Nogle af tidens største globale udfordringer er menneskeskabte. Menneskers aktivitet fører blandt andet til dramatiske klimaforandringer og udryddelse af biologiske arter.
Det har fået geologer og humanister til at tale om, at vi er trådt ind i Antropocænen - en tidsalder, hvor menneskets kollektive aktiviteter for første gang i Jordens historie påvirker planetens udvikling mere end naturen.
»Menneskers kultur har nu sat sig så store aftryk på planeten, at det fysiske klima ændrer sig. Vi mangler i den grad progressive, forskningsbaserede svar på, hvordan vi skal komme udfordringerne i møde,« siger David Budtz Pedersen, der er lektor og forskningsleder på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation.
Humanistisk forskning kan potentielt få os til at ændre adfærd, så vi sænker CO2-udslippet, og levere svar på store globale udfordringer som terror, politisk ekstremisme, globalisering og massemigration, mener David Budtz.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag, og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Læs også: Hvad er grundforskning?
\ Læs mere
Grundforskning inden for humaniora adskiller sig for mig ikke fra grundforskning inden for andre områder. Det er original, teoretisk eller empirisk forskning, som ikke retter sig mod praktiske formål, men som senere kan vise sig at få fundamental betydning for menneskeheden.
David Budtz Pedersen
Humanister kan give løsningsforslag
For i modsætning til naturvidenskabelige forskere, beskæftiger humanister sig med kultur. Kultur er alt det, mennesker gør sammen: Vi opdyrker naturen, bruger teknologi, forbruger varer, kommunikerer og deler viden, danner meninger, laver politik, dyrker sport, får familier og bruger sproget.
»Vi står over for så store kulturelle og menneskelige udfordringer, at det er et samfundsmæssigt problem ikke at tage humanistiske forskere med ind i diskussion om, hvordan vi skal løse de globale problemer,« siger David Budtz Pedersen.
Lektoren mener, at humanistisk grundforskning kan give bud på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan indrette os i antropocænen og leve sammen fremover.
\ Ind i kampen, humanister!
Naturvidenskabsmand til humanisterne:
»Hvis jeg var humanistisk forsker, ville jeg kaste mig ind i kampen, der hvor de store strømninger er,« siger Poul Nissen, prof. i i molekylærbiologi på Aarhus Universitet og direktør for Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPkin) samt neuroforskningscentret DANDRITE.
»Den teknologiske udvikling åbner et væld af nye muligheder, som skal diskuteres i etisk og sociologisk forstand,« fortsætter han.
Poul Nissen har ikke ondt af humanistiske forskere, der klager over, at de ikke bliver hørt:
»Det ligger hos dem at argumentere for, at deres forskning er relevant. De skal vise fornyelsen og de skæve vinkler. I takt med at verden bliver mere kompleks, åbner der sig flere og flere spørgsmål, som har brug for humanistiske svar,« siger han.
Bioteknologi er hot
Alligevel bliver humanisterne sjældent inviteret med, når forskere og politikere diskuterer, hvordan verdens problemer skal løses. Naturvidenskabelig (især sundhedsvidenskabelig) forskning og teknologisk innovation er i årevis blevet opfattet som de forskningsområder, der skal frelse verden, mener David Budtz Pedersen:
»Vores samlede forskningssystem og vores opfattelse af grundforskning er modelleret over et ideal om teknologiske gennembrud. Siden man begyndte at kortlægge det humane genom i 1990’erne, har biovidenskab og bioteknologi været i højsæde som model for al forskning. Tidligere var det fysikken,« siger han og fortsætter:
»Humanistisk forskning har længe været udsat for en strukturel marginalisering. De metoder, man bruger til at måle, hvilken værdi forskningen har for samfundet, er modelleret over et videnskabsideal, som humanister ikke kan deltage i.«
Humaniora er ikke idealet
Tidens ideal er, at videnskab skal føre til teknologisk innovation og økonomisk vækst. Hvis man opnår resultater, som bliver publiceret i højtestimerede videnskabelige tidsskrifter som Nature og Science, vægter det også højt.
Medicinske programmer, grøn teknologi og forbrugsgoder er i højsædet, og i en årrække har det været sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknologisk innovation, der har fået langt den største del af de midler, offentlige og private fonde hvert år deler ud til forskning.
Humanistisk forskning er en vigtig del for eksempel af den europæiske kulturarv. Det ligger dybt i os, at vi tænker kunst, kultur og filosofi ind i vores samfund. Men det er naturvidenskaben, der opdager nyt land. Det er naturvidenskaben, der udvider vores begrebshorisont og for alvor rykker grænser. Naturvidenskabelig forskning vil derfor altid være mere pioner-agtig end humanistisk forskning
Poul Nissen, professor i molekylærbiologi
Ifølge David Budtz Pedersen har humaniora svært ved at leve op til det videnskabsideal, der er i kridthuset:
»De gennembrud, man kommer med i humaniora, er ikke teknologiske. Det er gennembrud i forståelsesmønstre,« siger lektoren, der i øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt, som skal kortlægge, hvordan humanistisk forskning sætter aftryk på civilsamfundet.
»Vi taler ofte om begreber som multikulturalisme, social sammenhængskraft og det postfaktuelle demokrati som om begreberne bare er faldet ned fra himlen. Virkeligheden er, at begreberne stammer fra humanistisk grundforskning,« fortsætter han.
I artiklen Fem humanistisk idéer, der har ændret verden, kan du læse om, hvordan humaniora allerede har haft stor betydning for vores samfundsudvikling.
Samfundet har ikke kun brug for vækst
Christian Kock, der er professor i retorik på Københavns Universitet, er enig i, at de største globale udfordringer i den grad skriger på humanistiske løsninger.
\ Fondes bidrag til forskning
I Danmark er der tyve private fonde, som giver bevillinger til forskning.
Mellem 2012-2014 gik næsten halvdelen af deres samlede bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.
- Kun 2,4 procent gik til humanistisk forskning
- Samfundsvidenskab fik 6,6 procent
- 20,3 procent gik til naturvidenskabelig forskning
- 46,8 procent gik til sundhedsvidenskabelig forskning
»Tendensen til at sætte naturvidenskabelig forskning højere end humaniora er massiv. Vi hører ikke en eneste politiker tale om vigtigheden af at bevare og udnytte humanistisk forskning. Samtidig står de på ryggen af hinanden for at sige, hvor vigtig naturvidenskabelig forskning er,« siger Christian Kock.
Naturvidenskabelig grundforskning kan mere direkte omsættes til vækst og økonomi end humanistisk forskning, indrømmer Christian Kock. Men samfundet har ikke kun brug for vækst, og teknologiske fremskridt er kun gavnlige, hvis vi bruger dem hensigtsmæssigt.
»Naturvidenskabelige gennembrud lader sig ikke umiddelbart omsætte til livskvalitet. Ny teknologi har potentiale til at berige vores liv, men kun hvis vi forsker i, hvordan vi bruger teknologien, og hvad den gør ved mennesker og samfundet,« siger han.
Sociale medier er en udfordring
Christian Kock forsker blandt andet i, hvordan politikere og andre meningsdannere bruger sproget i den offentlige debat - en debat, som i stigende grad bliver ført på sociale medier som Twitter og Facebook. Den type forskning er en grundpille i demokratiet, mener han:
»Politikernes sproglige ytringer kan påvirke os, uden at vi er bevidste om det. Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan de bruger sproglige virkemidler til at liste meninger ned i lommen på os. Ellers bliver vi ofre.«
Netop demokratiet er under pres i nutidens samfund, mener mange humanister og samfundsvidenskabelige forskere, som kalder samfundet postfaktuelt. I det postfaktuelle samfund betyder følelser mere end fakta, når vi danner politiske holdninger. Samtidig spredes udokumenterede påstande og deciderede løgne lynhurtigt på digitale medier.
»Sociale medier er en kæmpe udfordring for tiden. Potentielt kunne de have en fantastisk funktion, men i øjeblikket er der en tendens til, at de fører til fordummelse, forfladigelse og ekstremisme,« siger Christian Kock og fortsætter:
Humanistisk forskning blev heller ikke forgyldt af offentlige fonde og råd, som eksempelvis Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond.
- Kun 4,2 procent af de samlede offentlige forskningsbevillinger gik til humaniora
- 9,3 procent gik til samfundsvidenskabelig forskning
- 18,4 procent gik til sundhedsvidenskabelig forskning
- Naturvidenskabelig forskning fik 25,3 procent af de samlede bevillinger
»Den menneskelige samtale bryder sammen. Det er en af de konsekvenser, de digitale medier ser ud til at have. Vi har virkelig brug for humanistisk forskning i, hvordan vi skal håndtere det, de sociale medier gør ved vores kommunikation og samfundet.«
\ Læs mere
Humaniora skaber orden
Viden om historie, litteratur, kunst, antropologi, filosofi, religion og andre humanistiske emner er et grundlag for civilisationen, siger en tredje humanistisk forsker, Frederik Tygstrup, der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og formand for Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation.
Uden humanistisk forskning ville vi leve i et barbari, mener han.
»Det er en afgørende, at der findes en bevidsthed om samfundets historie og menneskers måde at organisere livet med hinanden. Humanistisk forskning er nødvendig for at forhindre, at samfundet bliver barbarisk, og at alting bliver tilfældigt,« siger han og fortsætter:
»Humaniora giver ikke entydige svar, men gør os bedre til at stille de rigtige spørgsmål om, hvordan vi bedst lever vores liv sammen fra dag til dag i en foranderlig verden.«
Kultur er dynamisk
Humaniora vil altid have en berettigelse, for kultur er dynamisk, siger Frederik Tygstrup. Han giver Christian Kock ret i, at humanistisk forskning eksempelvis kan give forståelse for, hvordan den teknologiske udvikling påvirker os.
»Vi lever i en tidsalder, hvor store datamængder, komplicerede algoritmer og håndholdte enheder spiller en stigende rolle. Vi har behov for at forstå, hvordan teknologierne er med til at formatere vores liv, og hvad de gør ved vores selvopfattelse som borgere i et demokrati,« siger han.
