Rygterne har svirret i mange år, men nu er det ganske vist:
Den store pyramide på Giza-plateauet i Egypten rummer et ekstra kammer, som først nu er lokaliseret ved hjælp af moderne teknologi.
\ Historien kort
- Ved hjælp af myon-radiografi kan forskere se et stort hulrum i Keops-pyramiden.
- Hulrummets funktion er ukendt, men måske gjorde det konstruktionen af pyramiden lettere.
- Skanningerne af pyramiden fortsætter, så forskerne bliver klogere på hulrummet efterhånden.
Det nyopdagede hulrum i den godt 4.500 år gamle Keops-pyramide er ganske stort. Det måler over 30 meter i længden og befinder sig ret højt oppe i pyramiden.
I rumfang er det omtrent på størrelse med Det Store Galleri – pyramidens 48 meter lange og et til to meter brede kammer, der har 8,5 meter til loftet.
Usædvanligt med sådan et hulrum
Det Store Galleri fører op til Kongekammeret, hvor den egyptiske farao Khufu (også kaldet Keops) blev stedt til hvile.
Hvad formålet har været med det nye kammer, må vi vente med at finde ud af. Indtil videre ved forskerne kun, at det findes.»Det er usædvanligt med sådan et hulrum. Men det er også en pyramide, der på mange måder er usædvanlig. Indgangen er et meget usædvanligt sted, kamrene er placeret usædvanligt og der er underlige luftskakte,« lyder det fra Kim Ryholt, der er professor i ægyptologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
»Men det er jo også det, der gør Keops-pyramiden interessant. Det kan sagtens være, den har nogle interessant hemmeligheder. Men det behøver altså ikke at have noget med skatte at gøre. Det kan også være rent arkitektonisk, for eksempel for at aflaste Det Store Galleri.«
Måske brugt ved konstruktionen
Tine Bagh, der er ægyptolog, formand for Dansk Ægyptologisk Selskab og museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek, tænker umiddelbart i samme baner:
»Hulrummet kan have at gøre med konstruktionen af pyramiden, omtrent som Det Store Galleri nok har haft en praktisk funktion i forbindelse med byggeriet. Det ville give mening.«
»Det kan også være, egypterne har bygget et gangsystem, de har fortrudt igen og så dækket til – det er svært at sige, men hulrummet er da voldsomt stort.«
Opdagelser som denne mødes ofte med en del sund skepsis, fordi de ind imellem mere har været mediestunts end videnskab.
For eksempel husker både Tine Bagh og Kim Ryholt tydeligt, hvordan den opreklamerede jagt på Nefertitis gravkammer løb ud i det rene ingenting, som vi beskrev det i artiklen 'Jagten på Nefertiti ser ud til at ende i en blindgyde'.
Men denne opdagelse er anderledes, fordi den er beskrevet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Tidsskriftet har meget strenge krav til de videnskabelige artikler, som først skal igennem en lang proces og bedømmes af uafhængige eksperter på området, før de publiceres.
Kosmisk stråling blev udnyttet
I forbindelse med projektet Scan Pyramids har forskere fra Japan, Frankrig og Egypten brugt to år på at undersøge Keops-pyramidens indre ved at måle spor efter elementarpartikler, der kaldes myoner.
\ En overraskelse fra oven
Myonen blev opdaget i 1936 af de amerikanske fysikere Carl Anderson og Seth Neddermeyer, der studerede kosmisk stråling. De kunne måle elektrisk ladede partikler, der hverken opførte sig som elektroner eller protoner i et magnetfelt.
Myonen har en ladning som elektronen og en masse, der ligger imellem elektronens og protonens. Det var noget helt nyt og ganske uventet.
Myoner minder om elektroner, men de er 207 gange så tunge. De dannes i stort tal, når kosmisk stråling rammer atomer i den øvre atmosfære. Hvert sekund bliver hver kvadratmeter af Jordens overflade ramt af cirka 150 myoner, som kommer farende med hastigheder tæt på lysets.
Udstyret til detektion af elektronens fede fætter blev anbragt dybt inde i pyramiden.
Mange af myonerne bliver stoppet på vej igennem pyramiden, men cirka en procent trænger hele vejen ind, og forskerne kan måle, hvor mange der kommer fra forskellige retninger.
Flere myoner betyder hulrum
Ikke overraskende har myonerne lettere ved at trænge igennem hulrum end gennem de sten, pyramiden er bygget af.
Hvis der er et hulrum på myonens vej, er der større sandsynlighed for, at den når frem til detektoren.
Flere myoner fra en bestemt retning betyder altså, at der er et hulrum i den retning, og det var sådan, forskerne gjorde deres opdagelse.
Forskerne anbragte plader med en særlig fotografisk film, hvori myoner afsætter spor, i Dronningekammeret og i en lille korridor i nærheden af kammeret.
Hver anden måned blev filmen fremkaldt, og en automatisk skanner røbede antallet og retningen af myoner, der havde ramt.
Denne metode viste eksistensen af et stort kammer over Det Store Galleri, men for at være sikre, brugte forskerne også to andre metoder til myon-målinger:
- De anbragte en anden type instrument (et hodoskop) i Dronningekammerat
- Desuden brugte de målinger fra to store myon-kameraer, der blev placeret uden for pyramiden.
Alle tre målemetoder viste det samme.
Behov for flere målinger
Myon-radiografi er smart, forbi man slipper for at bore eller hugge i pyramiden, når man skal undersøge dens indre opbygning.
Til gengæld er det ikke et særligt detaljeret billede, man kommer frem til.
Forskerne kan for eksempel ikke se, om der er tale om ét stort kammer eller flere mindre ved siden af hinanden, og de kan heller ikke afgøre hulrummets orientering – om det hælder på samme måde som Det Store Galleri, eller om det ligger vandret.
Men de kan sige med stor sikkerhed, at hulrummet er der, og nu er det op til andre forskerhold og særligt de egyptiske myndigheder at finde ud af, hvad næste skridt skal være. Indtil videre fortsætter arbejdet med at fintune skanningerne.
»Der er behov for målinger, der kan give noget mere håndgribeligt at arbejde med. Det ville være godt at vide, om hulrummet virkelig er tomt og få nogle mere præcise dimensioner. Det er svært, når det er så langt inde, men jeg ville da gerne vide, hvordan hulrummet egentlig ser ud. Det ville selvfølgelig også være interessant at vide, om der er korridorer, der fører derind,« siger Kim Ryholt.
»Hvis hulrummet har irregulære, ubehandlede sten som mure, er det sikkert brugt arkitektonisk. Hvis man har gjort noget mere ud af det og for eksempel poleret væggene, kan det have med selve begravelsen at gøre.«
Tine Bagh vil naturligvis også gerne vide mere:
»Det ville være spændende, hvis hulrummet kunne fortælle os mere om konstruktionen af Keops-pyramiden. Udforskningen fortsætter, og skanningerne bliver bedre. Hvis man kan finde en måde, så man virkelig kan se omridset af hulrummet, ville det være fantastisk,« siger hun.
»Men jeg kan ikke forestille mig, at forskerne får lov til at bore huller i pyramiden. Så måske får kammeret lov til at bevare sin hemmelighed.«
