

Den tredje og sidste idé findes faktisk allerede, og det er ikke utænkeligt, at den vil blive ført ud i virkeligheden. Den går ud på at lagre CO₂.

Det gør man ved at indsamle CO₂ fra luften, hvorefter man gemmer den under jorden.

Der er evidens for, at det er en løsning, som virker, og som kan rulles ud i stor skala.

En gruppe danske forskere undersøger, hvordan vi kan fange CO₂, der hvor den bliver udledt.

Eksempelvis kunne man koble et anlæg på fabrikker, som kunne rense fabriksrøgen for CO₂, før den blev udledt gennem skorstene til atmosfæren.

På den måde ville man kunne vaske røgen ren og efterfølgende stå tilbage med vand fyldt med CO₂.

Vandet og CO₂ ville man kunne skille fra hinanden, hvorefter den rene CO₂ eksempelvis ville kunne begraves i undergrunden i tomme gasfelter.

Ifølge beregninger har vi plads til 22 milliarder ton CO₂ i den danske undergrund, hvilket svarer til Danmarks CO₂-udslip de næste 500 til 1.000 år.

Ifølge Philip Fosbøl kan CO₂-lagring dog ikke løse klimakrisen alene, og vi skal stadig ændre vores adfærd som samfund.

Men CO₂-lagring kan være en vigtig brik i det puslespil, vi skal lægge, for at komme klimakrisen til livs.

Det kan nemlig redde os fra noget af den CO₂, vi ikke bare kan fjerne ved at sænke vores CO₂-udslip.

Viden fra forskere og fagfolk

Selvom de tre idéer er ret vilde og kræver enormt mange ressourcer at føre ud i livet, er det måske i sådanne baner, vi må tænke, hvis vi skal løse de mange klimaudfordringer.

I videoen øverst i artiklen dykker vi endnu længere ned i idéerne, så vi synes, du skal skynde dig at se den!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Aslak Grinsted, lektor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
• Philip Fosbøl, lektor i kemiteknik ved Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet
• Benjamin Sovacool, professor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet