Opdatering 27. april 2017: Livestreamingen er nu slut, og optagelserne kan ses foroven. Artiklen er rettet for at reflektere dette.
Under dette års Forskningens Døgn åbnede Danmarks Nationale Biobank for første gang dørene for offentligheden
Videnskab.dk livestremede fra begivenheden, hvor forskere debatterede og svarede på spørgsmål om de studier, der bliver lavet i biobanken. Læs mere om arrangementet og studierne længere nede i artiklen.
Hvad bruger man en biobank til?
\ Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende og årligt tilbagevendende videnskabsfestival, der sætter fokus på forskningen i Danmark.
Du kan se resten af programmet for Forskningens Døgn 2017 på Forskningens Døgns hjemmeside.
I Danmarks Nationale Biobank har man cirka 8 millioner biologiske prøver fra 5,4 millioner danskere på lager. Det biologiske prøvemateriale består primært af serum fra blodprøver, men også plasma, DNA, væske fra rygmarvens overflade, celler, forstervand, urin og fæces.
Prøverne opbevares i biobankens 2 fryserobotter, 100 manuelle frysere, 3 walk-in frysere og 21 tanke med flydende nitrogen.
Data fra biobankens biologiske prøver kan sammenlignes med data fra andre registre, f.eks. registre over medicinforbrug, sygdomsdiagnoser og familieforhold. I det Nationale Biobankregister kan man koble information fra de biologiske prøver med data fra andre danske registre.
Ved at sammenligne data kan man undersøge, hvor mange danskere der lider af en bestemt sygdom, og om der er grundlag for at forske i netop den sygdom.
\ Læs mere
Hvordan fungerer en biobank?
Der er kun 25 personer, der har adgang til biobankens indre.
Disse 25 personer suppleres af arbejdskraft fra 11 robotter. Nogle robotter distribuerer prøverne ud i bankens småfrysere, andre laver biologiske analyser. En analyserobot kan køre 6.000 biologiske prøver på 1 dag.
Danmarks Nationale Biobank er en af verdens mest avancerede. De mange millioner prøver giver forskere adgang til materiale, de kan bruge i forbindelse med forskellige forskningsprojekter. I 2016 blev der udgivet 62 videnskabelige artikler på baggrund af materiale fra biobanken.
\ Læs mere
Hvad kan man opleve i biobanken under Forskningens Døgn?
Under Forskningens Døgn 2017 fik borgere en unik mulighed for at opleve biobanken indefra og høre om den spændende forskning, der sker på baggrund af de biologiske prøver.
Eventet indledtes med en præsentation af tre specifikke forskningsprojekter, der har indsamlet materiale i biobanken:
- Kræftens Bekæmpelses »Kost, kræft og helbred – næste generation«, der har til formål at undersøge sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og forekomsten af kræftsygdomme
- Statens Serum Instituts »Biologiske signaler i graviditeten«, hvor forskere undersøger, hvad der sker i kvindens krop i forbindelse med graviditeten
- Den nationale fødelselskohorte »Bedre sundhed i generationer«, hvis formål er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed senere i livet.
Præsentationen blev efterfulgt af en rundvisning i biobanken. Aftenen afsluttedes med en paneldebat, hvor de fremmødte havde mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne. Det kunne f.eks. være om de etiske aspekter omkring en biobank, de konkrete forskningsprojekter, jura og meget, meget mere.
Bestil dit besøg i biobanken - eller se med hjemmefra
Den Nationale Biobank inviterede offentligheden indenfor 3 gange under Forskningens Døgn, 25. til 27. april fra 19.00-21.00.
Læs mere om eventet på Den Nationale Biobanks hjemmeside.
I videoen herunder kan du se, hvordan det ser ud inde i biobanken:
