Verdens giftigste edderkop har adskillige liv på samvittigheden

Hele 12 doser modgift skulle der til for at redde en 10-årig australsk dreng i februar 2017, efter han var blevet bidt i fingeren af en Sydney tragtspinder-edderkop, Atrax robustus. Den havde gemt sig i hans sko.

På mirakuløs vis kunne drengen allerede dagen efter udskrives fra hospitalet, men det er ikke alle, som gennem tiden er sluppet så heldigt fra mødet med en Sydney tragtspinder-edderkop.

Sydney tragtspinder-edderkoppen regnes nemlig for at være den giftigste edderkop i verden, da dens bid har resulteret i dødsfald inden for blot 15 minutter.

Heldigvis har man i dag udviklet en modgift. Hvordan man har gjort dét, kommer vi ind på om lidt. Først lidt fakta om snigmorderen fra Sydney.

Den australske dræber stoppede med at myrde i 1981

I 1981 blev der udviklet en modgift, og siden da er ingen døde af et bid fra edderkoppen.

Af de mere end 47.000 karakteriserede edderkoppearter på verdensplan, er det heldigvis kun få, som er giftige for mennesker. Blandt dem er mere end 40 arter af tragtspinder-edderkopper, der findes på Australiens østkyst, og seks af disse arter kan fremkalde alvorlig forgiftning i mennesker.

Af disse seks er Sydney tragtspinderen den giftigste: Samtlige af de i alt 13 bekræftede australske dødsfald forårsaget af edderkoppebid kan formentlig tilskrives hannen af Sydney tragtspinder-edderkoppen.

Tilnavnet Sydney kommer sig af, at den kun lever i en radius af cirka 100 km fra Sydney. Den er især farlig for børn på grund af deres lavere kropsvægt, hvilket resulterer i en større dosis gift per kilo kropsvægt ved et bid.

Et lille neurotoksin forvolder stor skade på vores nervesystem

Giften fra australske tragtspinder-edderkopper kan være livstruende grundet tilstedeværelsen af små neurotoksiner, kaldet δ-hexatoksiner. Disse toksiner (giftstoffer) forårsager de karakteristiske symptomer hos mennesker, hvilket blandt andet inkluderer øget sved- og spytproduktion, gåsehud, øget puls, opkast og forhøjet blodtryk.

Det er blevet påvist i aber, da giften og δ-hexatoksinerne på fascinerende vis kun fremkalder symptomer i primater (hvilket inkluderer mennesker) samt insekter. Dette umuliggør traditionelle dyreforsøg, hvor gift sprøjtes ind i mus for at undersøge effekten og teste mulige behandlinger.

Insekterne er naturligvis edderkoppens tilsigtede bytte, men hvorfor giften er dødelig for mennesker har været lidt af en gåde, i og med at vi evolutionært ikke er blandt deres repertoire af byttedyr.

δ-hexatoksinerne binder sig til natriumkanaler i vores nervesystem og påvirker deres aktivitet ved blandt andet at forlænge varigheden af nerveimpulser. Uden behandling kan et edderkoppebid potentielt på sigt resultere i lungeødem (væske i lungerne), meget lavt blodtryk, koma og til sidst føre til et kredsløbssvigt.

Og det er sådan, tragtspinder-edderkoppen dræber.

Du kan dø af edderkoppegiften – men din hund kan ikke

Vores natriumkanaler må ved et evolutionært tilfælde være tilstrækkeligt identiske med natriumkanalerne hos insekter, siden δ-hexatoksinerne kan påvirke dem ved at binde til dem.

Vores firbenede kæledyr (og andre pattedyr) udvikler ikke symptomer på forgiftning, hvilket formentlig skyldes et naturligt cirkulerende antitoksin, som neutraliserer δ-hexatoksinerne. De kan dog fortsat føle smerten, når edderkoppens to giftkroge som dolke gennemborer huden.

Faktisk er kraften, når en tragtspinder-edderkop stiller sig på bagbenene og hugger ned så stor, at giftkrogene efter sigende kan gennembore en tånegl!

Kan overleve 24 timer i din swimmingpool

Sandsynligheden for at blive forgiftet af en australsk tragtspinder-edderkop er heldigvis lille.Først og fremmest skal du opholde dig i edderkoppernes habitat, som jo er ret afgrænsede områder på Australiens østkyst.

I sommermånederne vandrer hannerne dog rundt om natten i jagten på en mage. Det er i disse måneder, at risikoen for at blive bidt er størst.

For at fremprovokere et bid kræver det dog, at du skal have generet eller overrasket edderkoppen, eksempelvis hvis den er kravlet i skjul i din sko, eller hvis du vælger at samle den op.

Adskillige australiere er blevet bidt, når de har samlet en tilsyneladende død edderkop op fra poolen i baghaven. Edderkopperne har nemlig vist sig i stand til at overleve under vand i helt op til 24 timer ved, at luftbobler sidder fanget på deres behåring.

På trods af dette udvikler man ikke altid symptomer på alvorlig forgiftning. Alt efter arten varierer det fra et sted mellem cirka 15 og 75 procent af ofrene. De første symptomer, mange oplever, er, at de begynder at svede voldsomt, har en øget spyt- og tåreproduktion samt en sitren og manglende følsomhed omkring munden og tungen.

I sådanne tilfælde kan tiden være knap, og det er afgørende at søge hjælp med det samme, så man hurtigt kommer i behandling med modgift.

Modgift fremstilles ved at sprøjte gift i kaniner

Modgiften blev færdigudviklet i 1981 og er siden dengang lavet ved at sprøjte en stigende mængde gift fra Sydney tragtspinder-edderkoppehanner ind i kaniner henover nogle måneder. Man bruger udelukkende edderkoppehanner, da deres gift har vist sig at indeholde en op til seks gange større mængde af δ-hexatoksiner i forhold til hunnerne.

• Kaninernes immunforsvar udvikler antistoffer, der kan genkende og neutralisere toksinerne i edderkoppens gift.
• Det betyder, at toksinerne er immunogene (kan fremkalde et immunrespons, og genkendes som værende fremmede), men de er som nævnt ikke toksiske for kaninen, formentlig på grund af det cirkulerende anti-toksin. Forskellen på toksicitet og immunogenicitet kan du læse meget mere om her.
• Antistofferne oprenses dernæst fra blodplasmaet (blodvæsken uden de røde blodceller), hvorefter de med efterbehandling kan sprøjtes ind i mennesker med alvorlig forgiftning.

Normalt bruges større dyr til produktion af modgift (oftest heste), da man kan tappe langt mere blod. Men denne proces kræver en stor mængde gift, som man kan sprøjte ind i de store dyr for at frembringe et tilstrækkeligt immunrespons, hvilket ikke er muligt at skaffe fra Sydney tragtspinder-edderkopper.

Sådan malker man en livsfarlig edderkop

Typisk kan man kun ’malke’ hannerne for gift henover to år. Edderkopperne kan nemlig først kønsbestemmes, når de er omkring to år, og hannerne bliver typisk kun fire år gamle. Modsat bliver hunnerne op til 20 år.

Der er dog stor variation i, hvor meget gift den enkelte edderkop producerer, og hvor ofte den kan malkes. For at opretholde et tilstrækkeligt lager af modgift rundt omkring på hospitalerne på Australiens østkyst, er Australiens Reptil Park afhængig af at få indleveret op mod 500 edderkopper årligt fra opmærksomme borgere, som fanger dem i for eksempel baghaven.

Reptilparkens medarbejdere malker edderkopperne, hvilket er et møjsommeligt og potentielt farligt arbejde, som kræver en vis erfaring.

For én dosis af modgift kræver det omtrent 70 malkninger. Malkning af de fleste edderkoppearter kræver elektriske stød, før giften udskilles. Tragtspinder-edderkopperne er dog nemme at malke, da de er så aggressive, at elektrisk stimulering er unødvendig.

De skal blot provokeres en smule, hvorefter de stiller sig på bagbenene, og man kan opsuge giften med en pipette fra giftkrogene. Typisk har man dem i en plastikbeholder, da lige netop tragtspinder-edderkopper hverken kan springe eller kravle på plastik.

Mangel på edderkoppegift truer fremtidig forsyning af modgift

De senere år er der indleveret for få edderkopper til parken. Fortsætter den tendens, kan hospitaler risikere at løbe tør for modgift i fremtiden.

Samtidig vokser befolkningen i de store byer på østkysten, inklusiv Sydney, så berøringsfladen mellem edderkopper og mennesker vokser med potentielt flere forgiftninger til følge.

Modgiften har vist sig både i laboratoriet og i praksis at kunne neutralisere gift fra alle seks farlige tragtspinder-edderkopper. Man kan dog ikke lave store kliniske forsøg, hvor den nyttige effekt eftervises, dels fordi der er relativt få bid, og dels fordi det er etisk uforsvarligt at have en kontrolgruppe, som ikke modtager den eneste form for behandling, som er tilgængelig og formodentlig virker.

Modgiften gives kun på hospitaler, da patienter kan få bivirkninger såsom allergiske reaktioner og i sjældne tilfælde anafylaktisk shock, som kræver administration af adrenalin. Bivirkningerne skyldes, at vores immunsystem genkender proteinerne (antistofferne) fra kaniner som værende fremmede, hvilket resulterer i, at kroppen prøver at bekæmpe dem.

I Tropical Pharmacology Lab på Danmarks Tekniske Universitet arbejder vi på at udvikle en ny form for modgift mod tragtspinder-edderkopper. Den består af menneskelige antistoffer udviklet ved hjælp af fag-display teknikken, som du kan læse meget mere om her.

Den nye modgift skal være med til at reducere antallet af bivirkninger, samtidig med at en stabil forsyning af modgift sikres, da den er uafhængig af edderkoppernes gift og af kaniner som produktionsdyr.

Læs mere om Australiens anden særligt farlige edderkop, redback edderkoppen, her.