Jeg gør tit grin med, at vi beskriver klimaforandringerne som en bil på vej ud over en klippekant i høj fart. Vi beskriver bilens mærke og model, de indre og ydre farver, lufttrykket i dækkene.
Men alle detaljerne fjerner måske fokus fra det vigtigste budskab: At vi bliver nødt til at forhindre bilen i at køre ud over kanten.
Den sidste IPCC-særrapport om global opvarmning ved 1,5 °C, som er et resultat af over to års samarbejde mellem mere end 100 forskere (hvoraf den ene er mig), er i min optik vores hidtil bedste forsøg på at advare verden om, at klimaets påvirkninger og konsekvenser er markante, potentielt katastrofale, og at vi bliver nødt til at handle nu, mens der endnu er tid.
Alligevel har modtagelsen af rapporten en måned efter udgivelsen ikke været imponerende, for at sige det mildt.
På trods af en indledende strøm af online og trykte artikler er de dystre varsler i rapporten efterfølgende blevet begravet i andre emner, inklusiv det igangværende fokus på Trump, Brexit og de amerikanske midtvejsvalg.
I Caribien, hvor jeg kommer fra, har rapporten fået endnu mindre medieomtale. Få har fremhævet rapportens betydning for små øsamfund – nogle af de landområder, som ifølge rapporten står overfor de største udfordringer og ricisi som følge af fortsat global opvarmning.
\ Voices from the South
''Voices from the South' er en artikelserie, der kører på vores norske søstersite forskning.no. Alle forskere er fra det globale syd, og serien er et forsøg på at bringe deres stemmer i spil i de nordiske lande. Projektet er støttet af Fritt Ord.
De dårlige nyheder
IPCC’s særrapport var en alarmklokke – en skarp vurdering af de klimapåvirkninger, som verden allerede oplever. Og ikke mindst de markante forskelle i risici, der er mellem en opvarmning på henholdsvis 1,5 °C og endnu højere temperaturer.
Helt afgørende fremhæver rapporten det nødvendige i at indføre omfattende og omvæltende ændringer for at begrænse den globale middeltemperatur til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
For de særligt sårbare grupper, såsom små øsamfund, kan en opvarmning på en halv grad betyde tab af land, økosystemer og i sidste ende tab af suverænitet.
Rapporten er således en alarmklokke for alle sårbare grupper og regioner:
De nuværende påvirkninger, vi står over for som resultat af klimaforandringerne, heriblandt mere intense tropiske storme, tørke, hedebølger og havvandsstigninger, vil kun blive værre, i takt med at temperaturen stiger.
Vi er ikke tilstrækkeligt klædt på til at løse problemerne nu, og kløften mellem vores evne til at tilpasse os og de klimapåvirkninger, vi står overfor, vil kun blive større med stigende temperaturer.
Og de gode nyheder?
Rapporten fremhævede dog, at en begrænsning i den globale temperatur til højst 1,5 °C er mulig, men at det kræver omfattende ændringer.
Den er således også en alarmklokke til de lande, som er hovedansvarlige for verdens udledning af drivhusgasser, og de lande som er i gang med at øge udledningen - såsom USA, Kina og Indien - om, at landenes nuværende praksisser ikke er bæredygtige og at der må finde omfattende ændringer sted. Med andre ord: Et hurtigt skift til vedvarende energi.
Med de nuværende praksisser når vi måske allerede en opvarmning på 1,5 °C i 2030. Klimaforandringens dystre prognoser findes ikke længere ude i en fjern fremtid, hvor vi ikke rigtigt behøver at tage os af problemerne.
Som forskning i klimaforandringer bliver bedre og bedre, ser vi nu, at de følgevirkninger, som vi engang ikke troede ville påvirke os før i 2100, vil ske i vores levetid.
Og hver IPCC-rapport viser flere og flere alvorlige konsekvenser med datoer, som rykker nærmere og nærmere. Vi kan ikke længere nedtone disse advarsler – vi bliver nødt til at handle enstemmigt og hurtigt.
2017: En advarsel fra Caribien
IPCC-rapporten peger som nævnt på fremtidige risici, der især er vigtige for små udviklings-østater. I takt med at temperaturen stiger, kan vi forvente at se en stigning i intensiteten af de tropiske orkaner.
Men som de ødelæggende følgevirkninger af orkanerne i 2017 i Caribien viser, er regionen ikke i stand til at håndtere de alvorlige storme.
Orkanerne Irma og Maria resulterede i ødelæggelser i hele regionen, heriblandt skader for over 225 procent af BNP i Dominica og en komplet evakuering af Barbuda. Det er første gang i over 300 år, at øen har været ubeboet.
Mere intense orkaner end dem, vi hidtil har set, udgør en væsentlig trussel for den økonomiske udvikling og menneskers ve og vel.
Forskellen på 1,5 og 2 °C i Caribien
Der er også målbare forskelle på havvandets stigning ved 1,5 °C og højere niveauer af opvarmning.
- Ved 1,5 °C kan vi forvente cirka 10 cm mindre stigning, end vi ville se ved en stigning på 2 °C.
Det lyder måske ikke af meget, men rapporten estimerer, at 10 cm mindre havvandsstigning vil forhindre at 10,4 millioner mennesker rundt om i verden bliver påvirket af havvandsniveauet.
- Ved 2 °C står vi over for en potentiel stigning på flere meter i år 2300, der stammer fra mulige afsmeltninger af iskapperne i Antarktis og Grønland.
Dette vil medføre katastrofale implikationer på en global skala og vil betyde, at mange lavtliggende småøer vil blive oversvømmet og resultere i tusindvis af klimaflygtninge og betydelige konsekvenser for menneskerettighederne.
Andre relevante konsekvenser for de små østater under udvikling - eksempelvis en stigning i atmosfærens middeltemperatur, varme temperaturekstremer, en begrænsning af adgang til ferskvand, signifikante trusler mod økosystemerne (inkl. et næsten fuldstændigt tab af koralrevene) og en stigning i kraftige regnskyl - viser allesammen en signifikant forskel på 1,5 °C og 2 °C.
Det er delvist derfor, at små øsamfund er markant mere udsatte i takt med, at temperaturerne stiger.
\ Læs mere
Konsensus om konsensus
IPCC’s særrapport tilvejebringer en videnskabelig enighed om, at der er markante forskelle i konsekvenserne på 1,5 °C og højere stigninger i temperaturen – en pointe, som de små øsamfund har fremført i årevis.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Rapporten tjener således som kritisk støtte til et af hovedmålene for øsamfundene, nemlig at begrænse den globale opvarmning til højest 1,5 °C.
Nuværende internationale og nationale politikker og handleplaner kommer imidlertid til kort, og verden er lige nu på vej til en global stigning på over 3 °C.
Klimaforhandlerne er lige nu til COP24 i Katowice.
IPCC-rapporten vil forhåbentlig blive brugt til at understrege behovet for at styrke forpligtelserne til at begrænse udledningerne og forhindre, at den globale temperatur ikke overstiger 1,5 °C.
Vi må handle nu, mens det endnu er muligt.
