Hvorfor er barndommen så lang og skrøbelig?

Det er forår, og på landet fødes nye, fine lam.

De små uldtotter er ikke længe om at finde deres ben her i verden. Kort tid efter fødslen rejser de sig op og begynder at springe omkring og lege.

Allerede seks til otte måneder senere er de voksne og kan selv få unger.

Det samme kan man ikke sige om menneskebørn. Vores barndom er meget lang, og vi er helt og aldeles hjælpeløse mange år efter fødslen.

Hvorfor er vi så forskellige fra de andre dyr, spørger vores læser Michael Merling.

»Hvordan kan det være, at babyer så svage, skrøbelige og afhængige af deres mødre i så lang tid sammenlignet med andre dyreunger?« skriver Michael i en mail til Spørg Videnskaben.

Forsker på visit kommer med svaret

Ved et heldigt sammentræf er ph.d.-studerende Luseadra McKerracher fra The Department of Archaeology and the Human Evolutionary Studies Program ved Simon Fraser University, Canada, netop nu i Danmark. Til sommer skal hun nemlig lave en del af sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, The Centre for Biocultural History.

Luseadra McKerracher forsker i netop forskellen i barndommen mellem dyr og mennesker, og hun hjælper os gerne med at komme med et svar til Michael.

»Det er et interessant spørgsmål, der endnu ikke er fuldt ud besvaret. Men der er nogle hypoteser, der peger på årsager til både, hvorfor vores barndom er så lang, men også til hvorfor vi er så skrøbelige, når vi er små,« fortæller Luseadra McKerracher.

Babyer er underudviklede

Hvis vi skal starte med det sidste af de to spørgsmål, ’hvorfor er babyer så skrøbelige’, skyldes det ifølge Luseadra McKerracher vores store og meget komplekse hjerner.

Allerede inde i mors mave går en stor del af næringsoptaget til at konstruere netop denne store hjerne, hvilket gør, at babyer faktisk bliver født underudviklede fysisk.

Selv efter fødslen går en stor del af energiindtaget til at bygge videre på hjernen, så den kan få kapacitet til at optage al den viden, som vi mennesker har brug for resten af livet.

Det betyder, at vi i fosterstadiet og i de første leveår ikke bruger samme mængde energi på at udvikle os fysisk som andre dyr, og derfor er vi længe nogle værre skvat sammenlignet med eksempelvis det nyfødte lam.

»Den meget skrøbelige og hjælpeløse tidlige barndom er altså konsekvensen af, at vores overlevelse afhænger i så høj grad af vores hjerner,« forklarer Luseadra McKerracher.

Stor forskel på hjorte og mennesker

Michael spørger også, hvorfor barndommens længde er forskellig hos dyr og mennesker, men ifølge Luseadra McKerracher er forskellen slet ikke så stor, som man umiddelbart skulle tro.

Blandt små dyr går det meget stærkt med at blive voksen, og kigger man på græssende dyr som køer, heste, antiloper og hjorte, er det rigtigt, at de går meget hurtigt fra at blive født til at blive kønsmodne. Det tager dem kun nogle få år, selvom flere af dem skal vokse sig større end os.

For mennesker tager det omkring 15 år at blive kønsmoden, men selvom vi ligger langt væk fra antiloperne, er vi ikke så langt væk fra alle mulige andre dyr.

Chimpanserne bliver for eksempel kønsmodne, når de er omkring 7 til 9 år, og elefanter bliver det omkring 12 års-alderen.

»Der er en generel sammenhæng mellem dyrets størrelse, dens livslængde og længden af barndommen. Her ligger specielt hjorte i den ene ende af spektret, mens mennesker ligger i den anden ende,« siger Luseadra McKerracher.

Det tager 20 år at lære at blive voksen

At mennesker alligevel har en længere barndom end de andre dyr skyldes, at vi har så ufatteligt meget, der skal proppes ind i hovedet, før vi er i stand til at klare os selv.

Menneskets nødvendige færdigheder bredt over eksempelvis:

• viden om, hvilke planter der kan spises,
• geografisk forståelse for at kunne finde hjem fra jagt,
• evnen til at lave redskaber, samt
• de sociale færdigheder, der kræves for at indgå i vores komplekse gruppestruktur.

Inden vi er i stand til at mestre alt det, er vi stadig afhængige af mor.

»Det tager mellem 20 og 30 år at tilegne sig og mestre alle disse færdigheder til fulde, hvilket også er årsagen til, at vores kulturelle kønsmodenhed tager endnu længere tid end vores biologiske kønsmodenhed. Specielt evnen til at indgå i så komplekse sociale grupper som menneskers kræver en enorm lang indlæringstid,« fortæller Luseadra McKerracher.

Luseadra McKerracher peger i den sammenhæng på, at selvom piger bliver kønsmodne allerede omkring 15 års-alderen, er det et generelt træk på tværs af alle nulevende jæger-samler-samfund, at kvinder først begynder at få børn, når de er omkring 20 år gamle. Der er meget, de skal lære socialt, inden de selv er klar til at blive mødre.

Mennesker hjælper hinandens børn

Det kan umiddelbart virke som en evolutionær dårlig idé, at barndommen skal være så lang hos os mennesker.

Der har jo i den grad været risiko for, at vores forfædre kunne nå at stille træskoene, inden de nåede den kønsmodne alder og selv kunne få børn.

Men netop vores færdigheder har alligevel gjort det til en evolutionær fordel med en lang barndom. Årsagen er, at vores komplekse hjerner og alt den viden, som bliver lagret i hjernen gennem en lang barndom, plus muligheden for at have meget komplekse sociale strukturer, kommer hele vores art til gavn.

De komplekse sociale strukturer betyder for eksempel, at det ikke kun er moderen, der i evolutionær forstand har ansvaret for børnene gennem hele den lange barndom, men at hele gruppen tager del i det.

Fædrene hjælper til med at skaffe mad til barnet. Det samme gør bedsteforældre og de ældre søskende, der også hjælper til med at videregive den livsnødvendige viden og erfaring til de yngste.

Selv familiemedlemmer længere ude bidrager til gruppen, hvilket også kommer børn til gavn. Dens slags social gruppeadfærd ser man ikke hos andre dyr. Derfor er en lang barndom hverken mulig eller for den sags skyld nødvendig for dem.

Alt i alt skyldes vores skrøbelige og lange barndom altså hjernens behov for både at udvikle sig og blive fyldt op med viden.

Spørg løs

Vi håber, at Michael fik lidt ekstra viden ud af svaret, og kvitterer for det gode spørgsmål med en Spørg Videnskaben-T-shirt.

Vi takker også Luseadra McKerracher for at hjælpe os med et svar.

Du kan læse flere videnskabelige spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben - og du kan også sende dit eget spørgsmål ind til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.