19.783,06 dollar - svarende til 125.231,59 danske kroner.
Det var værdien på én bitcoin, da kryptovalutaen, efter mange ugers forspil, 17. december 2017, nåede sin hidtil højeste værdi.
Klimakset varede et par minutter, inden værdien (og euforien) igen dryssede af. Siden da er himmelflugten vendt, og bitcoins værdi svæver i disse dage (uge 21 i 2018) på 8.000 dollargrænsen (cirka 54.500 danske kroner) for én bitcoin.
Grafikken herover viser den aktuelle bitcoin-kurs i realtid.
\ Til dig, der aldrig har hørt om bitcoins
- Bitcoins er en digital valuta – de trykkes ikke, og man har kun tilgang til dem på sin computer og telefon eller andre digitale enheder.
- Bitcoins er decentralt. Det betyder, at der ikke er nogen central organisation, som producerer eller bestemmer over bitcoin, i modsætning til f.eks. en centralbank.
- Bitcoins bliver handlet på forskellige børser, og det er dermed udbud og efterspørgsel, som afgør prisen på en bitcoin.
- Hensigten med bitcoins er at tilbyde et nyt betalingssystem og et nyt betalingsmiddel, der kan bruges i stedet for gængse valutaer som dollars og kroner.
- Bitcoins kan bruges til at handle for i over 50 forretninger i Danmark og over 12.000 forretninger på verdensplan.
Med andre ord er der stille efter stormen i december, og bitcoin-bølgen er mere eller mindre stabiliseret, men bitcoin-fænomenet nåede lige at buldre gennem verdenspressen og blive verdensberømt undervejs.
På trods af det, er det nok stadig de færreste, der forstår, hvad bitcoins egentlig handler om, hvorfor de har værdi, og om man stadig kan nå at ride med på bølgen.
Denne artikel er derfor ment som en udførlig, pædagogisk og underholdende guide til at forstå, hvad bitcoins er.
Har du travlt, kan du vælge at læse artiklen uden at folde de forskellige nedenstående punkter ud – men vil du rigtigt til bunds i bitcoin-begrebet, så slå dig endelig løs med fold-ud-knapperne.
Forstå hovedbegreberne
Ordet 'bitcoin' er totalt forvirrende for de fleste, fordi det næsten indeholder et sprog i sig selv.
Udtryk som ‘blockchains’, ‘wallets’ og ‘mining’ er ret nyttige at kende til, hvis man vil vide noget om bitcoins.
Ligesom man kommer længere, hvis man kan et minimum af fransk, når man skal klare sig gennem en uge i Paris uden at fare vild i metroen.
Så gør dig selv en tjeneste, og brug lige to minutter på at læse gennem bitcoin-parløren her, inden du kaster dig ud i historien.
\ Du kan læse bitcoin-parløren ved at klikke her
Wallet: Ligesom man har sine penge i en pung eller på en bankkonto, så har man sine bitcoins i en digital tegnebog, kaldet en ‘wallet’, som man kan tilgå fra computeren, mobilen eller andre digitale enheder, og det minder egentlig bare om en konto, som man har adgang til via netbank.
Nøgler: Når du skal overføre en bitcoin, skal du bruge noget software og to nøgler:
- Den ene er en offentlig nøgle, der minder om et kontonummer, som folk kan sende bitcoins til. Den kan ses af alle på nettet, men det fremgår ikke, at den ejes af dig.
- Den anden er en privat nøgle, og den er hemmelig. Det er den nøgle, du bruger når du skal bruge, sende eller bare kigge på dine bitcoins. Det svarer til en pinkode.
Nøglerne består hver især af nogle ekstremt lange koder. Her er et tilfældigt eksempel på en ægte nøgle: 1BoatSLRHtKNngkdXEeobR76b53LETtpyT
Når du klikker på linket, kan du se, hvilke andre nøgler, som denne ‘konto’ har lavet transaktioner med. Du kan samtidig både anmode om og sende bitcoins til denne nøgle.
Transaktioner: Når du skal overføre en bitcoin til en anden, laves der en matematisk udregning, der forbinder din private nøgle med den andens offentlige nøgle i netværket.
Når nøglerne finder hinanden, sker transaktionen, som gemmes i en offentlig regnskabsbog.
Blockchain: Regnskabsbogen hedder en blockchain. Blockchainen er egentlig bare et stort, offentligt dokument, der noterer alle transaktioner, der laves med bitcoins.
Alle transaktioner, der nogensinde er lavet med bitcoins, er indskrevet i denne blockchain, og alle i netværket kan tilgå den.
Du kan for eksempel klikke ind og se alle de seneste blokke her.
Meningen med blockchain er, at ALLE transaktioner, ligegyldigt om du bare køber et tyggegummi eller en hoppebold, verificeres af alle andre brugere i netværket.
Hvis man vil fifle med noget eller ændre noget i blockchainen, skal man ændre transaktionen i alles regnskabsbog, og det er praktisk talt så godt som umuligt.
Mining: For at transaktioner kan laves og siden gemmes i denne gigantiske regnskabsbog, skal private lægge computerkræfter til - der er jo ingen bitcoin-centralbank, der facilitere transaktionerne eller skriver dem ned.
Et andet ord for, at lægge computerkræfter til, er at ‘mine’.
Når man ‘miner’, hjælper man med at tjekke, at en transaktion er gyldig, altså, at den bitcoin, der forsøges spenderet, faktisk tilhører afsenderen.
Det lyder simpelt, men det kræver ustyrligt mange computerkræfter. Hvis en normal laptop eksempelvis skulle lave disse beregninger, ville det tage millioner af år.
Når du ‘miner’, skaber din computer nye blokke i den store regnskabsbog, blockchainen, der gemmer de nye transaktioner. Der er mellem 1.000 og 2.000 transaktioner i en blok, og der er i skrivende stund over en halv million blokke.
Som gevinst for at ‘mine’ tildeles alle de computere, der har hjulpet med at skabe blokken, nogle nye bitcoins, som de deler - i øjeblikket er det 12,5 bitcoins.
Det er den eneste måde, nye bitcoins kan laves på. Der er ingen, der kan trykke dem.
Når der er ‘minet’ 21 millioner bitcoins, kan der ikke ‘mines’ flere.
I dag er man godt på vej til at have ‘minet’ de første 17 millioner ud af de i alt 21 millioner bitcoins.
At det lige præcis er 21 millioner er dog ikke så vigtigt, for bitcoins kan brydes op og deles i helt ned til 8 decimaler (0,0000001). F.eks. kan du sagtens ‘bare’ have 0,001 bitcoins i din Wallet, hvilket pt. stadig er lige over 50 danske kroner.
Bitcoins er som et eventyr
For de fleste er bitcoins måske mere myte og modeord, end det er noget som helst andet.
\ Tema om bitcoins og blockchain
Hvad er bitcoins og blockchain egentlig for noget? Hvor stammer det fra? Og kan man blive rig på det?
Og det er egentlig ikke så underligt, for historien om bitcoins er lidt som et eventyr; fyldt med mystik, skurke og helte og næsten overnaturlige børskurser.
Forskellen er, at eventyret om bitcoins for det meste udspiller sig på internettet og ikke i et magisk univers.
Bare det allerførste kapitel i den indtil videre korte historie om bitcoins er omgærdet af mystik – for ingen ved endnu rigtigt, hvem der skabte bitcoins.
Man ved så meget, som at bitcoins blev opfundet af den gådefulde skikkelse med det japansk-klingende navn, Satoshi Nakamoto – den ultimative bitcoin-helt.
Men ingen ved endnu, hvem denne Nakamoto er.
\ Læs historien om bitcoins begyndelse ved at klikke her
Man ved, at bitcoins blev opfundet af den gådefulde skikkelse med det japansk-klingende navn, Satoshi Nakamoto - den ultimative bitcoin-helt.
Men ingen ved, hvem denne Nakamoto er. Der er kun én, der indtil videre har blafret med kappen og påtaget sig æren for at være den feterede Nakamoto, men der er ingen, der rigtigt tror på ham.
Man er faktisk ikke engang sikker på, at Nakamoto er en ægte person. Det er muligvis bare et pseudonym for én eller flere programmører.
Ikke desto mindre var Satoshi Nakamoto forfatteren bag en artikel med titlen "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash system", der 31. oktober 2008 blev lagt op på open-source hjemmesiden SourceForge.
Med dette var ideen om en alternativ valuta født. Næsten som var den faldet ned fra himlen.
Siden færdigudviklede Nakamoto teknologien bag, inden han/hun/de udgav den i januar 2009, så den kunne bruges af alle.
3. januar 2009 ‘minede’ (dvs. skabte - se bitcoin-parløren) skaberen Satoshi Nakamoto selv den første blok bitcoins nogensinde - den såkaldte genesis-blok - og ‘trykte’ dermed de første 50 bitcoins.
9. januar kl. 01.00 var de næste 750 bitcoins sat i verdenen. Kun en uge efter var der 50.000 i omløb.
Hele bitcoins skabelsesproces kan ses og følges på nettet, så man altid ved, præcist, hvor mange, der findes, og hvornår de blev skabt.
På lige over et halvt år, omkring august 2009, havde forskellige bitcoin-pionerer fra hele verden allerede skabt den første million bitcoins, som man nu kunne handle for - hvis nogen altså gad.
Første bitcoin-køb: En pizza
Da bitcoin blev skabt i 2009, havde de ingen værdi, for der var ikke blevet handlet med dem.
Værdi er relativt, og ting får først værdi, når de indgår i en sammenhæng – det vil sige handles – med andre ting.
Bitcoin fik først en værdi i 2010, da en amerikansk mand, Laszlo Hanyecz, købte, hvad der i dag ville være, en meget dyr pizza.
\ Du er nået til legenden om Laszlo Hanyecz, som du kan læse ved at klikke her
Laszlo Hanyecz var en programmør og bitcoin-entusiast fra Florida, og 7. maj 2010 betalte han 10.000 bitcoins til en anden bitcoin-entusiast i England for to pizzaer (englænderen bestilte to pizzaer fra Papa John’s i USA til Laszlo Hanyecz - han sendte dem ikke over Atlanten).
Oversat til dagens kurs har Laszlo Hanyecz altså betalt 667.710.836 kroner for 2 pizzaer.
Det er kendt som verdens første handel med bitcoins, og det var med til at sætte en form for værdi på bitcoins.
Legenden her hives ofte frem for at slå to pointer fast.
- Dels hvordan bitcoins værdi, på eventyrlig vis, er skudt i vejret på ganske få år - for ‘hey, hvor absurd en pris er det ikke lige for to pizzaer!’
- Og dels at bitcoins kan bruges som valuta, hvilket er en rigtig vigtig pointe for mange, der beskæftiger sig med bitcoins.
Siden da er bitcoins blevet brugt til at handle med alt fra våben og stoffer på mørkenettet til at købe kaffe og cocktails i København, købe jordbær i Ringsted eller lommeregnere i Odense.
Ifølge hjemmesiden coinmap.com, der registrerer alle de steder i verden, hvor man kan betale med bitcoins, modtager mere end 50 butikker i Danmark i dag bitcoins.
Det lyder jo som en delvist fuldført mission, men det er tilsyneladende ikke nok til at blåstemple bitcoins som en valuta på niveau med amerikanske dollars og danske kroner.
Hønseringe eller rigtig valuta?
Selvom bitcoins siden den legendariske pizza-transaktion er blevet brugt til at handle med millioner af gange, er det stadig de færreste, der er enige om, hvorvidt bitcoins bør anerkendes som en valuta.
Definitionsspørgsmålet er ikke afgørende, men på begge sidder af bitcoin-slagmarken strides man om det.
På bitcoin-begejstrede hjemmesider som bitcoin.com og flere andre er det korte svar: Ja.
Omvendt argumenterer flere knap så begejstrede stemmer i debatten for, at bitcoins ikke er en valuta, og de advarer mod, at man sidestiller dem med traditionelle former for valuta.
Debatten er vigtig af to årsager:
- Det er et skridt mod anerkendelsen af bitcoins som et mere troværdigt betalingsmiddel, hvis man accepterer valuta-prædikatet bredt.
- Det ville være en idealistisk sejr i forhold til Nakamotos oprindelige hensigt med bitcoins, hvis de accepteres som valuta.
\ Dyk ned længere i debatten ved at klikke her
Valuta accepteres og defineres typisk ved at leve op til tre funktioner:
- De skal kunne bruges til at spare op. Man bør altså kunne gemme dem i banken eller et personligt pengeskab, så man for eksempel kan tage et lån med sikkerhed i dem eller trække dem ud med samme værdi, når man vil betale for den rejse eller det smykke, man har sparet op til.
- De skal kunne bruges som et lovligt betalingsmiddel til at handle varer med. Det skal simpelthen bare accepteres, at man laver transaktioner med dem, hvis man for eksempel vil købe en pose korn.
- De skal kunne bruges til at lave regnskaber med. Man bør kunne handle korn med dem om mandagen for nogenlunde den samme pris, som man kan om fredagen - ellers ville det være umuligt at planlægge et regnskab.
Ifølge flere eksperter, som Videnskab.dk har været i kontakt med, formår bitcoins ikke, eller kun i meget ringe grad, at leve op til disse funktioner.
»Jeg har svært ved at se, at bitcoin opfylder nogle af disse tre kriterier ret godt,« vurderer Philipp Schröder, professor og forsker i økonomi ved Aarhus Universitet.
»Valutaen flytter sig en del op og ned, så det er svært at spare op i bitcoins. Det kan bruges som et betalingsmiddel, men kun i nogle ret specifikke kredse. Og angående regnskaber, så er den alt for ustabil til at kunne leve op til den funktion,« forklarer han.
»Så der er ikke tale om valuta, hvis du spørger mig.«
Han bakkes op af Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet og forsker i styring og regulering af finansielle institutioner, og Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Ideologien bag bitcoins
Valuta eller ej – man kan hurtigt fare vild i diskussionen.
Men man får ikke meget ud af at sammenligne bitcoins én til én med andre valutaer, på trods af at man flere steder kan veksle dem til danske kroner og amerikanske dollar.
»Bitcoins er grundlæggende forskellig fra danske kroner, da der ikke er nogen centralbank, der forsøger at stabilisere dens kurs over for andre valutaer eller forøge og reducere mængden af bitcoin for at have effekter på nationaløkonomien og så videre,« fortæller Peter Sestoft.
Det ligger i ideologien bag, at centrale magter som stater eller banker ikke skal have lov at kigge én over skulderen regulere mængden og prisen eller, som en tolder, få en del af kagen, når man bruger bitcoins.
Det kan sammenfattes i tre pointer:
- Bitcoins er decentrale (der er ingen banker, der holder alle pengene for folk eller varetager transaktionerne. Folk holder selv på sine bitcoins hver især).
- Bitcoins er uregulerede (der er ingen centralbank, der trykker penge og stabiliserer eller styrer kursen).
- Bitcoins er anonyme (der er ingen banker, der holder styr på, hvad du køber, og hvem du overfører til).
\ Klik her og læs mere om ideologien bag bitcoins
Ideologien gennemsyrer hele bitcoins design.
»Det grundlæggende i designet er, at der ikke er nogen central troværdig autoritet bagved,« forklarer Peter Sestoft.
Bitcoin-systemet er bygget som et peer-to-peer-system. Det vil sige et fladt, hierarkisk system, hvor hver computer har et lige stort ansvar - ligesom på en fildelingshjemmeside, hvor alle kan uploade og downloade filer.
Dermed er designet decentralt, og desuden er både bitcoins og brugerne i princippet fuldstændigt anonyme.
Man kan i princippet være 100 procent anonym med sine bitcoins-transaktioner. Det kræver dog, at man tager en hel del forholdsregler. I bitcoins regnskabsbog, blockchain, er alle transaktioner synlige, så man kan gå tilbage og kigge på alle transaktioner, der nogensinde er foretaget.
Når du skal handle med en ven, skal du oplyse ham din offentlige nøgle. Når han kender din offentlige nøgle, kan han se alle transaktioner, der er lavet med denne nøgle. På den måde kan han skabe sig et mønster, som identificerer, hvem du har handlet med.
Så hvis du har handlet med en anden offentlig nøgle, som din ven ved tilhører en narkohandler, så virker det pludseligt ikke så anonymt mere. Der er publiceret flere videnskabelige artikler om, hvordan man har kortlagt transaktioner med bitcoins.
Det danske firma Chainalysis har gjort sig til eksperter i at spore bitcoin-transaktioner. De samarbejder blandt andet med PET og FBI. I historisk forstand er denne form for økonomisk design helt ny og meget tidstypisk, forklarer Jan Pedersen, lektor og forsker i økonomisk historie på Københavns Universitet:
»Det er den totale frigørelse fra det offentlige, fra overvågningssamfundet og en virkeliggørelse af den sande globalisering - en slags New Age-økonomi.«
Der findes en bitcoin-fanklub
Hvis man vil forstå bitcoins ideologiske slagside, bør man se dokumentarfilmen The Rise and Rise of Bitcoin fra 2014.
I filmen følger vi den sympatiske og bitcoin-glade computerprogrammør (hvad ellers) Daniel Mross, der selv ‘miner’ bitcoins i sit hus, hvor han bor med sin kone og tre børn.
Han er mere eller mindre besat af bitcoins, og han valfarter som en pilgrim til forskellige bitcoins-træf, hvor han møder andre bitcoins-pilgrimme, der er ligeså begejstrede som ham selv over at kunne købe en sandwich eller en cocktail med bitcoins.
Man får altså hurtigt indtrykket af, at der findes en decideret bitcoin-fanklub.
Filmen er med til at placere bitcoins-fænomenet ved siden af Anonymous- og WikiLeaks-bevægelsen - i forreste geled af en digital revolution, der udfordrer etablerede autoriteter.
Det er ned med bankerne og centralmagten og op med bitcoins - på mange måder altså et ideologisk frihedsprojekt - eller som Jan Pedersen siger det, en New-Age-kultur, alt efter, hvordan man tolker det.
De allersidste ord, der bliver sagt i filmen, og dermed filmens sidste budskab, banker ideologien helt ind i hovedet på seeren:
»Bitcoin belongs to everyone. And the future is ours to build,« lyder det optimistiske budskab, mens solen daler ned bag et par palmer og bliver til skumring.
Bitcoins udfordring: Jungleloven hersker
Hvis den mystiske skaber af bitcoin, Nakamoto, er vores helte-skikkelse i bitcoin-eventyret, er vi nået til den del, hvor helten for alvor testes.
Bitcoins design er de seneste år blevet sat kraftigt under pres.
Professionelle lykkeriddere og kursfuskere har udstillet systemets sårbarhed over for spekulation og manipulation.
Det er jungleloven, der hersker, når der ingen centrale organer findes til at regulere, pointerer flere eksperter.
\ Forstå, hvorfor bitcoins er under pres, ved at klikke her
Bitcoins egentlige gennembrud blev nemlig ikke bygget på transatlantiske pizza-handler, men på mørkenettet (en slags skjult internet, der er mere sikkert og anonymt end world-wide-web) til handel med stoffer og våben og i forbindelse med skatteunddragelse, hvidvaskning, terror og alverdens lyssky aktiviteter - især på siden Silk Road, der blev åbnet i februar 2011 og lukket af FBI i oktober 2013.
Noget, der ikke bare var muligt, men ligefrem hensigtsmæssigt i kraft af bitcoins anonyme og decentrale design, påpeger Peter Sestoft:
»Bitcoins er nyttige for narkohandler, folk der finansierer terror og generelt folk som har lyst til at undgå myndighedernes opmærksomhed - og det skaber også en vis form for værdi,« fortæller han.
Det er bagsiden ved den idealistiske frihedsmedalje.
Men der vil altid være narkohandlere og kriminelle, så de brodne kar er ikke bitcoins største udfordring. Bitcoin-kursen er let at manipulere takt med at bitcoins-bølgen er blevet større, er den rullet ud fra det mørke net og ind på de store børser, hvor den i højere grad er blevet genstand for økonomisk spekulation og manipulation.
Det er allerede udstillet flere gange i bitcoins korte historie.
Ikke mindst i 2013, hvor man var vidner til en mindre fugleflugt i bitcoin-land, da den digitale valuta på to måneder hoppede fra at være 150 dollars værd til at være 1.000 dollars værd.
Denne optur har et amerikansk-israelsk forskerhold siden analyseret på, og det har ledt dem til den bemærkelsesværdige konklusion, at bitcoins værdi i perioden blev manipuleret - tilsyneladende af én enkelt person.
Udover at være skrøbelig over for manipulation fungerer bitcoins også som en magnet for spekulanter, påpeger flere eksperter.
»Med bitcoins nuværende status, så er det et rent spekulationsobjekt. Det har stærk karakter af pyramidespil,« konkluderer Peter Sestoft.
I et pyramidespil bliver folk ofte lokket ind af en ondsindet og skummel bagmand. Peter Sestoft understreger dog, at der ikke er noget skummelt eller ondt ved bitcoin, men blot, at det er en meget risikabel investering.
Han bakkes op af Jan Pedersen, der mener, at bitcoins »i ekstrem grad er sårbar over for spekulation,« og af flere økonomer, der drager paralleller til pyramidespil.
Hvad styrer værdien af bitcoins?
Videnskab.dk har bedt flere økonomer om at tegne et mønster over, hvad der styrer værdien på bitcoins, men har fået det samme svar: Mønstret findes ikke.
Bitcoins værdi er udelukkende styret af forventninger. Forventninger til bitcoins værdi i morgen, om en måned eller om et år.
Der er ingen fundamentale forhold, der styrer værdien, som det for eksempel er med aktier.
Med aktier er det, meget forenklet, ting som tendenser i den pågældende branche, omsætningen i virksomheden og ledelsen i aktieselskabet, der bestemmer værdien – det kan være avanceret at sætte sig ind i.
Med bitcoins er det uhyre simpelt, men derfor også skræmmende uforudsigeligt.
\
Forstå, hvad der styrer værdien af bitcoins, ved at klikke her
Man kan sammenligne bitcoins med en kornmark.
Man kan måle jordforholdene og se på vejrudsigten og fremtidige temperaturforhold, og sådan kan man, ud fra forholdene, få et nogenlunde billede af, hvordan kornet vil vokse - det er ganske rationelt.
Hvis man sammenligner dette med bitcoin, så svarer det til, at hvis alle tror og håber på, at marken gror, vupti; så gror den - og omvendt.
På den måde, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er det forventninger i positiv eller negativ retning, der styrer værdien.
»Dagens bitcoin-kurs er i realiteten alene bestemt af forventningerne til fremtidige kurser. Det er definitionen på, at man har en spekulativ boble,« fortæller Bo Sandemann Rasmussen.
Kan de fleste lide bitcoin den ene dag, så vokser værdien, men er det omvendt om en måned, så falder den.
Bitcoin-tsunamien forklaret
Set i dette lys, hersker der, forståeligt nok, også en del forvirring om, hvad der satte gang i den nylige bitcoin-tsunami i december og januar.
Der er flere gode teorier, men der er ingen, der med sikkerhed kan sige det.
Flere eksperter peger på, at værdien var skabt af en blanding af mediehype og stigende interesse fra mere etablerede finansielle aktører som banker og aktiebørser.
I november 2017, inden bitcoin-tsunamien, åbnede store aktiebørser som CME Group og CBOE Global Markets op for, at man kunne handle med bitcoins.
Det var en håndsrækning til bitcoins fra det etablerede finanssystem og Wall Streets finansfyrster, og det nævnes som afgørende for den voldsomme prisstigning, men igen; det kan ikke siges med sikkerhed.
Intet kan retfærdiggøre kursen i dag
Mens der er forskellige teorier om, hvad der stod bag den nylige bitcoin-boble, så er de fleste enige om, at kursen var overophedet i perioden.
»I dag (interviewet fandt sted 14. februar 2018, red.) er kursen 8.800 dollar per bitcoin, men den kunne ligeså godt være 88 dollars eller 88.000,« fortæller Peter Sestoft.
Det er intet rationelt over værdien, tilføjer han og sammenligner det med dot.com-aktier for 17 år siden, hvor alle aktier, der havde en snert af internet over sig blev solgt til overpris.
Kommer bitcoin-stormen igen?
Lige nu har stormen lagt sig, og det har fået folk til at stille det meget naturlige spørgsmål: Kommer stormen igen?
Da bitcoins i sin natur er uforudsigelig, kan det bestemt ikke afvises. Der er i hvert fald ingen eksperter, som Videnskab.dk har talt med, der kategorisk vil afvise det.
Der er dog visse faktorer, der peger på, at bitcoins har en del udfordringer, der taler imod, at bitcoins for alvor, og på længere sigt, skyder til vejrs igen, lyder det.
Det, der hovedsageligt taler imod, at bitcoin bliver en langvarig succes, er bitcoins strømforbrug.
\ Læs mere om problemet med bitcoins strømforbrug ved at klikke her
Flere medier har skrevet, at bitcoin-netværket bruger lige så meget strøm som Danmark, og at det inden 2020 vil bruge brænde lige så meget strøm af som hele verden.
Mens DR’s Detektor har afsløret, at nogle af disse forudsigelser er overdrevne, er det ikke forkert, at bitcoins strømforbrug er problematisk, fortæller Peter Sestoft, der vurderer, at det i sidste ende, kan blive en »showstopper for bitcoins.«
Professor i datalogi og Peter Sestofts kollega på Københavns Universitet Fritz Henglein bakker op om dette.
Hvor meget strøm bitcoin-transaktioner aktuelt bruger, kan man kun gisne om, og der er endnu ikke lavet analyser, der viser det præcise tal, så vi afholder os fra, at give ét videre.
Grunden til, at bitcoins sluger så meget strøm, skal findes i transaktionerne og blockchainen - den store regnskabsbog.
Transaktioner sker, som tidligere forklaret, ved, at nogle computere skal finde de rigtige dokumenter, hvilket kræver en næsten ufattelig regnekraft.
Hvis en normal laptop skulle lave regnestykket, ville det tage den millioner af år.
Kan blive en showstopper
Ligegyldigt hvor omfattende strømforbruget præcist er nu, så er problemet, at det kun vil vokse, og det sætter et enormt pres på, at bitcoins skal blive ved med at stige i værdi.
»Hvorfor gider folk at mine bitcoins? Jo, det er, fordi når de er heldige at ramme en transaktion, så kan de tjene 12,5 bitcoins, og det er 5-600.000 kroner værd. Så lige nu kan det godt svare sig, hvis elektricitet og hardware er billigt nok - så kan du tjene penge på det,« fortæller Peter Sestoft.
Men hvis bitcoins værdi falder igen, vil der næppe være incitament til at ‘mine’ flere, forklarer han:
»Hvis bitcoins værdi for eksempel falder fra 8.000 til 80 dollars, så kan det slet ikke betale sig at ‘mine’, så kan folk bare slukke deres computere og holde op. Så på et eller andet tidspunkt bliver det en showstopper med energiforbruget.«
Interne stridigheder er en klods om benet
Peter Sestoft fortæller, at strømforbruget skyldes »en designfejl i bitcoins blockchain«, og påpeger samtidig, at blockchains sagtens kan designes på mange andre måder, der ikke sluger strøm i samme omfang.
Fejlen kan altså i princippet ændres, og dermed kan strømforbruget nedsættes, men meget peger på, at det ikke kommer til at ske, fortæller han.
Peter Sestoft henviser til det computerkapløb, der lige nu finder sted, hvor folk har en hær af computere, der regner om kap for at kunne ramme transaktioner og tjene bitcoins.
Det har ledt til, at private firmaer, især i Kina og USA og steder, hvor strømmen er særligt billig, har skabt såkaldte computerfarme i gamle fabrikker, hvor tusindvis af computere ikke laver andet end at ‘mine’ i døgndrift.
»Visionen var jo, at man skulle ‘mine’ på 100.000 privatpersoners computer, men i dag er det meget specialiseret forretning,« fortæller Peter Sestoft.
Grundlæggende for de, der ‘miner’ i dag er incitamentet, at det gøres for at tjene penge og ikke af ideologiske grunde, forklarer Peter Sestoft.
De professionelle ‘minere’ har altså smidt millioner af kroner efter noget helt specielt hardware, som de ville skulle smide ud, hvis man ændrede i designet, og det holder lysten til at ændre på noget som helst tilbage.
Også selvom det er det, der på sigt kan redde bitcoins, vurderer Peter Sestoft.
Bør du købe bitcoins?
Her lander vi. Eller rettere mellemlander, for om bitcoin-eventyret er forbi, eller om det først lige er startet, kan vi kun gisne om – så det gør vi.
»Om fem år tror jeg, at man mest af alt vil huske bitcoins for teknologien bag (blockchain, red.), og at det var den første af mange kryptovalutaer, men jeg ved ikke, om den vil være noget værd,« fortæller Peter Sestoft.
Vil du anbefale folk at investere i bitcoins?
»Man kan sige, at der er en tommelfingerregel, som går på, at når din taxa-chauffør begynder at tale om noget som en investering, så ved du, at løbet er kørt. Så nej, det ville jeg ikke anbefale folk.«
Peter Sestoft bakkes op af seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet, professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, og professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet, der alle advarer mod, at man investerer i bitcoins.
Kun Roman Beck, professor og leder af European Blockchain Center ved IT-Universitet, afviser ikke kategorisk, at man bør investere i bitcoins:
»Som med alle andre aktiver så skal man ikke smide alle sine penge i én kurv, og man bør ikke købe, når man synes, at markedet er overophedet,« fortæller han.
»Men hvis du er ung og har råd til det, så ville jeg købe nogle og vente ti år. Så må vi se til den tid.«
Vi dykker længere ned i spørgsmålet, om man skal købe bitcoins, i en senere artikel i temaet. Følg med de kommende uger.
