Når dine skattekroner bliver uddelt til forskere, sker det blandt andet gennem en pulje penge, som kaldes forskningsreserven.
Torsdag blev forskningsreserven på 671 millioner kroner blev fordelt af politikerne.
Alle partier i Folketinget indgik en aftale om, at knap 300 millioner kroner af puljen går til Innovationsfonden.
Dermed kunne man umiddelbart tænke, at Innovationsfonden er den store vinder, da de sidder på den største andel af puljen. Det forholder sig dog helt omvendt, mener seniorforsker ved Institut for Statskundskab - Dansk Center for Forskningsanalyse Kaare Aagaard.
»Regeringen havde lagt op til, at hele forskningsreserven skulle føres til Innovationsfonden, og som konsekvens af de her forhandlinger har de måttet ændre lidt på den prioritering. Det ender med, at de får knap 300 millioner af forskningsreserven, og i forhold til hvad regeringen havde lagt op til, er det Innovationsfonden, der står som den største taber,« siger han.
Innovationsfonden forstår ikke prioritering
Hos Innovationsfonden mener direktør Peter Hønggaard Andersen, at det er beklageligt, at der overordnet set bliver givet færre penge til forskning i den nye finanslov.
»De tre gamle fonde, som i dag er blevet slået sammen til Innovationsfonden, havde samlet set et budget på cirka 2 milliarder i 2010. I det lys er vores nuværende budget på 1,25 milliarder en reduktion på 40 procent. Da vi jo har til formål at stimulere vækst og beskæftigelse i Danmark, forstår man endnu mindre prioriteringen,« siger Peter Hønggaard Andersen.
Selvom Innovationsfonden får en langt mindre del af forskningsreserven, end regeringen oprindeligt havde lagt op til, klynker fondens direktør dog ikke. Peter Hønggaard Andersen mener, at midlerne i forskningsreserven er blevet mere rimeligt fordelt i den endelige finanslovsaftale, fordi den frie forskning er endt med at få en større del af kagen.
»I den endelige udgave af finansloven er der kommet mere balance i forskningens økosystem, fordi der er kommet flere midler til den frie forskning. Den frie forskning er vigtig, for den er de græsspirer i økosystemet, som vi sidenhen tager os af i Innovationsfonden. Det er i den kontekst, det skal ses. Det er godt, at den fri forskning er blevet lidt mere prioriteret,« siger Peter Hønggaard Andersen.
Det Frie Forskningsråd opprioriteret
\ Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd giver årligt omkring 600 bevillinger til forskningsprojekter.
De bevillinger løber op på godt en milliard kroner.
Forskningsmidlerne er frie, fordi de ikke er øremærket bestemte forskningsområder.
Mere konkret stod Det Frie Forskningsråd til at miste en tredjedel af deres midler - en besparelse på 385 millioner kroner. Men efter fordelingen af forskningsreserven er den besparelse blødt en smule op, fortæller Kaare Aagaard. Det Frie Forskningsråd får nemlig 120 millioner kroner ekstra efter forhandlingerne om forskningsreserven.
I Det Frie Forskningsråd er bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen glad for, at den frie forskning er blevet opprioriteret i forhold til det oprindelige udspil.
»Jeg er glad for, at der har været opbakning fra alle Folketingets partier til at finde midler til den frie forskning, og at balancerne i forskningsfinansieringssystemet med aftalen om forskningsreserven er opretholdt,« siger Peter Munk Christiansen i en pressemeddelelse.
Besparelser vil gå ud over unge forskere
Peter Munk Christiansen mener dog stadig, at besparelsen på omkring 250 millioner er problematisk. Han frygter, at det særligt vil gå ud rekrutteringen af unge, dygtige forskere.
»Det giver et hul i vores bevillingsstruktur og i de virkemidler, vi anvender til at fremme originalitet og talent i dansk forskning. Fremtiden for talentfulde forskere med gode idéer ser usikker ud. Det betyder færre banebrydende forskningsresultater med høj samfundsrelevans. Det ærgrer vi os over,« siger bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd Peter Munk Christiansen i en pressemeddelelse.
Samme problem ser seniorforsker Kaare Aagaard.
»Det Frie Forskningsråd er et stykke hen ad vejen det organ, som sikrer vækstlaget i forskningen. Det er der, man kan få postdocbevillinger, og det er der yngre, ikke-etablerede forskere har mulighed for at finde de penge, der kan sætte gang i en forskerkarriere. Så der er ingen tvivl om, at det er vækstlaget, der vil blive ramt af besparelser i det Frie Forskningsråd,« siger Kaare Aagaard.
I regeringen er man dog tilfreds med den endelige aftale.
»Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået en bred aftale. Med fordelingen af forskningsreserven skærper vi grundlaget for strategisk forskning og bevarer det høje ambitionsniveau for Danmarks Innovationsfond. Samtidig styrker vi ikke mindst fødevareområdet,« siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
