I Videnskab.dk's serie om Bermuda-trekanten har vi allerede fundet ud af, at det er muligt at finde naturlige forklaringer på, hvorfor fly og skibe forsvinder sporløst fra Bermuda-trekanten. Vanvittige uvejr og monsterbølger er gode eksempler.
Men hvis man synes, at der fortsat er sorte pletter tilbage, når man bruger de naturlige forklaringer – og for eksempel ikke synes, at de redegør for fænomener som mærkelige lys på himlen eller kompasnåle, der begynder at rotere af sig selv – så er man jo nødt til at se sig om efter andre muligheder.
Nogle mennesker vælger at se ned i havets dyb efter svar.
1) Teori: Teknologi fra Atlantis påvirker fly og skibe i Bermuda-trekanten
En teori lyder, at den hedengangne ø-stat Atlantis har en finger med i spillet.
Tanken er, at det højt udviklede oldtidsfolk i Atlantis' kongerige skulle have fundet frem til en avanceret teknologi, der byggede på elektromagnetisme eller andre kraftkilder. Teknologien ligger nu gemt sammen med det sagnomspundne rige på bunden af havet i Bermuda-trekanten og påvirker elektronisk udstyr og får fartøjer til at forulykke.
Teorien virker dog af flere grunde usandsynlig. Videnskab.dk har tidligere taget myten om Atlantis under behandling med hjælp fra en række danske forskere.
Her viste det sig, at myten kun er kendt fra den græske filosof Platons fortællinger og ingen andre steder. Platon skriver ganske vist om et højt udviklet samfund, der var en ekstremt stærk flådenation. Men han nævner ikke elektromagnetisme eller andre særlige kraftkilder, og alt tyder i øvrigt på, at myten netop bare er en myte, brugt af Platon til andre formål.
Tager vi alligevel Platons beretninger for gode varer – altså antager, at Atlantis har eksisteret – så gemmer riget sig ifølge Platon efter al sandsynlighed i Middelhavet, ikke i Bermuda-trekanten.
2) Ingen beretninger om tidslommer eller ormehuller
Andre mennesker vælger at kigge op mod himlen for at finde svar på, hvad der foregår i Bermuda-trekanten. Her kan man med lidt god vilje enten se ufoer eller opdage, at himlen skiller sig ad for at sende fartøjerne på en rejse gennem tid og/eller rum.
Man kan godt pumpe de vilde forklaringer om tids- og rumrejser endnu større op, men kort og godt er der ingen indikationer på, at Bermuda-trekanten gemmer på tidslommer eller ormehuller, som kunne sende fly og skibe afsted til andre steder på Jorden eller i universet.
Hverken verdens største rumfartsorganisation NASA eller det grundige meteorologiske institut NOAA (The National Oceanic and Atmospheric Administration) i USA har registreret nogen som helst aktivitet af den art i området.
Desuden findes ingen beretninger fra folk, som er dukket op andre steder på Jorden, eller som er havnet et sted i fremtiden, hvor de endnu har haft mulighed for at berette om deres tidsrejse, der startede engang i Bermuda-trekanten.
3) Kan ufoer være indblandet i forsvindinger i Bermuda-trekanten?
Til gengæld er der andre, ganske små indikationer af, at der kunne være hold i teorien om, at ufoer kan være indblandet i de mystiske forsvindinger.
Ser man bort fra, at eksistensen af ufoer eller liv i rummet aldrig er blevet bevist, så minder beretninger fra Bermuda-trekanten til forveksling om masser af andre beretninger om møder med ufoer, som især florererede i midten af 1900-tallet.
Piloter og folk på landjorden har talrige gange berettet om kompasser, motorer og andet udstyr, der sætter ud eller opfører sig underligt, eller om biler, trafiklys og gadelamper, der pludselig holder op med at fungere, når folk mener at se en ufo i nærheden. Og siden den første detaljerede beretning om en ufo-bortførelse tilbage i 1961 har det været en frygt i visse kredse, at rumvæsner kan finde på at bortføre mennesker fra Jorden.
Men ligesom med tidslommerne og ormehullerne lider teorien om ufoer i Bermuda-trekanten under, at ingen bekræftede 'sightings' er gjort i Bermuda-trekanten, og at ingen former for beviser for bortførelse eller bare tilstedeværelse af ufoer eksisterer. Tværtimod er flere ufo-historier blevet modbevist.
Millionsælger spredte tankerne om ufoer i Bermuda-trekanten
Én af de store fortalere for overnaturlige forklaringer på mystiske hændelser i Bermuda-trekanten var Charles Berlitz.
Berlitz udgav i 1974 bogen 'Bermuda-trekanten', som opremser en lang række eksempler på skibe og fly, der på mystisk vis er forsvundet i området. Den kommer også med en række teorier om, hvad der kan være sket, herunder teorierne om ufoer og Atlantis.
Berlitz kommer desuden med en del påstande, herunder at Christoffer Columbus som den første så mystiske lys på himlen, allerede da han var på vej til den nye verden i 1492, og at ufoer kan være forklaringen på mange mystiske hændelser.
Du kan se og høre om Berlitz' forestillinger omsat til film på YouTube. De første to minutter er i sig selv ganske seværdige på deres egen måde:
Charles Berlitz' bog er blevet en klassiker og har solgt i millioner af eksemplarer verden over, og den er måske det tungeste bidrag til at udbrede mystikken om Bermuda-trekanten. Problemet er bare, at bogen på mange punkter ser ud til at være omskrivninger af virkeligheden eller endda det pure opspind.
Populær ufo-fortaler så stort på fakta
Mange af Berlitz' højtflyvende historier og teorier er blevet kigget efter i sømmene af en ivrig forfatter og pilot ved navn Lawrence Kusche.
Som forskningsbibliotekar ved Arizona State University fik Larry Kusche flere forespørgsler om, hvad der var op og ned i Bermuda-trekanten. Han satte sig for minutiøst at forfølge de sparsomme spor efter forsvundne fly og både.
Højdepunktet for alverdens teorier om invasion fra fremmede planeter og alt muligt var frem til 1970'erne, hvor Den Kolde Krig var på sit højeste. Det svarer meget godt til den periode, hvor de fleste forsvindinger finder sted. Det virker, som om der er et sammenfald mellem den spændte storpolitiske situation og de fantastiske beretninger.
Morten Lauge Pedersen, forsker i naturkatastrofer, Aalborg Universitet
Hans gennemgang af officielle rapporter, af gamle aviser fra mikrofilm og af oplysninger fra forsikringsselskaber blev til bogen 'The Bermuda triangle mystery – solved!', hvor han gennemtrevler Charles Berlitz' historier og viser, at Berlitz roder rundt i årstal, placerer skibe i Bermuda-trekanten, selvom de befandt sig andre steder i verden, eller skriver, at de er forsvundet sporløst uden årsag, selvom de enten var slæbt i havn eller åbenlyst var bukket under for et stormvejr.
I enkelte tilfælde eksisterede bådene og flyene slet ikke.
Kusche har ifølge LiveScience senere bemærket, at Berlitz' research-arbejde var så sjusket, at »hvis Berlitz fortæller, at en båd er rød, er det næsten sikkert, at den har en anden farve.«
NASA og ufo-forening: Bermuda-trekanten gemmer ikke på noget usædvanligt
Hvis man ellers har tiltro til amerikanske myndigheder, skulle man vel også tro, at de ville have opfanget tegn på unormale hændelser i luftrummet over Bermuda-trekanten, hvis for eksempel ufoer havde sværmet rundt så tæt på USA's kyst. Det er ikke tilfældet.
NASA har heller ikke registreret nogen form for usædvanlig aktivitet i området.
Ifølge Skandinavisk UFO Information (SUFOI) er de såkaldte sightings da heller ikke særligt hyppige i Bermuda-trekanten.
»Der findes ingen dokumentation for, at der skulle være specielt mange ufo-oplevelser i området – selvom for eksempel Charles Berlitz påstår det i sine bøger. Men han havde jo også et afslappet forhold til fakta,« lyder det fra Kim Møller Hansen, formand for SUFOI, der er i gang med at skrive en artikel om netop Bermuda-trekanten.
Et centralt punkt mangler i serien om Bermuda-trekanten
Alt i alt virker det, som om spekulationerne om overnaturlige forklaringer i Bermuda-trekanten – om det så er ufoer, tidslommer eller Atlantis – er lidt for langt ude eller langt fra underbyggede nok til at være seriøse bud på forklaringer.
Videnskab.dk har dermed været rundt om de fem mest populære teorier om, hvorfor fly og skibe forsvinder i stor stil i Bermuda-trekanten.
Men hov, vent lidt. Vi mangler ét element:
Holder grundpræmissen overhovedet? Er der virkelig flere fly og skibe, der forsvinder i Bermuda-trekanten end alle mulige andre steder i verden?
Det stiller vi skarpt på i seriens sidste artikel.
