Hvordan foregik tingene i gamle dage? Hvad arbejdede vi med, hvilke forbrydelser udsatte vi hinanden for, og hvad døde vi af for et par hundrede år siden?
Det kan du være med til at finde ud af. Det kræver bare, at du har en computer og noget fritid, du gerne vil donere til den historiske forskning.
\ Videnskab er for alle
- Citizen science eller borgervidenskab er kommet på mode, og som almindelig borger kan man hjælpe forskerne inden for mange forskellige videnskaber.
- I denne artikelserie fortæller vi om en del af de spændende projekter, man kan være med i. Vi skriver også om de resultater, der er kommet ud af anstrengelserne.
- Dette er fjerde artikel i serien. Første artikel var en introduktion til emnet, anden var om astronomi og tredje om medicin. Senere kommer artikler med fokus på citizen science inden for fysik og biologi.
Rigsarkivet indsamler historiske kilder og sørger for, at de bevares for eftertiden. Kilderne fortæller en masse om Danmarks historie, men de mange data er først rigtig brugbare, når de er digitaliserede, så man kan søge efter det, der interesserer én.
Her kan man gøre en indsats som frivillig indtaster på Rigsarkivets indtastningsportal, hvor der er adskillige spændende projekter at vælge imellem. Og på Rigsarkivet er forskere og arkivarer rigtig glade for, at frivillige giver en hånd med.
Det fortæller IT-arkivar Nanna Floor Clausen, der holder styr på databasen:
»Hvis vi ikke havde haft frivillige til at indtaste, havde vi intet haft i dag. I gamle dage måtte vi nøjes med at lave stikprøver af en begrænset mængde data, og nu har vi det hele. Og alle data ligger gratis til rådighed.«
Brugere har hjulpet i 25 år
»Vi begyndte at få hjælp til at læse dokumenter fra folketællinger og kirkebøger for 25 år siden. Her skal man installere et program på sin computer for at hjælpe. Sidste år registrerede vi en million poster i det projekt,« fortsætter Nanna Floor Clausen.
Nu kan enhver søge blandt de indtastede data i Dansk Demografisk Database, og det er også her, man får flere informationer om, hvordan man kan være med.
Men for tre år siden kom den nye indtastningsportal til, og her er det endnu nemmere at være med. Man vælger selv det projekt, der ser mest spændende ud, og så går man i gang med at indtaste.
Det sidste halve år er der indtastet 70.000 poster her. En post kan for eksempel være informationer fra en dødsattest, en fangeprotokol fra Vridsløselille Statsfængsel eller et brev fra De Vestindiske Øer.
Man kan løbende læse om nye projekter og få hjælp til indtastningerne på Facebook-siden for Rigsarkivets tastesupport.
Mange forskere kan bruge informationerne
De indtastede data kan bruges i mange forskellige forskningsgrene.
For eksempel har forskere fra Københavns Universitets Afdeling for Navneforskning haft stor nytte af dem, for de vil gerne vide, hvad folk hed i forskellige egne af landet til forskellige tider.
\ Læs mere
Andre forskere med fokus på økonomisk historie har efterspurgt data om folks erhverv rundt omkring i det gamle København, og på Københavns Universitets center for katastrofeforskning (COPE) ville en forsker gerne vide mere om, hvordan koleraepidemien udviklede sig i 1853.
Det er alt sammen noget, der har krævet frivillige, der har indtastet data fra folketællinger.
Også forskere fra Syddansk Universitet har fået adgang til data, som de nu bruger i forsøget på at udvikle et program til automatisk genkendelse af gotisk håndskrift. Rigsarkivet hjælper desuden gerne gymnasielærere, der vil bruge data fra arkivet i undervisningen.
Hvordan var fortidens vejr?
Hvis man vil have en pause fra indtastningerne hos Rigsarkivet, men stadig gerne vil hjælpe historikerne, kan man deltage i et af de mange internationale citizen science-projekter.
På portalen Zooniverse kan man vælge blandt en halv snes historie-relaterede projekter. Man kan for eksempel indtaste, hvad der står på håndskrevne dokumenter fra Shakespeares tid i projektet Shakespeare's World eller kategorisere dyr og planter, der er indsamlet på historiske ekspeditioner i projektet Notes from Nature.
Når vi forstår fortiden, kan vi bedre spå om fremtiden, og det gælder også for klimaforskere. De vil gerne have hjælp til at finde ud af, hvordan vejret og klimaet var i gamle dage, og her kan man give en hånd med i projektet Old Weather, hvor man kigger på gamle logbøger fra hvalfangerskibe eller fra skibe, der patruljerede i de arktiske områder.
Er man til noget lidt mere moderne, kan man i projektet Cyclone Center analysere tropiske storme fra de seneste tre årtier. Ved at kigge på satellitbilleder af stormene og fortælle, hvad man ser, kan man hjælpe forskerne til bedre at forudsige, hvor voldsomme kommende storme bliver.
Bliver udgravninger plyndret?
Arkæologer foretager udgravninger for at blive klogere på, hvordan fortidens mennesker levede. Men ikke alle, der graver i områder af arkæologisk værdi, er ude på at blive klogere. Nogle vil blot plyndre de historiske lokaliteter og sælge kulturarven til højestbydende.
Som lænestolsarkæolog kan man gennemse satellitbilleder af steder af arkæologisk interesse for at se, om de bliver plyndret. Her skal man deltage i projektet GlobalXplorer og simpelthen markere, om der er gravet huller i et område.
Man skal have skarpe øjne, for det er ikke helt nemt at se, men øvelse gør mester.
\ Læs mere
Så der er nok at gå i gang med, hvad enten man foretrækker at kigge på satellitbilleder eller indtaste gamle dokumenter, så de bliver søgbare. Og forskerne er rigtig glade for din hjælp.
