Hvis man sover for længe eller for kort i forhold til ens søvnbehov, så giver det en øget risiko for at blive psykisk syg og overvægtig. Men forskere ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan og hvorfor det hænger sådan sammen.
Nu viser en ny undersøgelse - for første gang nogensinde - en sammenhæng mellem bestemte genvarianter, og hvor lang tid vi mennesker sover. Undersøgelsen, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Molecular Psychiatry, viser samtidig, at disse genvarianter er forbundet med, om man har tendens til psykiske lidelser, og hvor godt et stofskifte man har.
Resultatet er interessant og bekræfter, at søvn og helbred er forbundet helt ned på genetisk plan, mener søvnforsker Birgitte Kornum.
»Vi ved, at det til dels er arveligt, hvor lang tid vi sover. Men det her er første gang, en undersøgelse på mennesker indikerer, hvilke gener der er involveret, og at disse gener samtidig er forbundet med vores psykiske og fysiske helbred. Hvis vi forstår, hvordan og i hvor høj grad vores gener påvirker vores søvn, kan vi også bedre hjælpe folk med søvnproblemer,« siger Birgitte Kornum, leder af Glostrup Hospitals Molekylærbiologiske Søvnforskningsenhed. Hun har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.
LÆS OGSÅ: Det gør søvnen ved kroppen
Søvnen siger noget om dit helbred
I undersøgelsen kigger et hold forskere fra hele verden på 51.951 europæiske og afrikanske deltageres gener og sammenligner dem med, hvor lang tid deltagerne selv oplyser, at de sover.
\ Fakta
Gennemsnitligt skal vi have cirka 7,5 timers søvn om dagen. Men det er meget individuelt, hvad behovet er. Det kan svinge mellem 6 og 9 timer. Enkelte mennesker kan klare sig med ned til 4 timer søvn, men det er meget sjældent. Man mister hurtigt fornemmelsen for, hvor træt man præcist er. Derfor er det svært at vurdere, hvor meget søvn man har brug for. Kilde: Forskningsleder Birgitte Kornum.
Sammenligningen viser, at der er to genområder på DNA’et – PAX8 og CBWD2 - hvor en række genvarianter er forbundet med tre minutters længere søvn. De tre minutter er nok til at give en betydelig statistisk forskel og indikere, hvilke gener der kan være involveret i, hvor længe vi sover, konkluderer forskerholdet.
Dernæst kigger forskerne på eksisterende genetiske undersøgelser for at se, hvad man allerede ved om disse to genområders betydning. Her finder de, at:
-
CBWD2-området, som er forbundet med en kortere søvn, tidligere er blevet forbundet med en risiko for at udvikle depression og skizofreni.
- PAX8-området, som er forbundet med en lidt længere søvn, er til gengæld blevet forbundet med et bedre stofskifte og lavere risiko for at få ADHD.
Støtter teori om ADHD-børns stofskifte
Resultatet passer godt med det billede, man allerede har af forbindelsen mellem søvnvarighed og psykisk sygdom, mener Birgitte Kornum.
»Vi ved, at psykisk lidelse og kortere søvn ofte følges ad. Vi ved dog ikke, hvad der kommer først, og hvad der er forbindelsen mellem de to. Måske det kan være genetisk, som undersøgelsen her indikerer. Men det kræver mere forskning, hvis vi skal konkludere noget endeligt,« siger Birgitte Kornum.
Resultatet passer dog også godt med, hvad man ved omkring ADHD og søvn, siger Anne Virring Sørensen, ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, efter at have læst undersøgelsen.
»Vi ved, at børn med ADHD har flere problemer med søvnen og at appetitten ofte er påvirket. Det kan måske skyldes, at ADHD-børns stofskifte er påvirket og derfor har nemmere ved at tage på. Den forklaring støtter undersøgelsen her,« siger Anne Virring Sørensen.
Forskningen skal afprøves
Vi ved, at psykisk lidelse og kortere søvn ofte følges ad. Vi ved dog ikke, hvad der kommer først og hvad der er forbindelsen mellem de to. Måske det kan være genetisk, som undersøgelsen her indikerer. Men det kræver mere forskning, hvis vi skal konkludere noget endeligt.
Birgitte Kornum
Men selvom undersøgelsen er omfangsrig, så er det svært at konkludere noget endeligt, konstaterer Anne Virring Sørensen.
»Undersøgelsen bygger til dels på spørgeskemaer og hvordan folk selv rapporterer, at de sover. Det kommer med en masse usikkerhed, da den oplevede søvnkvalitet ikke altid hænger sammen med hvad man kan måle. Derudover finder forskerne jo også kun en lille forskel på tre minutter, hvad må siges at være lidt. Derfor er det svært at sige, om forskerne har fundet de rette gener, og i hvilket omfang disse gener påvirker vores søvn,« siger hun.
Også Birgitte Kornum vil gerne se noget mere forskning på området.
»Resultatet her kan måske give et startsted for forskere, når man fremover vil kigge på gener og søvn hos mennesker. Men det er svært at sige noget ud fra denne undersøgelse alene, da forskellen på de tre minutter er meget lille,« siger Birgitte Kornum.
Det interessante er dog, at resultatet her peger på, at søvnkvalitet og sundhed er en del af et større billede, mener Anne Virring Sørensen.
»Undersøgelsen underbygger, at man ikke kan isolere og forklare søvnkvalitet og -varighed med én enkelt årsag. Det kræver muligvis, at vi fremover ser mere overordnet på kroppen, når vi skal blive klogere på søvn,« siger Anne Virring Sørensen.
