Hvad skal man lægge i et fund af op mod 150 pilespidser, alle samlet på ydersiden af en høj række stolper, som i stenalderen har indhegnet et gigantisk område?
Umiddelbart fristes man til at tænke, at nogen i bedste Game of Thrones-stil har prøvet at komme ind i et befæstet område. Et opgør af en art. Men arkæolog Lotte Sparrevohn tænker i en anden retning:
»Vi kan se, at der er foregået forskellige former for ritualer i dette område, så jeg tror nærmere, at der er tale om en form for ritualiseret kamphandling. Rollespil, ville man nok kalde det i dag,« siger Lotte Sparrevohn, som er leder på udgravningen ’Helgeshøj’ i Høje Taastrup og museumsinspektør ved Kroppedal Museum.
\ Læs mere
\ Historien kort
- Kæmpe indhegnede områder dukker i disse år op i særligt Østsjælland. De såkaldte 'palisader' har formentlig haft en rituel funktion, men forskerne ved ikke hvilken.
- Helgeshøj-pilespidserne blev fundet i forbindelse med udgravningen til en motorvejsrampe ved Holbækmotorvejen.
- De sparker yderligere til den tåge af mystik, som omgærder palisaderne.
Fede fund ventede i mulden
Fundet af de mange pilespidser fra bondestenalderen for omkring 5.000 år siden er ekstraordinært af flere årsager.
Dels fordi denne type pilespidser med ganske få undtagelser ikke tidligere er fundet i så store mængder. Dels fordi fundet knytter sig til det gigantiske bygningsværk, en såkaldt ’palisade’, som stolperækkerne ved Helgeshøj udgør.
Da arkæologerne i år 2000 første gang gravede ved Helgeshøj, fandt de kun én stolperække, men da de vendte tilbage til området i 2016, opdagede de hurtigt, at der var tale om mindst fem stolperækker i palisaden.
Indtil videre har de udgravet næsten to hektar, hvilket svarer til næsten 3 fodboldbaner, og det er stadig kun en brøkdel af pladsen.
»Vi snakker om nogle anlæg, der kan være op til 8 hektar store, så der er lang vej endnu,« lyder det fra Lotte Sparrevohn.
Hvad var palisadernes funktion?
Palisaderne er et fascinerende fænomen, som arkæologerne efterhånden begynder at få øjnene op for. Alene de senere år er en række anlæg dukket op i særlig stor koncentration på Østsjælland. Også Skåne, Bornholm og nogle af de øvrige øer har kunnet mønstre lignende byggeprojekter.
De enorme bygningsværker er på én gang imponerende og mystificerende.
På den ene side må de have krævet enorme ressourcer – tid, energi og materiale – at bygge. På den anden side finder forskerne ofte frustrerende få fund i forbindelse med palisaderne, og de har derfor kun få spor at gå efter, når de skal finde ud af, hvad meningen med galskaben har været.
»Der er mange forskellige forslag til, hvad de kan være brugt til, men dybest set ved vi det ikke,« lød det fra arkæolog Pernille Rohde Slot, da Videnskab.dk tidligere på året skrev om en labyrintlignende palisade ved Rødvig på Stevns.
»Jeg ville virkelig gerne vide, hvad de lavede derinde,« lyder det samstemmende fra Lotte Sparrevohn.
»Vi turde ikke tro på det«
Udgravningen af Helgeshøj-palisaden ligger lige ud til Holbækmotorvejen ved Høje-Taastrup, og da arkæologerne i 2016 fik lov til at grave i området igen i forbindelse med anlægningen af en motorvejsrampe, var de til at begynde med usikre på, om der overhovedet var fortidsminder bevaret i området.
»Allerede den første dag fandt vi en pilespids og sporene af flere stolperækker under muldjorden, og vi turde næsten ikke tro på, at det var rigtigt,« siger Lotte Sparrevohn.
\ Læs mere
Men det skulle snart vise sig, at Helgeshøj-palisaden også på dette punkt skiller sig ud; her var masser af fund, og efter de første 30 pilespidser stoppede arkæologerne med at tælle. Men også mange andre interessante fund så dagens lys, fortæller Lotte Sparrevohn.
»Blandt andet brændte stumper af flinteøkser, som formentlig har indgået i ceremonier og ritualer, for flint springer i mange, skarpe stumper ved påvirkning af ild, og man tabte dem ikke på bålet ved et uheld.«
Brændte dyreknogler og ødelagte slibesten
Det er i høj grad på grund af sådanne fund, at Lotte Sparrevohn forestiller sig, at pilespidserne også kan dække over en form for ritualer, der er foregået i eller omkring palisaden. Også nedgravede brændte dyreknogler og bevidst ødelagte slibesten gelejder tankerne i den retning.
I en tidligere artikel har en bornholmsk arkæolog, Finn Ole Sonne Nielsen, udtalt, at han ikke kan se, hvorfor man til at starte med skulle lægge så meget energi i et bygningsværk, hvis ikke der var tale om religion.
»Der er gået så mange træer til, så man tror, det er løgn. Når man bruger så mange ressourcer på noget, må det have noget med religion at gøre,« sagde Finn Ole Sonne Nielsen om den bornholmske palisade Vasagård, som igen og igen er blevet fornyet – ikke repareret – og ifølge Lotte Sparrevohn på mange måder minder om Helgeshøj.
»Der er så mange ubesvarede spørgsmål, men det er også det fantastiske ved det,« tilføjer hun.
Svært at generalisere mellem anlæg
Tidligere har et af buddene på palisadernes anvendelse været, at de havde funktion som befæstede pladser, men det finder heller ikke arkæolog Emil Winther Struve fra Roskilde Museum umiddelbart troværdigt.
Han er ikke involveret i Helgeshøj-udgravningen, men har skrevet speciale om palisader.
»Jeg tror, at man skal vare sig for at tolke et stridsspørgsmål ind i det. Der er mange argumenter for, hvorfor de ikke kan fungere som befæstede pladser,« siger han og nævner som eksempel de ulogisk mange åbninger og indgange, som går igen i mange af palisaderne.
Omvendt, påpeger han, skal man passe på med at generalisere for meget mellem anlæggene. Pladsernes forskelligartethed understreger, at der er tale om en opbrudstid med mange kulturelle strømninger fra blandt andet Østersøen og Kattegatområdet, mener Emil Winther Struve.
»Helgeshøj er en meget, meget spændende plads, og den adskiller sig på flere punkter fra nogle af de andre. På den måde er den et meget godt billede på, hvor regionalt varierende befolkningerne har været, og hvor svært det er at få greb om på den her periode. Palisaderne giver os et lille bitte vindue til den periodes befolkning, men illustrerer samtidig, hvor lidt vi ved,« slutter han.
