Hvorfor får nogle dyr giga-størrelse?

Er du før faldet over et billede eller en video af et dyr med helt grotesk størrelse på internettet? Det er vores læser, Freddy Tranmøller, og det har fået ham til at undre sig.

»Ved I, hvorfor nogle dyr bliver kæmpestore? Er det på grund af deres gener, eller har de været i kontakt med noget andet, der får dem til at vokse?« spørger Freddy i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Og selvom Freddys spørgsmål er ganske fattet, kan vi sagtens høre, hvad det er, han er bekymret for: Er der en radioaktiv læk et sted i kloakken, sådan at vi snart bliver overrendt af giga-katte og monsterhunde? Eller skal vi til at holde ængstelig øje, når vores egen vuffer grådig mæsker sig i ernæringsoptimeret tørfoder?

Spørg Videnskaben gemmer frygtsomt madskålene væk og ringer først til professor Michael Møller Hansen fra Institut for Bioscience – Genetik, økologi og evolution på Aarhus Universitet.

Han har nemlig forsket i, hvordan arv og miljø former dyrs udvikling, og han har godt styr på sådan noget som evolutionsgenetik.

LÆS OGSÅ: Goliat-edderkop fundet i Sydamerikas jungle

Genmutation kan være forklaringen

Til at begynde med skal vi formentlig kigge mod et dyrs væksthormoner, hvis vi skal finde ud af, hvorfor det er blevet enormt meget større end sine artsfæller, fortæller den danske professor. Det er nemlig typisk en mutation, der står bag, hvis et dyr sprænger alle rammer for, hvor stort det burde være.

»Det kan for eksempel være en mutation i en regulatorisk region, sådan at der bliver produceret meget mere væksthormon,« siger Michael Møller Hansen.

Udover de genetiske mutationer, som kan være temmelig uforudsigelige, er der dog også mere almindelige grunde til, at dyr vokser sig store.

LÆS OGSÅ: 'Rotzilla': Giga-gnaveren med et bid som en krokodille

»Nogle gange, hvis man ser et stort individ, kan det være et dyr, der er meget gammelt, eller som har haft ekstraordinært gode betingelser. Mange fisk bliver for eksempel ved med at vokse, indtil de dør,« fortæller Michael Møller Hansen.

Nutidens fiskeri er dermed også med til at gøre gennemsnitsstørrelsen for fisk mindre, da fiskene typisk bliver fanget, før de når at vokse sig til kæmpestørrelse, bemærker Michael Møller Hansen.

Generne kan reagere forskelligt

Nogle af de samme overvejelser kommer fra professor Torsten Nygaard Kristensen, som er professor fra Institut for Kemi og Biovidenskab, Sektion for Biologi og Miljøteknologi på Aalborg Universitet og lektor fra Institut for Bioscience, sektion for Genetik, Økologi og Evolution ved Aarhus Universitet.

Mange faktorer - herunder menneskets indflydelse - spiller nemlig ind på, hvor ofte man kan forvente at støde på en giga-alligator, som for eksempel den i videoen nederst i artiklen.

»Når man for eksempel hører historier om store alligatorer, er disse individer store af mange grunde. De har de gener, der bidrager til stor størrelse, de har haft succes med at skaffe føde, og de er ikke blevet ædt eller skudt. Jagt og prædationstryk (rovdyrs indflydelse, red.) har stor indvirkning på størrelsesfordelingen i en population,« skriver Torsten Nygaard Kristensen i en e-mail til Spørg Videnskaben.

LÆS OGSÅ: Kæmpe strudselignende fugl huserede i Arktis for 50. mio. år siden

Men selv hvis vi kan finde ud af, om der er et superfoder, der for eksempel har fået en alligator til at vokse sig enorm, er det slet ikke sikkert, at det gælder for alle alligatorer. Gener kan nemlig reagere forskelligt på den samme miljøpåvirkning.

»Hvis der for eksempel bliver et større fødegrundlag, er der nogle individer, der er bedre end andre til at udnytte ressourcerne,« uddyber Torsten Nygaard Kristensen.

Overfodring giver overvækst

Det er altså ikke let for forskerne at give et entydigt svar på, hvorfor én bestemt kat, hund eller alligator er blevet gigantisk, uden i det mindste at få lov til at kigge på deres gener eller deres hormoner.

Det er dog sikkert, at overfodring er en klassisk årsag til, at kæle- og husdyr bliver større end normalt, fortæller professor Charlotte Reinhard Bjørnvad fra afdeling for Intern Medicin, Klinisk Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi på Københavns Universitet.

»Der er fine studier med grand danois’er, hvor man har fodret dem ad libitum – det vil sige, at de kunne få alt det, de kunne spise. Og det er tydeligt, at de bliver større, når de bliver fodret meget,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

LÆS OGSÅ: Hvor store kan danske edderkopper blive?

Men det er ikke altid sundt for dyrene, selvom de tilsyneladende har vokset sig store og stærke af at spise en masse. Mange dyr udvikler nemlig ledproblemer, hvis de vokser sig større, end deres skelet kan holde til (se faktaboks).

»For hurtig og for kraftig vækst gør, at musklerne bliver for stærke, i forhold til hvad knoglerne kan håndtere, og de kan derfor vokse skævt. Og det er primært den skeletmæssige udvikling, der er problematisk,« forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Størrelsen kan være tegn på sygdom

Derfor kan det godt være et tegn på, at der er gået noget helt galt, når du ser et billede af et kolossalt kæledyr.

For kattes vedkommende ved man blandt andet, at sygdommen akromegali, der også kan ramme mennesker, skyldes udviklingen af en godartet tumor i hjernen, som får dem til at producere for meget væksthormon og vokse sig store.

LÆS OGSÅ: 'Menneskeædende monster'-dino fundet i USA

»Der har været et britisk studie, der viste, at 25 procent af katte med sukkersyge har underliggende akromegali. Disse katte udvikler et stort hoved, et kraftigere kæbeparti og store poter, og den store produktion af væksthormon nedsætter samtidig insulins virkning hos disse katte, så de er sværere at behandle for deres sukkersyge,« siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Ligesom de to øvrige forskere vil hun dog ikke lægge sig fast på, om de store dyr lider af en sygdom, så længe hun kun har et billede at gå ud fra.

»Det er svært at vurdere sundheden ud fra et billede. Det kan være et tegn på, at de er syge – at de for eksempel har en hormonel eller ernæringsmæssig sygdom eller bliver overfodret, og i så fald kan det være sundhedsskadeligt for dem,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Mange faktorer spiller sammen

Forskernes svar på Freddys spørgsmål er altså, at både gener og miljø kan spille ind på, hvorfor enkelte dyr (og mennesker) pludselig bliver langt større end deres artsfæller.

De kan for eksempel få genmutationer, der får dem til at overproducere væksthormon, eller de kan blive overfodrede, som det af og til sker med kæle- og husdyr.

Og til sidst har mennesket også en stor indflydelse, når vi for eksempel jager eller fisker efter dyrene, eller hvis vi ændrer det miljø, de lever i.

Spørg Videnskaben siger tak for svarene fra de tre forskere og finder madskålen frem fra køkkenskabet igen.

Hvis din egen nysgerrighed har vokset sig til giga-størrelse efter at have læst artiklen, så send dit eget spørgsmål ind til Spørg Videnskaben på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk - så er du samtidig med i konkurrencen om en fed Videnskab.dk-t-shirt. Og ja, den findes skam også i stor størrelse.

Du kan også mætte din videnskabs-hunger ved at investere i Videnskab.dk’s tre bøger med en række af de sjoveste, klogeste og mest underholdende svar fra Spørg Videnskaben: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? og Hvorfor må man ikke sige neger?