En robot udviklet af forskere fra The Children's Research Institute i USA er bedre til tarmoperationer end kirurger. Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine.
Robotten har fået navnet Smart Tissue Autonomous Robot (STAR), og den består af en robotarm med et kirurgisk instrument til kikkertoperationer for enden.
Med dette laparoskopiske instrument er robotten i stand til at sy væv sammen. Den har fuldstændig tjek på den perfekte afstand mellem stingene og hvor meget, der skal hives i tråden for at stramme syningerne.
»Det ser rigtig spændende ud! Det er ret imponerede, at man nu kan sætte robotter til at operere på blødt væv. Det er noget helt nyt,« siger Erik Søgaard-Andersen, der er overlæge og lektor ved Aalborg Universitetshospital, og som har arbejdet med robotkirurgi siden 2008.
»Det er en spændende videreudvikling af den robotassisteret kirurgi, vi kender i dag. Det bliver formentlig en integreret del af fremtidens robotkirurgi, at robotten selv kan lave dele af en operation.«
Bedre end kirurger med eller uden robot
STAR-robotten blev sat til at sy tarme sammen hos døde såvel som levende grise. De fire levende af slagsen slap rigtig godt fra operationen og fik ingen men overhovedet.
Sammensyning af tarme kan være nødvendig i tilfælde af tarmkræft eller svære betændelsestilstande i tarmen, hvor kirurgen har fjernet et stykke af tarmen. Så er det jo smart, hvis man kan sy den raske del sammen igen bagefter.
Den autonome robot, der dog stadig skal overvåges af en læge, lavede et flottere stykke kirurgisk arbejde end dygtige kirurger, der enten opererede på gammeldags maner ved en åben operation, udførte operationen som kikkertoperation eller styrede en populær operationsrobot kaldet da Vinci.
Operationen kan laves derhjemme aftenen før
I dag bruges da Vinci-robotter i vid udstrækning til at assistere ved forskellige former for operationer, typisk i underlivet, men også så småt i øre, næse og hals. I Danmark foretages langt størstedelen af prostataoperationerne for eksempel ved hjælpe af da Vinci-robotter, som der efterhånden findes 20-25 stykker af i landet.
Hvor da Vinci så at sige er kirurgens forlængede og meget fleksible fjernstyrede arm, er STAR en robot, der selv kan klare tingene. Den skal dog have at vide, hvor den skal gå i gang:
»Man skal først markere det væv, robotten skal sy på. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at en robot vil kunne foretage dele af en operation på denne måde. At man som kirurg kunne lægge vævet frem og så markere, hvor robotten skal klare resten,« siger Erik Søgaard-Andersen, der selv har udført hundredvis af operationer ved at styre en da Vinci-robot.
»Jeg tror også, det kan blive endnu bedre. Med billeddiagnostiske undersøgelser før operationen kunne kirurgen sætte sig ned og lave operationen i en virtuel verden dagen før den virkelig operation. Så kunne operationen udføres aftenen før på en computer hjemme hos kirurgen, og robotten kunne foretage operationen i virkeligheden bagefter. Det kunne sagtens blive fremtiden, allerede inden for de næste 10 år.«
Lad den bedste klare jobbet
I lægesprog kaldes sammenføjningen af to stykker væv som for eksempel sammensyning af tarme for anastomose, og det er en form for operation, der ofte er brug for at udføre.
»Ved en operation kunne jeg lægge tarmene fri, så robotten kunne klare resten. For hvis den kan lave anastomosen bedre end jeg kan, hvorfor skulle den så ikke gøre det?« lyder det fra Erik Søgaard-Andersen.
»Man kunne forestille sig, at robotten kunne nedsætte risikoen for den alvorlige komplikation, der hedder anastomoselækage. Det er potentielt dødeligt og noget, alle kirurger frygter. Men når robotten er bedre til anastomose end os kirurger, så er ligger det jo lige til højrebenet at lade den gøre det.«
LÆS OGSÅ: Robot skal lære at sy operationssår sammen
Men perspektivet er meget større, for STAR viser, at det generelt er muligt for en robot autonomt at operere blødt væv, som er noget sværere at holde styr på end knogler. Det bløde væv kan svuppe rundt og skifte plads under operationen, og de forskellige slags væv kan ligne hinanden, så derfor har det været en stor udfordring at udvikle et system, der kunne klare opgaven.
Mænd, der får fjernet en kræftramt prostata, skal have syet urinrøret på bunden af blæren igen, og ved andre operationer kan der blive brug for at sy urinledere sammen. Den form for operationer ville oplagt kunne foretages af en robot som STAR i den nære fremtid, slutter Erik Søgaard-Andersen.
Her demonstrerer to af forskerne den nye robot, og de fortæller, hvordan den er bedre end eksisterende kirurgirobotter. (Video: C. Schaffer/AAAS)
