Hvordan står det til derude, hvor kragerne vender? Hvordan har naturen det – går det godt eller skidt med dyr, planter og svampe?
\ Videnskab er for alle
- Citizen science eller borgervidenskab er kommet på mode, og som almindelig borger kan man hjælpe forskerne inden for mange forskellige videnskaber.
- I denne artikelserie fortæller vi om en del af de spændende projekter, man kan være med i. Vi skriver også om de resultater, der er kommet ud af anstrengelserne.
- Dette er sjette og sidste artikel i serien. Tidligere har vi bragt en introduktion til emnet samt artikler om brugerinddragelse inden for astronomi, medicin, historie og fysik.
Det kan biologerne finde ud af, hvis de går ud og kigger. Men der er rigtig meget natur og kun få biologer. Det er et problem, når man gerne vil ud i hver en afkrog af landet og følge mange arter igennem flere år.
Heldigvis kan biologerne få hjælp fra os almindelige, naturinteresserede borgere. Vi kan fortælle, hvad vi får øje på, når vi alligevel er ude at gå en tur med hunden eller ude at løbe en tur.
I første artikel i denne serie skrev vi om projektet Det Store Naturtjek, hvor man netop kan hjælpe forskerne ved at rapportere om de arter og levesteder, man ser i naturen.
Men man kan bidrage til den biologiske forskning på mange andre måder, og specielt inden for biologi er borgervidenskab slet ikke noget nyt fænomen.
Man kan nærmere vende den om og sige, at biologi som videnskab er groet frem fra almindelige menneskers interesse for naturen lige siden oldtiden.
Fuglekiggere vil gerne hjælpe
I Danmark har fuglekikkere igennem flere årtier hjulpet biologerne med at få et godt overblik over bestanden af fugle. Det ved de alt om i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor der er stor interesse for citizen science.
»Vi har 16.000 medlemmer, og rigtig mange af dem er meget engagerede og aktive. De vil ud og se på fugle, og de vil gerne være med til noget, der er nyttigt,« fortæller biolog Henning Heldbjerg. Han er både tilknyttet DOF og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han er i fuld gang med en ph.d.-afhandling om borgervidenskab inden for ornitologi.
»Jeg prøver at finde ud af, hvor meget videnskab, der kan vrides ud af de data, vi får fra medlemmerne – hvordan de data bedst kan kombineres med andre datasæt, anden viden eller andre analysemetoder,« siger han og fortsætter:
»Den kobling har efter min mening manglet i Danmark, mens de har været gode til det i lande som England, Holland og Schweiz. Her har de været meget bedre til at bruge de data, som borgerne leverer.«
Stort fugleatlas snart klar
Dansk Ornitologisk Forening står bag tredje version af Danmarks fugleatlas, så i disse år tælles der fugle på livet løs – ikke mindst af mere end 1.000 frivillige.
Observationerne indrapporteres løbende til en database, og så vil det vise sig, hvordan fuglearternes udbredelse har ændret sig siden lignende optællinger i 1970'erne og 1990'erne. Det nye fugleatlas støttes af Aage V. Jensens Naturfond, der også finansierer Det Store Naturtjek.
Så er det op til biologer som Henning Heldbjerg at sikre, at alle de indsamlede data er pålidelige, og at de bliver brugt fornuftigt, som han siger:
»Der er altid den risiko, at citizen science stopper ved citizen – at der ikke kommer ordentlig videnskab ud af de indsamlede data. Enten fordi de ikke er samlet ordentlig ind, eller fordi vi ikke helt kan regne ud, hvordan vi egentlig skal bruge dem. Det er ikke nok at have en masse mennesker, der indsamler data.«
Der skal være styr på borgerdata
Faktisk kan det føre til direkte forkerte konklusioner, hvis de mange data fra borgerne ikke er samlet ind på en ordentlig, struktureret måde.
Det fandt Henning Heldbjerg og fire andre forskere ud af, da de undersøgte, om fugletællinger foretaget af hjælpsomme frivillige altid fortalte samme historie.
De ville vide, om det gjorde en forskel, om borgerne havde fået præcise instrukser om hvor, hvornår og hvordan, fuglene skulle observeres. Det gjorde det, specielt når det gjaldt om at opdage nedgang i bestandene af fuglearter.
Mere end halvdelen af de fuglearter, som det ifølge det grundige og systematisk gennemførte overvågningsprogram gik tilbage med, oplevede en fremgang ifølge de data, der kom frivillige, der blot kunne taste ind, hvad de havde lyst til.
Forskernes konklusion i den videnskabelige artikel i tidsskriftet Diversity and Distribution blev, at der er behov for systematisk indsamlede data, hvis man vil skaffe viden om, hvordan bestandene udvikler sig. Generelt skal man kende sine data og de begrænsninger, der er i ethvert datamateriale.
80.000 svampe
Der er udfordringer forbundet med at inddrage borgerne i videnskabelige projekter, men heldigvis venter belønningen også forude. Det kan svampeforsker og lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet tale med om.
Han har nemlig været involveret i et stort citizen science-projekt, der indtil videre har resulteret i en artikel i tidsskriftet New Phytologist samt to andre videnskabelige artikler, hvor forskerne fortæller om de mest spændende resultater.
»Svampeprojektet går egentlig tilbage til 1990'erne, hvor der blev sendt nyhedsbreve ud til svampe-entusiaster. Her blev folk opfordret til at sende en mail, hvis de havde fundet en spændende svamp. I 2004 kunne man så registrere sine svampefund på en hjemmeside, og fra 2009 til 2013 kunne vi med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond køre, hvad vi kalder et atlas-projekt,« fortæller han.
»Vi modtog mere end 80.000 observationer af svampe fra mere end 400 frivillige. Med de mange data fik vi blandt andet bekræftet, at der er meget stor forskel på, hvilke svampe, der lever på løvtræer, og hvilke, der lever på nåletræer.«
Det må ikke være for surt
Som det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet ved forskerne nu også, at svampe foretrække store træer og træer med basisk frem for surt ved – de kan bedre lide asketræer og ædelgran end ege- og grantræer.
Desuden kan forskerne identificere levesteder for sjældne svampearter, som man nu kan gøre en indsats for at passe bedre på.
\ Opsummering: Kom i gang her
De frivilliges arbejde har gjort en kæmpe forskel, men forskerne måtte også arbejde over for at sikre, at det nu også var de rigtige svampearter, der blev indrapporteret.
Nogle arter, som for eksempel rød fluesvamp, er ikke til at tage fejl af, men cirka 80 procent af arterne kan forveksles med andre arter, og det var forskerne opmærksomme på.
Når en af disse svampearter blev indrapporteret, krævede forskerne ekstra dokumentation i form af fotos, beskrivelse af karaktertræk eller at svampen blev plukket og sendt ind.
\ Læs mere
Nu er svampeforskerne gået i gang med et nyt projekt, som ikke mindst går ud på at give de gamle svampe-databaser en overhaling og formidle resultaterne af de frivilliges arbejde bedre, end det sker på den nuværende hjemmeside for svampeatlasset. I det nye system kan man som interesseret også bruge sin smartphone til at indrapportere svampe, omend der endnu ikke findes en app. Det kommer.
Bare bliv hjemme
På Statens Naturhistoriske Museum er der flere andre citizen science-projekter i gang, så der er rige muligheder for at være med, hvad enten man befinder sig i byen eller på landet. Man kan eksempelvis gå på myrejagt ude i haven eller i gården.
Er man ikke rigtig klar til at bevæge sig ud i naturen – for eksempel fordi vejret driller – kan man også hjælpe biologerne hjemme fra sofaen.
I skrivende stund er der 17 internationale biologiprojekter på citizen science-portalen Zooniverse, så der er lidt at vælge imellem. Og her skal man blot analysere billeder. Bare gå i gang.
