For et par dage siden skrev mange danske medier, heriblandt Videnskab.dk, at en ekstraordinær sølvskat var dukket op på Tysklands største ø, Rügen. Halskæder, armbånd, perler, to Thors hamre, smykker og flere hundrede mønter fra den danske vikingekonge Harald Blåtands regeringstid, som regnes for cirka 958 til 987.
Så langt, så godt. Filmen knækkede, da det flere steder blev konstateret, at der var tale om Blåtands egen skat.
Det fik danske arkæologer til at reagere.
Blandt andet lød det fra arkæolog Jens Ulriksen i en udmelding på Facebook, at der var tale om en »gloende fis«. Ingen dødelige kunne sige noget om, hvorvidt skatten havde været den danske konges, understregede han.
»Det er en misforståelse«
Ifølge de tyske arkæologer, som faktisk gjorde fundet, er hele miseren dog baseret på en misforståelse og overdrivelse i medierne.
De har aldrig påstået, at det var kongens skat – blot, at den stammede fra hans regeringstid, lyder det fra arkæolog og udgravningsleder Michael Schirren, som arbejder ved Statskontoret for Kultur og Historisk Bevarelse (Landesamt für Kultur und Denkmalpflege) i Tyskland.
»Det er en misforståelse. Det er ikke Harald Blåtands skat, det har vi aldrig sagt. Den er meget tæt forbundet med hans regeringstid, men vi kan ikke sige, at den er direkte forbundet til hans person,« siger Michael Schirren til Videnskab.dk.
Blåtand var møntherren
De første dele af den imponerende skat blev fundet i januar 2018 ved hjælp af metaldetektorer. Tankerne blev blandt andet ledt i retning af Harald Blåtand, fordi en stor andel af mønterne – omkring 100 – er præget af et kors.
Harald Blåtand anses generelt for at være møntherre til de såkaldte ’korsmønter’. Det kan du læse mere om i artiklen 'Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt'.
Ud over korsmønterne er skatten en god blanding af elementer fra forskellige dele af verden. Heriblandt en andel arabiske, byzantinske og ottonske mønter samt smykker fra de slaviske områder, syd for Østersøen. Det interessante er, at alle mønterne stammer fra samme tidsperiode, forklarer Michael Schirren.
»Det giver os en ide om, hvornår skatten er blevet gemt, uden at vi selvfølgelig kan sige, hvem der har gemt den. Men når vi gør så stort et enkeltfund af korsmønter, er det oplagt at tænke, at det er en person, som havde tætte forbindelser til møntherren,« siger han.
Mulig forbindelse til Tysklands 'Guldhorn'
Et andet element, der peger i retning af Harald Blåtand, er ifølge de tyske arkæologer et guldsmykke, som er fundet på øen Hiddensee, et par kilometer fra den nye skat. Smykket vejer 600 gram og formodes at være fremstillet i den i dag tyske by Hedeby, som i vikingetiden primært var under dansk kontrol, omkring år 970.
Hiddensee-smykket regnes for at være Tysklands ’Guldhorn’ og er så ekstraordinært, at det må tilskrives en konge eller i det mindste en person fra absolut højeste samfundslag, forklarer Michael Schirren.
»Når vi har to fund, som er forbundet til Kong Haralds regeringstid, kun to kilometer fra hinanden, rejser det en masse spørgsmål. Der er helt åbenlyst en forbindelse,« siger den tyske arkæolog.
Han understreger dog, at han og hans kollegaer først nu skal i gang med at diskutere fundet med deres danske kollegaer. De skal også have fat i eksperter, der kan hjælpe dem med at tyde de islamiske mønter. Det kommer til at kræve en større indsats at få sat fundet i en større kontekst, siger Michael Schirren.
Dansk arkæolog ikke overbevist
Hvis Michael Schirren ringer til den danske arkæolog Jeanette Varberg, vil han få at vide, at hun ikke føler sig overbevist om, at der er en direkte forbindelse mellem sølvskatten og Hiddensee-smykket to kilometer derfra.
Hvor guld er åbenlyst elite- og muligvis endda konge-relateret, blev sølv primært brugt til handel i vikingetiden, siger Jeanette Varberg, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet, til Videnskab.dk. Hun har læst om og set billeder af det nye fund i danske og tyske medier, men har ikke set det med egne øjne.
»To kilometer er mere, end jeg lige umiddelbart troede, da jeg læste, at de lavede en kobling mellem de to. Det lød i tyske medier, som om de nærmest lå oveni hinanden,« siger hun og tilføjer:
»Det får mig til at tænke, at det ikke har været samme gruppe vikinger, der har stået for nedgravningen af begge de her fund.«
Jeanette Varberg er dog enig i, at de to fund tilsammen giver indtryk af, at der generelt her været meget aktivitet i området inden for en snæver tidsramme.
»Jeg køber ikke Blåtand-koblingen«
Derudover er Jeanette Varberg fuldstændig enig i, at man ikke kan udlede, at sølvskatten skulle have tilhørt Harald Blåtand selv. Det nye fund fortæller først og fremmest, at der var mere dansk kontrol i det nordtyske område, end man hidtil har troet, lyder det fra den danske arkæolog.
Blåtand-spekulationerne i medierne har taget udgangspunkt i, at den danske konge ifølge historiske kilder var på flugt fra sin søn Svend Tveskæg sidst i 900-tallet. Det er blandt andet den danske forfatter og historiker Saxo, der i sin meget senere Danmarkshistorie beretter, at Harald Blåtand døde i Jomsborg, ikke langt fra nutidens Rügen, i år 986.
\ Blåtand dræbt af pil
Jomsborg var en legendarisk borg i nutidens Nordtyskland, hvor jomsvikingerne ifølge sagaerne skulle have haft deres base.
Vi ved ikke i dag, hvor grænserne mellem landene gik - og i det hele taget fandtes landene ikke, som de gør i dag - men sikkert er det, at store dele af det nutidige Nordtyskland i perioder var under dansk kontrol.
Kong Harald døde efter sigende af et pileskud, mens han var på toilettet.
»Så tænker man, at han måske har følt sig presset og har gravet denne skat ned med henblik på at vende tilbage og hente den på et senere tidspunkt. Men det er altså ren gætværk. Jeg køber ikke Blåtand-koblingen,« siger Jeanette Varberg til Videnskab.dk.
Skatten kan have været piraters
Jeanette Varberg påpeger også, at det er mystisk at finde Thors-hamre iblandt, hvis skatten skulle være gravet ned af Kong Harald, som brystede sig af at have kristnet danerne.
Desuden, siger hun, fortæller de historiske kilder samtidig, at Østersøen var fyldt med pirater og hære sidst i 900-tallet. Skatten kan tænkes at have været en midlertidig værdiopbevaring for en af disse flåder. Samme pointe lyder fra Jens Ulriksen på Facebook:
»Naturligvis er det et fåtal, der har kunnet skrabe værdier i den størrelsesorden sammen, men det er samtidig en periode, hvor danskerne atter engagerer sig i England og efter de skriftlige kilder at dømme trækker rå mængder sølv ud af angel-saxerne.«
Michael Schirren medgiver, at man er nødt til at tage med i sine overvejelser, at der var meget pirateri sidst i 900-tallet. Samtidig påpeger han, at det er en mærkelig pirat-skat, som kun stammer fra én tidsperiode.
