»State of the art«-studie: I 12.000 år er Indlandsisen ikke smeltet så hurtigt som i dette århundrede

Det 21. århundrede ser ud til at blive kendt som den periode, hvor vi vil se den største afsmeltning af Indlandsisen i den sydvestlige region i Grønland sammenlignet med de seneste 12.000 år.

Sådan lyder konklusionen i et stort studie udgivet i tidsskriftet Nature, hvor forskerne bag har sammensat en geologisk tidslinje over Holocæn, den geologiske periode efter istiden. (se faktaboks)

Det er første gang, der sættes tal på, i hvilket omfang Indlandsisen har ændret sig fra efter istiden, til i dag og ud i fremtiden, skriver førsteforfatter på studiet, Jason Briner, til Videnskab.dk.

»De nye resultater leverer en lang, historisk tidsserie af ​​istabet i den sydvestlige region af Grønland, så vi nu kan sammenligne afsmeltningen i hele den Holocæne periode og ud i fremtiden,« skriver Jason Briner, der er professor i geologi på University at Buffalo, i en mail til Videnskab.dk.

Studiet sætter altså klimasvingningerne ind i et historisk perspektiv, der viser, at de menneskeskabte ændringer i klimaet omkring Indlandsisen overstiger de naturlige, vi så tidligere i Holocæn, uddyber klimaforskeren.

»Det fortæller os, at vi bevæger os ind i ukendt territorium, da massetabet af den sydlige del af Grønlands Indlandsis aldrig har været så højt, som det ser ud til at blive i det 21. århundrede.«

Kigger ind i enorme tab af ismasse

Det nye studie lægger sig i en diger bunke af nedslående meldinger om Indlandsisens hårde skæbne, men det er som noget nyt med til at sætte tal på både fortiden, nutiden og fremtiden.

Ikke siden tidsperioden det ‘Holocæne temperatur maksimum’ (fra år 9.000 til år 5.000 f.v.t.), hvor temperaturen var omtrent to grader højere end i resten af Holocæn-perioden, har man set så store massetab af is i den sydvestlige del af Grønland. (se mere i faktaboks)

Det er ikke ny viden, at smeltning fra den sydvestlige del af Indlandsisen siden det 20. århundrede er steget støt med et tab på omtrent 6.100 milliarder tons is per århundrede i perioden mellem år 2000 og 2018.

Men det nye studie viser, at vi i det 21.århundrede kan forvente enorme massetab af Indlandsis i den sydvestlige region på:

• Mellem 8.800 og omtrent 10.000 milliarder tons is i det 21. århundrede, hvis temperaturen holder sig under 2 grader i 2100, hvilket er det laveste scenarie i studiet.
• Og helt op til 35.900 milliarder tons is i det værste scenarie, hvis temperaturen ryger op over 3 grader frem mod 2100.

»Lige nu er på vi på vej mod det høje scenarie, hvor temperaturen fortsætter med at stige mere end 1,5 grad mod 2100, hvilket betyder, at vi vil se Indlandisen smelte langt hurtigere end hidtil set,« siger medforfatter Ole Bennike, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til Videnskab.dk.

\ Læs mere

I værste fald er Indlandsisen væk om 1.000 år, men vi kan stadig redde det meste

Seniorforskeren tilføjer, at modellen over de seneste 12.000 år kan siges at være »meget sikker«, hvorimod prognoserne for fremtiden er sværere at fastslå.

Det afhænger nemlig af vores egen formåen, når det kommer til at holde temperaturen under 2 grader i 2100 (se mere i bunden af artiklen).

Meget solidt arbejde

Ifølge professor Peter Langen er forskernes modeller »state of the art«, og han kalder studiet for »meget veludført« til Videnskab.dk.

Peter Langen har ikke tidligere læst et studie, hvor man har brugt den samme model til at estimere massetallet for Indlandsisen, i en periode der strækker sig fra starten af den Holocæne periode, op til nutiden og ud i fremtiden.

»Studiet giver en forståelse af de menneskeskabte drivere af klimaforandringerne i forhold til de naturlige, fordi det tillader os at sammenligne fortidens massetab med fremtidens massetab af Indlandsisen 1:1,« siger Peter Langen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»På baggrund af de nye resultater kan man se, at de menneskabte ændringer af indlandsisen kommer til at overstige de kraftigste naturlige ændringer, som vi har set igennem den her geologiske periode,« fortsætter professoren, der ikke selv har været en del af studiet.

Og selvom resultaterne ikke kommer som en overraskelse for Peter Langen, er de ikke til at tage fejl af.

»Den hast, hvormed den sydvestlige region af Indlandsisen i Grønland er smeltet de sidste to årtier, svarer til de hurtigste rater, man har set i Holocæn-perioden,« konstaterer Peter Langen.

Tabet af is går altså så stærkt, at den nyfaldne sne simpelthen ikke kan genskabe det tab, der er fra isstrømmene og afsmeltningen langs iskappen.

\ Læs mere

‘Dommedags-gletsjeren’ i Antarktis forsvinder med alarmerende hastighed

Sætter tingene ind i en historisk sammenhæng

Glaciolog ved DMI Ruth Mottram mener ligesom Peter Langen, at det er et utrolig solidt studie.

Ruth Mottram uddyber, at studiet grundlæggende giver os mulighed for at sammenligne fortidens naturlige klimascenarier, især under det ‘Holocæne temperatur maksimum’, med nutidens og fremtidens scenarier.

»Et aspekt ved studiet, som er virkelig stærkt, er, at forskerne sætter de nuværende observerede ændringer ind i en længerevarende sammenhæng og viser, at Indlandsisens afsmeltning er på niveau med tiden omkring ‘Holocæne temperatur maksimum’ sammenlignet med andre perioder i de sidste 12.000 år,« siger klimaforsker hos DMI Ruth Mottram til Videnskab.dk.

Hun indskyder dog, at resultaterne ikke er noget, der vælter hende bagover. De ligger nemlig på linje med, hvad tidligere forskning også viser om den stigende afsmeltning, hvilket vi på Videnskab.dk har skrevet om tidligere.

Endnu et 'wake-up call'

Men rokker det nye studie så ved vores nuværende viden om konsekvenserne ved Indlandsisens afsmeltning?

Nej, lyder det fra forskerne, Videnskab.dk har talt med. På det punkt bekræfter studiet, hvad vi allerede ved: Havstigninger bliver en konsekvens af den smeltende Indlandsis.

Grønlandsisen er den største af Arktis’ ismasser, og hvis den skulle smelte helt væk, ville det i gennemsnit medføre havstigninger globalt set på omkring 7 meter, forklarer Jason Briner, der overfor Videnskab.dk kalder studiet endnu et »wake up call«.

»Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser på vores nuværende niveau, ser vi, at ismassen vil forsvinde langt hurtigere, end vi har set i fortiden, og vi ser, at Indlandsisen vil bidrage til de globale havstigningsniveauer i et endnu højere tempo,« understreger han.

\ Læs mere

Stort stykke knækket af Arktis’ største ishylde: »Vi bør være meget bekymrede«

Stadig grund til forsigtig optimisme

Værst vil det blive for øer og lavtliggende områder, der ikke har midlerne til at beskytte sig mod havstigningerne, konstaterer Ole Bennike til Videnskab.dk.

»Det er særligt fattige områder i Stillehavet og i det Indiske Ocean, der er udsatte, fordi de ikke har samme muligheder for at ruste sig til konsekvenserne.«

Han er dog ikke sen til at understrege, at Indlandsisen ikke er væk i morgen eller om 100 år.

Der vil i givet fald gå omkring 1.000 år, og scenarierne afhænger samtidig af, hvor hurtigt vi handler, understreger både Jason Briner og Ole Bennike.

»Jeg er generelt optimistisk, så jeg tror ikke, at vi ender i det høje scenarie. Jo bedre viden vi får om fremtiden, jo mere vil vi kunne tilpasse os, og det vil vi blive nødt til, for i alle scenarier skrumper Indlandsisen,« lyder det fra Ole Bennike.

\ Læs mere

Havstigningerne accelererer - og Grønlands iskappe er den store motor

\ Læs mere

Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene

\ Læs mere

Vandstanden i verdenshavene stiger hurtigere og hurtigere