Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Vildt! Velbevarede svampe er 99 millioner år gamle

gamle svampe fossiler paleontologi frugtlegeme fungi

Fossilsvampene er 99 millioner år og har et særdeles vedligeholdt frugtlegeme, som de bruger til at formere sig med, og som også er det, som vi finder i skoven om efteråret. (Foto: Cai et al.)

Annonce:

Svampe, der er 99 millioner år gamle, er netop blevet fundet i særdeles god stand i en ravklump, det skriver independent.co.uk.

Det er forskere fra Chinese Academy of Sciences, der kan prale af det fine fund, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Udover svampen fandt forskerne også nogle biller i rav, som angiveligt har levet af svampe, og som er 125 millioner år gamle.

Rovbillerne, som forskerne har fundet, har angiveligt levet af svampe. Deres kæber minder nemlig om dem, som svampespisende biller har i dag. (Foto: Cai et al.)

Svampen er fundet på en museumskollektion i Kina og er kun en million år yngre end den ældste svamp nogensinde fundet.

Forskerne var overraskede over, hvor velbevarede de 'nye' svampe var, og hvor meget de ligner de svampe, der findes i dag.

På billederne øverst kan du se, at svampene havde frugtlegemer, da de fossillerede i ravklumpen. Frugtlegemet er det, vi normalt forbinder med en svamp, som man kan plukke om efteråret. Men ifølge denstoredanske.dk lever det meste af svampen faktisk under jorden og laver frugtlegemerne for at formere sig.

»De fleste frugtlegemer lever kun i kort tid, og det er derfor begrænset, hvor mange fossiler der er fundet af dem,« står der i det nye studie, ifølge independent.co.uk.

Annonce:

Også de 125 millioner år gamle biller har imponeret forskerne og er blevet beskrevet i det nye studie. Billerne har tilsyneladende tilpasset sig til at spise svampe.

»Interessant nok, så ligner disse rovbillers munddele og kæber dem, som de nutidige biller har, og det tyder på, at billerne har været svampespisende,« står der i det nye studie, ifølge independent.co.uk.

agr